1 indlæg det seneste døgn
Se Jesu sidste bøn, inden Han korsfæsttes.Johnannes Evangeliet Kap.17:
dit navn, det du har givet mig.
Og Han gentager det:
ved dit navn, det du har givet mig.
Bemærk at Jomfru Maria jo blev pålagt, hvilket navn barnet, hun skulle føde, skulle have.
Og se så, hvad Jesus selv forklarer en af Sine egne disciple. Johannes Evangeliet Kap. 14:
Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.« v9 Jesus sagde til ham: »Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen? v10 Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger. v11 Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne.
Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Hvad er Guds navn? til din ven.
Hvad er Guds navn?
"I middelalderen kaldte kristne teologer Gud for Jehova, fordi de ikke var særlig stærke i hebraisk. Dette fejlagtige navn på Gud kan man fortsat støde på, både hos Jehovas Vidner og blandt kristne," skriver teolog Knud Jørgensen.
- kavram/colourox.com
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
Læs også
Emneord for denne artikel
Gud hedder ikke Gud, men han er Gud, svarer teologiprofessor Knud Jørgensen
Spørgsmål:
Jeg har et spørgsmål, som jeg simpelthen ikke kan få svar på.
Hvis kristendommen er den rigtige religion, hvordan kan det så være, at den gud, som er beskrevet i Bibelen, ikke har et navn?
Hvis skabelsen skal tilbede eller erkende sin skaber, burde skaberen så ikke identificere sig selv?
Ordet Gud kan ikke være nok, da ordet Gud er et substantiv og derfor ikke kan være et navn. Min far var med til at skabe mig, og derfor kender jeg hans navn, men jeg går vel ikke rundt og siger, at min fars navn er 'far' ?
Annonce
Med venlig hilsen
Claus
Svar:
Kære Claus
Gud hedder ikke Gud, men han er Gud. Når Moses i Anden Mosebog (2. Mosebog, kapitel 3, vers 14) spørger om navnet på ham, som åbenbarer sig i en brændende tornebusk, får han til svar "Jahve". Det betyder sandsynligvis 'jeg er' eller 'jeg er tilstede'.
Af ærefrygt for dette hellige navn undlod jøderne at udtale det. I stedet sagde man ”adonaj” (herre). Når konsonantformen JHVH stod i bibelteksten, satte man vokalerne ind fra adonaj.
Det førte siden til, at kristne teologer i middelalderen kaldte Gud for Jehova, fordi de ikke var særlig stærke i hebraisk. Dette fejlagtige navn på Gud kan man fortsat støde på, både hos Jehovas Vidner og blandt kristne.
Men Gud identificerer sig altså over for Moses som ”Jeg er”. Den samme forståelse kan man finde i den græske oversættelse af Det Gamle Testamente, Septuaginta.
Jeg har et spørgsmål, som jeg simpelthen ikke kan få svar på.
Hvis kristendommen er den rigtige religion, hvordan kan det så være, at den gud, som er beskrevet i Bibelen, ikke har et navn?
Hvis skabelsen skal tilbede eller erkende sin skaber, burde skaberen så ikke identificere sig selv?
Ordet Gud kan ikke være nok, da ordet Gud er et substantiv og derfor ikke kan være et navn. Min far var med til at skabe mig, og derfor kender jeg hans navn, men jeg går vel ikke rundt og siger, at min fars navn er 'far' ?
Claus
Svar:
Kære Claus
Gud hedder ikke Gud, men han er Gud. Når Moses i Anden Mosebog (2. Mosebog, kapitel 3, vers 14) spørger om navnet på ham, som åbenbarer sig i en brændende tornebusk, får han til svar "Jahve". Det betyder sandsynligvis 'jeg er' eller 'jeg er tilstede'.
Af ærefrygt for dette hellige navn undlod jøderne at udtale det. I stedet sagde man ”adonaj” (herre). Når konsonantformen JHVH stod i bibelteksten, satte man vokalerne ind fra adonaj.
Det førte siden til, at kristne teologer i middelalderen kaldte Gud for Jehova, fordi de ikke var særlig stærke i hebraisk. Dette fejlagtige navn på Gud kan man fortsat støde på, både hos Jehovas Vidner og blandt kristne.
Men Gud identificerer sig altså over for Moses som ”Jeg er”. Den samme forståelse kan man finde i den græske oversættelse af Det Gamle Testamente, Septuaginta.
Her handler det ikke om en filosofisk beskrivelse (en slags ontologi) om Gud som "værende”, som den der har grunden til ”væren” i sig selv. Jeg tror heller ikke, det handler om at give udtryk for en tro på Guds eksistens. For en jøde var Guds eksistens en selvfølge.
Moderne ateisme var et ukendt begreb. Når den gudløse i nogle af salmerne siger ”Der er ingen Gud,” mener han ikke, at Gud ikke er til, men at han er fjern, at han ikke griber ind. Jahve betyder derimod: 'Han er tilstede', 'han lader noget blive til', 'han er der'.
