Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Er Martinus' tanker ikke kristne? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er Martinus’ tanker ikke kristne?

"Apostlen Paulus (og kristendommen) mener, at vi altid "...erkender stykkevis og delt" og altid må se tingene som "...en gåde", ligesom i et tåget spejl (1. Korintherbrev linje 11)," skriver professor i teologi Niels Henrik Gregersen.

- Apostlen Paulus/Klosterkirke Bayen/wikimedia.org

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock
3 debatindlæg Hold mig opdateret

En modsætning er, at kristendommen ser alting som en gåde, hvorimod Martinus mener, han forstår alting, svarer teologiprofessor Niels Henrik Gregersen

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Hvorfor kan Martinus' kosmologi ikke forenes med kristendom?

Med venlig hilsen
Per Nedergaard Hansen

Svar:

Kære Per Nedergaard Hansen

Annonce
Lad mig begynde med at sige, at jeg ikke er nogen ekspert på Martinus. Det er mange år siden, at jeg har læst noget af ham og kun mindre dele. Jeg ønsker derfor heller ikke at udtale med stor sikkerhed i stemmeføringen, men her er nogle forhåbentlig kvalificerede gæt.

For det første mente Martinus at have opnået den fulde indsigt, så at Helligåndens tidsalder var kommet til verden gennem hans egen personlige oplevelse af en oplysning. Sin "åndsvidenskab" beskriver han derefter i bogen Det tredje Testamente, som han mente både fuldendte og overgik Kristus-åbenbaringen.

Hermed placerer Martinus sig selv og sit kosmologiske system som en fuldstændig verdensforklaring. Mens apostlen Paulus (og kristendommen) mener, at vi altid "...erkender stykkevis og delt" og altid må se tingene som "...en gåde," ligesom i et tåget spejl (1. Korintherbrev linje 11), så mener Martinus at kunne forstå alting. Følgelig deles mennesker op i dem, som har den sande viden (gnosis), og dem som ikke har, eksempelvis de almindeligt kristne.

For det andet er Martinus' system verdensforklarende på en sådan måde, at alt ondt tjener som instrument for noget andet og bedre. Det onde eller hårde er derfor ikke ondt eller hårdt, men er i virkeligheden blot ubehagelige goder. Mørket er således selv et nødvendigt og guddommeligt led i menneskets personlige udvikling.

Men hermed ser man stort på de ufattelige og horrible lidelser. Tænk på Holocaust, tortur og voldtægter eller forældres eller børns alt for tidlige død. Alt dette betragtes i Martinus' komologi som gode ting, når de blot bliver set i et større perspektiv. Men prøv engang at fortælle det til jøderne, til torturofrene, til voldtægtsofrene og til børn, der mister deres tryghed helt tidligt i deres liv.

Her ønsker kristendommen at holde fast i både fakticiteten og i proportionerne: det onde gør faktisk ondt og skader - og der kommer langt fra altid noget godt ud af det. Kun opstandelsens nye liv vil genoprette proportionerne.

Med venlig hilsen,
Niels Henrik Gregersen
Professor i teologi ved Københavns Universitet

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Hvor er respekten for anderledestænkende?

Peter Rubæk, publiceret d.05/07 19:22 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Er Martinus' tanker ikke kristne?
Professor i teologi, Niels Henrik Gregersen skriver i sit svar til Per Nedergaard Hansen
For det andet er Martinus' system verdensforklarende på en sådan måde, at alt ondt tjener som instrument for noget andet og bedre. Det onde eller hårde er derfor ikke ondt eller hårdt, men er i virkeligheden blot ubehagelige goder. Mørket er således selv et nødvendigt og guddommeligt led i menneskets personlige udvikling.

Men hermed ser man stort på de ufattelige og horrible lidelser. Tænk på Holocaust, tortur og voldtægter eller forældres eller børns alt for tidlige død. Alt dette betragtes i Martinus' kosmologi som gode ting, når de blot bliver set i et større perspektiv. Men prøv engang at fortælle det til jøderne, til torturofrene, til voldtægtsofrene og til børn, der mister deres tryghed helt tidligt i deres liv.

