Flere eksperter mener, at den kristne og den islamiske mystik udtrykker en fælles religiøs erfaring
Mystik bliver ofte opfattet som noget, der er mistænkeligt og farligt. Men inden for den religiøse verden ser man anderledes på
mystikken.
Mystikken udfordrer de etablerede religionerFlere teologer og eksperter peger på, at mystikken kan skabe forbindelse mellem religionerne og formidle en gudserfaring på tværs af de religiøse sfærer.
LÆS OGSÅ:
Dansk mysticisme er sprællevendeMange finder inspiration i mystikken, blandt andre den amerikanske franciskanermunk Richard Rohr, der for nylig talte på
de tyske evangeliske kirkedage.
Rohr mener først og fremmest, at mystikken har en forenende kraft.
”Med mystikken finder vi frem til det éne samlende sprog, der ligger neden under alle forskellighederne. For dem, der er seende, er der intet profant. For det gælder om at nå til den indsigt, at der er noget helligt i alle ting,” udtalte Rohr i
en diskussion om mystik og gudserfaring.
Mystikken kan samtidig ses som en udfordring for eller måske ligefrem en trussel mod de etablerede religioner.
”Religion skaber ofte grupper og har en mærkelig lyst til at differentiere. Det ønsker man ikke inden for mystikken. Her ser man på, hvad der samler og forbinder, ikke hvad der skiller,” udtaler Rohr.
Mødet med det levende lysOg denne påstand er Rohr ikke alene om. Til samme arrangement var der bidrag fra både kristne og islamiske teologer. De fandt inspiration i såvel islamiske som kristne mystikere, såsom
Mester Eckhardt og
Hildegard von Bingen.
Hermed opfattes mystikken som et forbindelsesled mellem religionerne, et underliggende fælles referencepunkt og en fælles religiøs erfaring.
Den tysk-tyrkiske popsangerinde Hülya Kandemir fortæller, at hun skiftede popsangene ud med lovsange til Gud efter at have stiftet bekendtskab med islamiske mystikere og sufismen. Men det var i lige så høj grad mødet med Hildegard von Bingen, der gjorde udslaget.
Kandemir, der netop har nedfældet sine religiøse erfaringer i sin nye bog ”Himmelstochter” (Himmeldatter, red.), fortæller, at det hele startede med, at hun så et skræmmende, hvidt lys. Et lys, som hun erfarede, var ”das lebendige Licht” ('Det levende lys', red., lignende det, som Hildegard Von Bingen ligeledes erfarede i 1141).
Teologiprofessor Klaus Otte mener, at mange mennesker stræber efter at slippe væk fra en kaotisk verden og længes som individer efter ”at blive ophævet i en større indskrænkningsløs sammenhæng.”
Derfor drages de mod mystikken, der kan opfattes som en ”halvgennemtrængelig sfære mellem Gud og verden.”
I mystikken lærer man at seRohr skelner mellem religion og mystik ved at bruge termerne ”attendance” (overværelse) og ”participation” (medvirken). Religionerne består ofte af ceremonier og fordrer, at man kommer til den rette tro. Men det skaber ikke religiøs erfaring, mener Rohr. Det gør derimod mystikken, der mere handler om bestemte praksisser, som alle kan tilegne sig.
”At tilegne sig mystikken er svært, fordi det er så simpelt. Det handler om at være stille, at være alene og at se,” siger Rohr.
Ender Cetin, talsperson for det tyrkisk-muslimske trossamfund
DITIB, tilføjer, at man inden for sufismen opfatter gudserfaringen som en sammensmeltning af det menneskelige øje og Guds øje.
Rohr fortæller, at man gennemgår forskellige indre tilstande, stadier på vejen til den ultimative mystiske erfaring. Blandt andet oplever man udvidelse, frihed, frimodighed, hvile, uendelige muligheder og ensomhed.
Og til sidst når man til det afgørende stadie, siger Rohr.
”Man kommer til et punkt, hvor man ikke længere kan udtrykke den indre personlige frihed med ord. Det er som om, ordene ikke slår til mere,” lyder de sidste ord fra Rohr.