Skolen, såvel som andre sociale institutioner oprettet af danskerne, har dannet grundlaget for senere kinesiske institutioner i Dandong. Skolevæsen, sygehusvæsen, børnehjem med mere blev grundlagt af de danske missionærer. Selvom egnen er ret frugtbar, lå den indtil få år før danskernes ankomst nærmest øde hen. Det skyldtes, at området var kejserligt jagtrevir under det meste af det sidste kejserdynasti, Qing. Kun folkeslaget manchuerne måtte bo i området, for det var samme folkeslag som kejserslægten. Kineserne, eller Han-folket, havde ingen adgang.

Det var i mangt og meget et uopdyrket og uudforsket land, som danskerne kom til, og sammen med kineserne og manchuerne var de med til at opbygge et nyt samfund her.

Byarkivaren har altid en tegneblok under armen, og han har tegnet mange af de tidligere danske missionsbygninger. Men allerhelst vil han have, at bygningerne bliver bevaret i virkeligheden og ikke blot på papir. Han siger, at bygningerne skal være der for at minde folk om stedets historie. Han mener, at et historieløst sted er som et menneske uden sjæl.

Lang historie giver prestige
Endnu en bevæggrund for universitetsledelsens interesse er universitetets status. I Kina giver det prestige, når en læreanstalt kan fremvise en lang historie eller tilknytning til berømte institutioner og personligheder. Tilfældigvis forholder det sig sådan, at Kinas mest berømte og prestigefyldte universitet, Qinghua Universitetet i Beijing, blev grundlagt netop et år før Liaodong Universitetet, nemlig i 1911.

Ligesom Liaodong Universitetet blev Qinghua Universitetet grundlagt af udlændinge, i dette tilfælde fra USA. Midlerne til skolen kom fra den erstatning, som den kinesiske stat måtte betale til USA i kølvandet på Bokseroprøret (officielt nævnes dog aldrig noget med Bokseropgøret og erstatning men blot at midlerne kom fra USA).

Hvis Liaodong Universitet kan fremvise lighedspunkter med landets mest berømte universitet, vil det give prestige og gøre det mere attraktivt for studerende at vælge netop denne uddannelsesinstitution. Det kan godt have en vis betydning i kampen om at tiltrække studerende, for der er en stigende konkurrence mellem uddannelsesinstitutioner.

Liaodong Universitet har først inden for de seneste år fået status af universitet og fremstår umiddelbart ret historieløst, idet flere uddannelsesinstitutioner er blevet lagt sammen med en tidligere landbrugsskole på stedet. Dette var kinesernes videreførelse af den oprindelige danske institution efter revolutionen i 1949. Mange fra den nuværende ledelse af universitetet var ikke klar over stedets danske rødder, før de blev ansat, men nu bliver der sat mere og mere fokus på den danske forbindelse og den historiske bevidsthed er tilstede.

Endelig er der påvirkning fra dansk side. Det gælder ikke mindst den danske forfatter, Estrid Nielsen, hvis far i sin tid ledede planteskolen på stedet gennem en årrække. Hun blev sidste år udnævnt til æresprofessor ved universitetet for sit mangeårige virke med at bidrage til bevidstliggørelse om stedets historie. Udnævnelsen skete for i forbindelse med overdragelse af historisk materiale indsamlet af hende.

I universitetets hovedbygning finder man på 3. sal en offentlig tilgængelig udstilling om stedets historie. Den historiske tidslinje følges gennem en gang med årstal indgraveret i gulvet, hvor det første årstal er 1912, og herudfor hænger på væggen et billede af Vyff med en beskrivelse af hans og andre danskeres virke. I en glasmontre findes desuden effekter fra danskernes tid.

Helt konkret har lobbyarbejde også udmøntet sig i en millioninvestering i den tidligere danske skolehovedbygning. Den var før en faldefærdig ruin efter mange år anvendelse som hønsehus. Nu fremstår bygningen som ny, og indeni bygningen kan man blandt andet finde en udstilling med historiske billeder fra dengang, hvor danskerne var i området. Den er også udstillingsrum for Det Biovidenskabelige Fakultet på universitetet, hvor studerende kan komme og se på præparater af planter og dyr.

Nøgleord: ånd, sjæl og legeme
Vyff havde en vision om at samle fysisk, teoretisk og åndelig uddannelse. Det er også selve idégrundlaget, der bliver formuleret ved skolens nye navn, San Yu, da Det Danske Missionsselskab overtager den i 1919. San Yu betyder egentlig de tre lærdomme her tænkt som: ånd, sjæl og legeme eller teoretisk, praktisk og kristen uddannelse.

Den teoretiske uddannelse var da den standardundervisning, som blev tilbudt på tilsvarende kinesiske skoler af samme standard, men det var stadig den praktiske og kristne uddannelse, som var særkendet ved skolen, Vyffs vision omsat til virkelighed. Det fysiske arbejde bestod i at oprette en planteskole på stedet, hvor eleverne skulle deltage i arbejdet med planterne.

Lige neden for den tidligere danske hovedbygning, og altså senere hønsehus, dyrkes der nu igen frugttræer og buske. Det teoretiske og praktiske arbejde går hånd i hånd, og i modsætning til på Vyffs tid er det nu en helt naturlig og ukontroversiel ting, som ingen længere stiller spørgsmålstegn ved.

Det samme kan siges om den kristne tro, for selvom den ikke er en del af curriculum, så er kristendommen også blevet en naturlig del af det omgivende samfund. Bare et par hundrede meter fra Liaodong Universitetet ligger Hamatang Kirke, hvor flere studerende fra læreanstalten også kommer.

Så Vyffs vision er i mangt og meget lykkedes. Det er en anden tid nu og andre rammer, men visionen er levendegjort og lever nu sit eget liv. Han ønskede, at kineserne selv skulle overtage idéerne og føre dem videre på deres facon, og det er lige, hvad der er sket. Nu har de gjort hans gamle skole til et helt universitet, og der værnes om danske rødder.