Her ønsker kristendommen at holde fast i både fakticiteten og i proportionerne: det onde gør faktisk ondt og skader - og der kommer langt fra altid noget godt ud af det. Kun opstandelsens nye liv vil genoprette proportionerne.

Uden at forsvare Martinus' kosmologi må jeg dog gøre opmærksom på at fordi alt ondt indenfor åndsvidenskab tjener som instrument for noget andet og bedre er det ikke ensbetydende med at den onde handling ikke opfattes som værende en ond handling og at det menneske der er ansvarlig for den onde handling ikke får den strengeste og mest retfærdige straf når regnskabstimen skal gøres op.

Jeg skal heller ikke undlade at gøre opmærksom på at åndsvidenskabens forståelse af den måde mennesket udvikler sig på bygger på objektive åndelige iagttagelser af den guddommelige åndelige verden, hvorimod kristendommens påstand om at det kun er opstandelsens nye liv der vil genoprette proportionerne bygger på en fantasimæssig forestilling.

I den åndsvidenskabelige forståelse af mennesket er det erkendelsen og samvittighedens anger der bevirker udvikling af kærligheden som gør mennesket værdig til opstandelse fra de døde. Den troendes tro på frelse ved troen på Jesu Kristi stedfortrædende død og Guds nåde frigør ikke den troende når regnskabstimen skal gøres op. For det gode du gør får du ingen løn, men for det onde du gør må du betale prisen når regnskabstimen skal gøre op. Ingen slipper igennem uden at regnskabet gøres op.

Når en professor i teologi giver et så usagligt fejlbehæftet svar der er farvet af kristendommens religiøse påstand så er det svært at bevare respekten for den etablerede kristendom.
Del Link

Professor i vrøvl

kanla, publiceret d.06/07 01:46 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Er Martinus' tanker ikke kristne?
"Det onde" findes ikke. "Det onde" må siges at være en over-personificering af en menneskelig egenskab ligesom "det gode". Eksempelvis gør forældre altid "det gode" for deres børn. Det gjorde de også, da de pryglede børnene for at gøre dem til gode mennesker.
Absolut ondt, absolut godt uden anlæggelse af et perspektiv er tydeligvis del af en totalitær tankegang - i dette tilfælde en kristen verdensforståelse.
Del Link

Sv. Professor i vrøvl

Peter Rubæk, publiceret d.06/07 11:02 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Er Martinus' tanker ikke kristne?
En interessant betragtning Kanla fremhæver. Det fører tanken hen på at en ondskabsfuld handling i den menneskelige sammenhæng vurderes på grundlag af den verdensforståelse den vurderes ud fra. Derfor var nazisterne ikke ondskabsfulde mennesker men handlede blot ud fra deres verdensforståelse, ligesom de muslimske terrorister ikke er ondskabsfulde mennesker, men handler blot ud fra islams verdensbillede, hvorfor de muslimske imamer holder sig i tavshed og ikke påtaler handlingerne.

Religionskrige er på det grundlag ikke ondskabsfulde handlinger, men blot handlinger forårsaget af et forkert verdensbillede. For i fremtiden at undgå religionsstridigheder er det derfor nødvendig at der indenfor de forskellige religioner stilles kritiske spørgsmål til det verdensbillede religionen står for. Kun ved kritisk at forholde sig til det verdensbillede religionen står for er det muligt at skabe en fælles forståelse af den guddommelige skabte verden og på den måde leve i fred og harmoni med hinanden, som er alle religioners intention. Når religionerne vil skabe fred og harmoni ud fra det verdensbillede som er grundlaget for den enkelte religion vil de forskellige religioner stå overfor hinanden og føle sig nærmere Gud og derfor bedrevidende. Det af menneskekundskaber skabte verdensbillede bliver til fjendskab overfor den guddommelige kærligheds tolerance og overbærenhed.
Del Link

flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​