Betegnelsen ”goy” , som er hebræisk, havde oprindeligt både betydningen ”det jødiske folk” og blot ”et folk” eller ”en nation”, som altså kunne være ikke-jødisk. Begge betydninger optræder i Toraen. Senere gled betydningen over til at betegne ikke-jøder. Det har ikke altid været en positiv omtale af ikke-jøder under indtryk af den forfølgelse, som jøder har været udsat for gennem tiden. Nu har det en mere positiv klang, men ligesom ordet ”udlænding”, kan det have en positiv eller negativ klang alt efter sammenhæng og betoning.

Bookerpris til goy-roman
Da forfatteren Howard Jacobson sidste år vandt Bookerprisen, var det med romanen The Finkler Question, hvor hans hovedperson betegnes som en ”goy”. Bookerprisen er en britisk litteraturpris for årets bedste roman skrevet af en engelsksproget forfatter uden for USA.

Howard Jacobsons bog er ikke blot en roman – det er en humoristisk roman, og dermed var det første gang, at en humoristisk bog havde vundet Bookerprisen. Og det var ikke blot en humoristisk roman – det var også et eksempel på jødisk humor.

Hovedpersonen vil utroligt gerne være jøde, og det har forfatteren selvfølgelig en tanke med. Jacobson, der selv er jøde, ønsker at beskrive jødedommen udefra, men ikke, som det ofte ses, i en negativ kontekst, men med en positiv vinkel. Derfor humoren, derfor denne hovedperson, der så brændende ønsker at være som sine to jødiske venner, så det kommer til at tage sig komisk ud.

Andre udtryk om ikke-jøder
Ifølge hjemmesiden urbandictionary.com kan der være mange anvendelser af ordet "goy". Faktisk findes der også et par rigtige grimme udtryk for udlændinge blandt jøder, nemlig "shiksa" og "shkutz", som du kan læse om på hjemmesiden jewfaq.org ved at rulle ned på siden , hvor ”goy” også er omtalt. Men selv disse betegnelser kan have en humoristisk og godmodig klang. For som med "goy" handler det også om anvendelse og sammenhæng.