At lære om vores kristne kulturarv, derimod, hører hjemme i historieundervisningen, mener debattør Leif Asmark Jensen
Enhedslisten og De Radikale ønsker mindre kristendomskundskab i folkeskolen, og de mener, at faget skal skifte navn til ”religionsfag.”
Flere partier er dog imod at skære kristendomskundskab væk fra folkeskolen.
Men hvorfor er kristendomskundskab vigtigt? Og hvorfor skal det fylde mere end eksempelvis fysik, biologi og geografi?
Skal der være kristendomskundskab i skolen? Det afhænger nok af, hvad der menes med spørgsmålet. Da det er almindeligt udbredt at bruge ordene kristendom og religion i flæng, er svaret ja, hvis det er et spørgsmål om, hvorvidt der skal undervises i religion i skolen.
Men skal spørgsmålet forstås bogstaveligt, og der fortsat skal undervises mest i kristendom og mindre i andre religioner, er svaret nej, det er hverken tidssvarende eller gavnligt for vores menneskelige udvikling. Det rigtige er at omdøbe faget til religionsundervisning og oppriotere det.
Nogle hævder, at faget skal hedde kristendomskundskab, og kristendom skal have særstatus, fordi ”Det handler…om vores rødder og kulturarv.”
Men det er en misforståelse af formålet med religionsundervisning. At lære om vores kulturarv er fint, men det hører hjemme i historieundervisningen (som i parentes bemærket også bør opprioteres), hvor man naturligvis skal forstå de indflydelser, som vores kultur er et produkt af.
Ægte religionsundervisning har et andet formål. Det er undervisning i livssyn og svarene på tilværelsens store spørgsmål som 'Hvor kommer alt fra?', 'Findes Gud?,' 'Er der liv efter døden?'¨og 'Hvad er formålet med livet?'
Der er forskellige bud på disse spørgsmål, og det er vigtigt med et grundigt kendskab til disse svar og begrundelsen for dem. At erkende, at livet har et større formål, er en forudsætning for et harmonisk menneskeliv og også grundlaget for urokkelige etiske værdier.
Hvis man ønsker at indoktrinere børn i en bestemt religion, er det selvfølgelig en anden sag. Men vil man have lykkeligere mennesker, skal religionsundervisningen gå dybere end blot at docere en færdigpakket dogmatik, som de færreste kan få sig selv til at tro på.
Hvad skyldes vores åndelige fattigdom?Hvad er årsagen til den udbredte følelse af meningsløshed i vores land? Danmark er materielt set rigt, men åndeligt set fattigt, ikke sandt? Måske skulle man overveje, om følelsen af meningsløshed ikke netop har noget at gøre med mange års forsømmelse af ægte religionsundervisning.
Lad religiøse mennesker underviseOg hvis man har svært ved at gøre religionsundervisningen relevant og levende, har jeg et forslag. Lad religiøse mennesker overtage religionsundervisningen (hvem bedre end dem forstår, hvad religion er?)
I vore dage undervises der oftest i religion af lærere med en vis boglig viden, men uden megen forståelse af, hvad der er den egentlige tanke bag religion (hvis de da ikke ligefrem er ateister, der missionerer for deres livssyn ved at latterliggøre religion.)
Det ville da være mere interessant at have ægte kristne til at undervise i kristendom, og lyslevende muslimer, hinduer, buddhister og jøder til at undervise i islam, hinduisme og andre religioner.
Lad eleverne møde virkelige religiøse mennesker og lad os behandle skoleeleverne som selvstændigt tænkende mennesker, der selv kan afgøre, hvad der giver mest mening.
Leif Asmark er Hare Krishna-medlem og panelist på religion.dk