1 indlæg det seneste døgnFor det andet er Martinus' system verdensforklarende på en sådan måde, at alt ondt tjener som instrument for noget andet og bedre. Det onde eller hårde er derfor ikke ondt eller hårdt, men er i virkeligheden blot ubehagelige goder. Mørket er således selv et nødvendigt og guddommeligt led i menneskets personlige udvikling.
Men hermed ser man stort på de ufattelige og horrible lidelser. Tænk på Holocaust, tortur og voldtægter eller forældres eller børns alt for tidlige død. Alt dette betragtes i Martinus' kosmologi som gode ting, når de blot bliver set i et større perspektiv. Men prøv engang at fortælle det til jøderne, til torturofrene, til voldtægtsofrene og til børn, der mister deres tryghed helt tidligt i deres liv.
Her ønsker kristendommen at holde fast i både fakticiteten og i proportionerne: det onde gør faktisk ondt og skader - og der kommer langt fra altid noget godt ud af det. Kun opstandelsens nye liv vil genoprette proportionerne.
Men hermed ser man stort på de ufattelige og horrible lidelser. Tænk på Holocaust, tortur og voldtægter eller forældres eller børns alt for tidlige død. Alt dette betragtes i Martinus' kosmologi som gode ting, når de blot bliver set i et større perspektiv. Men prøv engang at fortælle det til jøderne, til torturofrene, til voldtægtsofrene og til børn, der mister deres tryghed helt tidligt i deres liv.
Her ønsker kristendommen at holde fast i både fakticiteten og i proportionerne: det onde gør faktisk ondt og skader - og der kommer langt fra altid noget godt ud af det. Kun opstandelsens nye liv vil genoprette proportionerne.
Uden at forsvare Martinus' kosmologi må jeg dog gøre opmærksom på at fordi alt ondt indenfor åndsvidenskab tjener som instrument for noget andet og bedre er det ikke ensbetydende med at den onde handling ikke opfattes som værende en ond handling og at det menneske der er ansvarlig for den onde handling ikke får den strengeste og mest retfærdige straf når regnskabstimen skal gøres op.
Jeg skal heller ikke undlade at gøre opmærksom på at åndsvidenskabens forståelse af den måde mennesket udvikler sig på bygger på objektive åndelige iagttagelser af den guddommelige åndelige verden, hvorimod kristendommens påstand om at det kun er opstandelsens nye liv der vil genoprette proportionerne bygger på en fantasimæssig forestilling.
I den åndsvidenskabelige forståelse af mennesket er det erkendelsen og samvittighedens anger der bevirker udvikling af kærligheden som gør mennesket værdig til opstandelse fra de døde. Den troendes tro på frelse ved troen på Jesu Kristi stedfortrædende død og Guds nåde frigør ikke den troende når regnskabstimen skal gøres op. For det gode du gør får du ingen løn, men for det onde du gør må du betale prisen når regnskabstimen skal gøre op. Ingen slipper igennem uden at regnskabet gøres op.
Når en professor i teologi giver et så usagligt fejlbehæftet svar der er farvet af kristendommens religiøse påstand så er det svært at bevare respekten for den etablerede kristendom.
