Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Brad Pitt: Kvælende at vokse op i religiøs familie til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brad Pitt: Kvælende at vokse op i religiøs familie

"Jeg blev opdraget til at tro, alt skete efter Guds vilje, og, at, hvis noget gik galt, var det en del af Guds plan," udtaler Brad Pitt.

- FRANCOIS GUILLOT/Scanpix Denmark

Emneord for denne artikel

religion | film | kristendommen | Brad Pitt | tree of life
flexblock
5 debatindlæg Hold mig opdateret

Brad Pitts oplevede kristendommen som ”meget kvælende,” da han voksede op. Men hans børn skal alligevel indvies i det religiøse univers

"Få mig ikke for godt i gang. Jeg oplevede det som meget kvælende," udtalte Hollywood-skuespilleren Brad Pitt forleden om sin barndoms religiøse opdragelse. Det skriver Christian Today.

Brad Pitt er aktuel med filmen "The Tree of Life", som netop er blevet belønnet med De Gyldne Palmer på filmfestivallen i Cannes, og i forbindelse med interviews om filmen fortalte han pressen om sit anstrengte forhold til religion. 

Pitt mistede barnetroen
Pitt fortæller, at han godt kan identificere sig med drengen i filmen, fordi han selv havde en lignende opvækst; en streng kristen opdragelse, som han ikke kunne forlige sig med.

”Jeg blev opdraget til at tro, alt skete efter Guds vilje, og, at, hvis noget gik galt, var det en del af Guds plan,” udtaler Pitt til TV-magasinet Extra og tilføjer, at han stadig har svært ved at tale om religion på grund af sin opvækst.

Annonce
”Jeg har mine egne problemer med det. Det kunne jeg tale længe om. Jeg syntes, det var meget kvælende,” fortæller Pitt.

"The Tree of Life" centrerer sig om en 11-årig dreng, der bliver konfronteret med sygdom, sorg og død, og den foregår i det midtvestlige USA i 1950’erne. Den skildrer drengens kamp for at finde en mening i lidelsen og med at forene det, forældrene lærer ham, med de oplevelser han tildrager sig.

Opgør med den straffende Gud
Pitts familie bekendte sig til en konservativ, bibeltro kristendom og gik i kirke i Southern Baptist Church. Da Pitt kom i gymnasiet, oplevede han en personlig krise, fordi han ikke længere kunne stå inde for det kristne livssyn, som han havde lært hjemmefra.

I filmen ”The Tree of Life” ser man ligeledes, hvordan drengen Jack ændrer sit syn på verden og bliver udfordret på troen. Gennem Jacks øjne ser man, hvordan faderen veksler mellem at være kærlig og omsorgsfuld og være brutal og tyranniserende. Ifølge Kristeligt Dagblads filmanmelder Søren Hermansen repræsenterer faderen det gammel-testamentlige gudsbegreb, og moderen det nytestamentlige.

På samme måde kan man anskue Pitts opgør med sin kristne børnelærdom som en afvisning af den gammeltestamentlige gudsopfattelse, en opfattelse af Gud som en straffende og dømmende fader.

I et interview med Parade Magazine har Pitt forklaret, at hans tro ikke kunne vare ved, fordi den Gud, han havde lært at tro på, ikke gav mening for ham:

”Jeg kunne ikke forstå idéen om en Gud, der siger: 'Du skal anerkende mig. Du skal sige, at jeg er den største, og at jeg vil give dig evigt liv. Hvis du ikke vil have det, så får du det ikke!' Det virkede som om, det bare handlede om et ego. Og jeg kan ikke forestille mig, at Gud handler ud fra et ego, så jeg kunne ikke finde nogen mening med det."

Pitts børn skal lære om alle religioner
Dog agter Pitt ikke at holde sine egne børn væk fra religiøs indflydelse, på trods af egne bitre erfaringer. Pitt og hans kone, Hollywood-skuespillerinden Angelina Jolie, vil gerne vise børnene, at mødet med den religiøse verden kan være berigende og mangfoldigt. Det fortæller Jolie til Parade Magazine:

"Brad og jeg lærer børnene at respektere alle mennesker. Vi har en bogreol, hvor der både står en bibel, en torah, en koran – det hele er der."

Børnene skal ikke tvinges til noget, mener Jolie, og de skal selv have lov til at vælge deres religion.

