Respekten for ens egen religion mindskes, idet man afviser andres ret til at være uenig i ens overbevisning, mener Sheik Ibrahim Ramadan.
- Jens N¯rgaard Larsen
Ibrahim Ramadan |
27. juni 2011
Vi skal udfordres til at respektere religioners bredde og til at omfavne andres forskellighed, mener Sheik Ibrahim Ramadan
Blandt de ting, jeg kan huske fra min mor, må hun hvile i fred, er en meningsfyldt historie om profeten Abraham. Historien lyder: Abraham brød sig ikke om at spise undtagen sammen med gæster, derfor besøgte han ofte populære steder i håbet om at finde en ven, som han kunne dele sit måltid med.
En dag, da han var på jagt efter en at dele sin mad med, mødte han en gammel mand i firserne. Efter det sædvanlige invitationsritual og hilsener satte de sig ved bordet, og Abraham sagde: ”Bror, bed bordbøn til Gud, og tag for dig af retterne.”
Abrahams gæst kiggede på ham og svarede: ”Jeg anerkender ikke Guds eksistens, så jeg kan ikke bede bordbøn til ham.” Abraham blev irriteret og forsøgte forgæves at overbevise den gamle mand om, at hans anskuelse var forkert. Han blev desperat og tog maden fra ham og skubbede ham ud af teltet.
Da Abraham var alene, bragte Gud skyld over ham for det, han havde gjort ved den gamle mand. Men Abraham prøvede at retfærdiggøre sig ved, at manden var ateist og ikke-troende. Gud sagde til ham: ”Jeg har kendt til ham de sidste 80 år, men jeg bliver ved med at forsørge ham. Men du kunne ikke engang give ham et måltid.”
Abraham skyndte sig ud efter den gamle mand for at undskylde. Overrasket lyttede den gamle mand til Abraham, mens han forklarede, hvad der var sket, og manden sagde: ”En Gud, der bebrejder en mand, som tilbeder Ham, og holder hånden over en mand, som ikke tror på Ham, er en gavmild Gud.”
Religiøse tekster om respekten for forskellighed
Jeg fortæller ikke denne historie for at diskutere om den er sand, men for at man kan lære af dens overbevisende lektie.
Der findes mange religiøse tekster, som forfægter at ære mennesker, ligegyldigt hvilken religion de bekender sig til, og som forsvarer retten til at vælge tro uden tvang. Disse tekster fortæller os, at vi skal respektere andres ret til at være forskellige, både hvad angår tro og opførsel. Gud siger trods alt: ”Vi har hædret Adams børn” (Koranen 17:70)
De mennesker, som afviser andres ret til at være uenige, har misforstået teksterne og begrænser religioners spændvidde og fordrejer deres barmhjertighed. På den måde mindsker de respekten for deres egen religion – eller i hvert fald en del af den.
Dette leder til et større og mere betydningsfuldt ansvar hos samfundsledere. De skal bruge flere kræfter på at bevise over for masserne, at “den anden” har lige så meget ret til at eksistere og til at være uenig, som man selv har.
Og ved at forsvare “den andens” rettigheder giver man udtryk for et værn af egne rettigheder. Ved at komplementere hinanden bliver man stærkere, og ens liv beriges. Konflikt og uenighed viser svaghed og mangelfuldhed.
Samfundsledere og religiøse vejledere har et ansvar
For at bevise dette er det ikke nok at citere religiøse og ikke-religiøse, kulturelle tekster, men i stedet bør man følge disse retningslinjer i sin hverdag, så mennesket forstår, at hans skæbne er forbundet til “den anden” i både gode og dårlige tider. Det handler om uddannelse og vejledning samt om doktrin og filosofi.
En fælles indsats mellem religiøse vejledere, undervisere, forældre og lærere for at understrege ligheder er et eksempel på den type af adfærd. Denne fælles indsats er betydeligt større end deres uoverensstemmelser og er en vigtig repræsentation i kampen for at vinde diskussionen.
Man bliver også nødt til at indrømme, at de voldelige kampe og konflikter, som nogle samfund oplever, ikke understøtter idéen om at acceptere hinanden. Mennesker kan ikke interagere rationelt og fornuftigt, når de føler sig truet på deres eksistens og identitet. Disse følelser ender i reaktioner, som for alvor vil forstørre kløften og uenigheden imellem mennesker.
At kende den anden indgående vil afsløre hans lighed i forhold til dig selv. Det vil bidrage til at frigøre individet og at gøre ham i stand til at kommunikere og samarbejde. Jo tidligere dette sker, desto større udbytte.
Indlægget er skrevet af Sheik Ibrahim Ramadan, der har studeret ved The Lebanon Azhar Institute i Beirut. Han har modtaget Higher Certificate in Islamic Sharia og et diplom i Comparative Jurisprudence (fiqh) fra Beirut Islamic University. Indlægget er en del af en serie om religiøse ledere, der siger deres mening, skrevet til Common Ground News Service (CGNews).Artiklen er oversat fra engelsk af Therese Fischer-Larsen.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk