Ikke alle er så heldige som jeg. Nogle kommer sig aldrig over deres negative reaktion på religiøs tvang. Hvis du er en af dem, vil jeg opmuntre dig til at holde ud og gøre dit hjemmearbejde.

Det er muligt at flyve ud i friheden, selv fra et bur, hvis du åbner lågen og indser, at der er et langt større univers udenfor, end din religiøse opdragelse var i stand til at erkende. I begyndelsen ser du dig tilbage og raser over burets snævre rammer, men hvis du åbner hjertet, vil du langsomt glemme buret og slippe din bitterhed. Først da er du igen fri og vidt åben for Gud.

Der findes en lille klog fabel om blæsten, der sagde til solen:

"Jeg er den stærkeste i verden – stærkere end dig."

Solen svarede: "Mon dog?"

"Ja," sagde blæsten, "vi kan jo lade det komme an på en prøve. Kan du se manden, der går dernede på vejen?"

"Ja, jeg ser ham," svarede solen.

"OK," fortsatte blæsten, "vi kan jo se, hvem af os der kan blæse frakken af ham."

Så blæste vinden det kraftigste, den havde lært. Men manden nede på vejen kæmpede mod vinden og trak frakken tættere om sig.

"Nu er det min tur," sagde solen. Så skinnede den alt, hvad den kunne på mandens ryg, og inden længe følte manden sig så varm, at han tog både frakke og vest af og gik videre i skjorteærmer.

Sådan er det med religionen. Så snart den vil tvinge os, trækker vi vores psykologiske forsvar tættere om os, for det er ubehageligt, og vi fryser. Men når religionen varmer os, vækker den en varme inden i os, som får os til at åbne os for dens magiske kræfter.

I kristendommen taler vi om lov i modsætning til nåde. I Johannesevangeliet står der:

"Loven blev givet ved Moses, men nåden og sandheden er kommet i Jesus Kristus."

Lov har altid med tvang at gøre, men nåde og sandhed sætter os fri. Og det vidunderlige er, at denne frihed også rækker ned i vores dybeste psykologiske mekanismer og gradvist opløser dem med sin kærlighed og varme.

Kærlig hilsen
Ben Alex
Forfatter og panelist på religion.dk