"Vi vil tage børnene med i kirke, i templet til buddhistiske ceremonier, i moskéer og lære dem om alle religioner. Den religion, de så vælger, vil blive deres," udtaler Jolie.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Brad Pitts forældre har fortalt ham løgne

Slettet bruger, publiceret d.24/05 20:16 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Brad Pitt: Kvælende at vokse op i religiøs familie
"Jeg blev opdraget til at tro, alt skete efter Guds vilje, og, at, hvis noget gik galt, var det en del af Guds plan," udtaler Brad Pitt

Det passer ikke at alt sker efter Guds vilje. De eneste der kan gennemføre Guds vilje, er os, hvis vi lytter til hvad han siger.

Verden er i Satans vold, og derfor er det hans vilje at der sker, naturkatastrofer, krige, o.s.v.

Guds plan var fra tidernes morgen at han ville have fælleskab med dig og mig. Det var derfor Gud skabte Adam og Eva.

Men Gud havde en Plan B, fordi satan ødelagde det med slangen og alt det der, i kender jo historien hvis i læser Bibelen(1.mos og de tre første kapitler)

Gud sendte Jesus som en plan B så vi kunne blive frelst igennem ham, Og det kunne satan ikke ødelægge. Men det betyder ikke at Satan er gået på Pansion, han arbejder stadig på fuld tryk.

Så det der er Guds plan nu er At få så mange til at tro på gud og også Jesus! Fordi "ingen kommer til faderen uden ved mig", altså Jesus. Og derefter gøre klar til jesu genkomst.

Tja, jeg har faktisk ondt af Brad Pitt. Jeg håber han kan tilgive dem, for det hans forældre har sagt står altså ikke i min bibel...
Del Link

Ja stakkels Brad

Giuliano, publiceret d.24/05 20:45 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Brad Pitt: Kvælende at vokse op i religiøs familie
Jeg har ondt af Brad Pitt, at han forkaster livets kilde og ikke har været grundfæstet i kristendommen. Desværre blev han let påvirket af den antikrist ånd som hersker i nutiden med at alle religioner og kultur er lige gode.

Det er enhver troendes pligt at stå op med en fast stemme og sige til de personer der mener det:

NEJ der tager I fejl, der er kun en sand religion og det er kristendommen og Jesus er livet, vejen og sandheden, alt andet er dæmonens ånd der vildleder!!!1 Fri os for den her kvalmende kultur og religions relavitisme.

Hvis man kendte sin egen kultur og Jesus kristus så ville man aldrig forlade noget smukt noget unikt til noget falsk.
Del Link

Sv. Ja stakkels Brad

Slettet bruger, publiceret d.25/05 16:03 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Brad Pitt: Kvælende at vokse op i religiøs familie
Giuliano skrev:
Jeg har ondt af Brad Pitt, at han forkaster livets kilde og ikke har været grundfæstet i...


Ja, det har du fuldstændig ret i . Vi lever i de sidste tider, og det handler bare om at holde øje.

Det er godt at se at der er flere der bakker op om samme ting...:)
Del Link

Sandheden?

Mathias Petersen, publiceret d.26/05 13:28 (for 12 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Brad Pitt: Kvælende at vokse op i religiøs familie
Hvordan kan du, Giuliano, være så sikker på at din tro er den rigtige, at du blankt kan afvise andres tro?
Er det fordi "du har mødt Jesus" eller "at Gud har talt til dig"?
Hvordan vil du begrunde, at kristendommen er den eneste sande tro?
Biblens evangelier er jo blevet vedtaget demokratisk ved det 1. økumeniske koncil i Nikæa i år 325 af bl.a. Augustin, og disse evangelier bygger på overleveringer fra folkene omkring Jesus, og først nedskrevet en hel del år efter hans død. Spinoza har tilbage i det 17. årh. vist ved en kritisk gennemgang, at der er store problemer med sammenhængen i biblen, som også flere steder modsiger sig selv.
På dette grundlag giver det ikke særligt god mening, at angribe Pitt's tro.
Del Link

Sv. Sandheden?

Slettet bruger, publiceret d.28/05 14:10 (for 12 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Brad Pitt: Kvælende at vokse op i religiøs familie
Mathias Petersen skrev:
Hvordan kan du, Giuliano, være så sikker på at din tro er den rigtige, at du blankt kan afvise...


Han angriber ikke Pitt,s tro, han siger at Pitt har fået en forkert opfattelse af hvad Kristendommen egentlig indebære.

Måske har du også fået det at vide på den forkerte opfattelse??

Der står ikke et eneste sted i Bibelen, at alle ting sker ved Guds vilje, tværtimod er det os der tager beslutningerne her på jorden fordi vi kan både vælge GUd fra eller til. Er det måske ikke rigtigt??
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​