”I det seneste år er det, som om et slør er faldet væk og har åbenbaret en smuk sandhed,” siger popsangeren Robbie Williams
Popsangeren Robbie Williams fortæller, at han er begyndt at tage troen op til genovervejelse. Tidligere har han udtalt sig skeptisk om religion.
”Jesus døde ikke for dig, hvad er det du vil?” sang han i pophittet "Bodies" i 2009.
LÆS:Teksten til BodiesSiden har han taget det op til revision. I dag er han mere åben over for kristendommen og fortryder derfor sangteksten. Han vil gerne ændre sangteksten, når han fremover skal fremføre sangen til koncerter, skriver han på sin
blog.
Sangen ”Bodies” stammer fra en periode i hans liv, hvor han ikke kunne finde nogen mening i troen. Men i dag ser han anderledes på sagen:
"Det gav mening for mig dengang. Men det gør det ikke nu. Har jeg lov til at ændre mening?" skriver Williams, der i dag mener, at "Bodies" er "noget "volapyk."
Williams har oplevet et kursskifte i sit liv. Efter at have døjet i mange år med depressioner og misbrugsproblemer, er han i dag lykkeligt gift og har, efter mange års fjendskab, genfundet med sine gamle venner fra popgruppen Take That og er begyndt at synge sammen med dem igen.
”I det seneste år er det, som om et slør er faldet væk og har åbenbaret en smuk sandhed,” skriver han.
Om Williams har fundet troen, er endnu uklart. Men han afviser det heller ikke:
”Jeg har ikke fundet Gud eller noget, men hun har måske fundet mig. Mine sandheder skifter altid.”
Hvorom alting er, har Williams måttet konstatere, at han nærmer sig de 40 år, og det har fået ham til at tage sit liv op til revision.
”Der var nødt til at ske nogle ændringer. Nu kan jeg vælge lykken. Sikke en gave! Men - Gud fader – hvor har jeg også været langt omkring!”