Det udtrykker dermed det helt grundlæggende i folkets tro på, at Gud griber ind i dets historie, at Gud er historiens Gud, at uden Jahve er der faktisk ingen ”historie” i vor forstand, men kun naturens evige kredsløb, à la pendulet på et bornholmerur, som svinger frem og tilbage uden at komme nogle steder.
Hvor Jahve handler, får livet en retning og et mål, det evige kredsløb erstattes af et lineært forløb fra skabelsen til enden. Måske kunne man sige, at når jøden hørte Jahve-navnet, hørte han én sige: ”Jeg er her virkelig og er rede til at hjælpe, således som jeg har gjort fra fordums tid."
I Johannesevangeliet bruger Jesus samme formulering flere gange:
”Jeg er vejen, sandheden og livet; verdens lys; livets brød; den gode hyrde.”
Ligheden med Jahve-navnet er påfaldende. Også i samtalen med ypperstepræsten (Markusevangeliet, kapitel 14, vers 62 ff), siger Jesus om sig selv: ”Jeg er.”
Hvis ypperstepræsten har opfattet det som en omskrivning af Jahve-navnet, har han ret i, at der var tale om gudsbespottelse eller om, at Jesus bruger Guds navn på sig selv 'jeg er'.
Lyder det indviklet? Eller forklarer det noget stort og mægtigt i den kristne tro, at Jahve vandrer rundt i historien og menneskelivet?
Med venlig hilsen
Knud Jørgensen
Adjungeret professor og panelist på religion.dk
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Hvad er Guds navn?
Gud bor i centrum, ved nordstjernen, så vi må klare os selv!
Læs artiklen bag debatten her: Hvad er Guds navn?
I GT er Guds navn klart Jahveh, skrevet med konsonanter sådan som hebraisk skrives bliver det så til JHVH. Da jøderne ikke måtte udtale navnet gjordes de i skriften opmærksom på på at han skulle kaldes Adonai, Herren, i stedet for. Det skete ved at skrive vokalerne for dette dette ord over JHVH, og det blev altså til de tre vokale AOAI, hvor ai er en diftong. Overalt hvor der i GT står JHVH, står der i den autoriserede danske bibeloversættelse derfor HERREN, og så ved man at her skulle Guds navn stå.
Jesus hed ikke Kristus til efternavn. "Kristus" er blot en latiniseret udgave af græsk "Christos", der igen er et oversættelseslån af hebraisk "Messiah", der betyder "den Salvede". Saul og David var også salvede, og man kunne sagtens have valgt at kalde Frederik IV for Fredericus Christus, fordi også han var salvet som enevoldskonge. "Messiah" er i øvrigt gået over som låneord i dansk, som "Messias".
I Jesu samtid blev han kaldt Yeshua ben Yusuf, "Jesus Josefsen". Hvad ellers?
Jesus hed ikke Kristus til efternavn. "Kristus" er blot en latiniseret udgave af græsk "Christos", der igen er et oversættelseslån af hebraisk "Messiah", der betyder "den Salvede". Saul og David var også salvede, og man kunne sagtens have valgt at kalde Frederik IV for Fredericus Christus, fordi også han var salvet som enevoldskonge. "Messiah" er i øvrigt gået over som låneord i dansk, som "Messias".
I Jesu samtid blev han kaldt Yeshua ben Yusuf, "Jesus Josefsen". Hvad ellers?
Læs artiklen bag debatten her: Hvad er Guds navn?
Futte jeg tror at du læser det skriftsted forkert, på grund af den, efter min mening, dårlige oversættelse.
Hvis man slår det græske som oversættes til ”navn” op, ( http://strongsnumbers.com/greek/3686.htm ) så kan det betyde navn, men det kan også betyde den sag, det kald, den gerning eller den autoritet som er givet Jesus.
Johannes 17 : 11 - 14
Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi. Da jeg var sammen med dem, holdt jeg dem fast ved dit navn, det du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem gik fortabt, undtagen fortabelsens søn, for at Skriften skulle gå i opfyldelse. Nu kommer jeg til dig; og sådan taler jeg i verden, for at de fuldt ud må have min glæde i sig. Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden.
Hvis man læser verset i kontekst, så er det som Gud har givet Jesus i denne forbindelse, ikke Guds navn, men Guds ord og den autoritet der ligger i Guds ord og det kald der ligger i at forkynde Guds ord. Og det er Guds ord, som Jesus beder om, at disciplene må holde fast i. Altså beder Jesus om at Gud må holde dem fast i troen, når han beder Gud om at holde dem fast ved sit navn.
I den engelske oversættelse, oversætter de det også til "de/dem du har givet mig”, i stedet for ”det du har givet mig”, for at understege hvad det er Jesus taler om. Forstået på den måde, at det der var givet Jesus, var den flok som han var hyrde for og vogtede over, for at de ikke skulle gå fortabt.
KJV John 17:11
And now I am no more in the world, but these are in the world, and I come to thee. Holy Father, keep through thine own name those whom thou hast given me, that they may be one, as we are. While I was with them in the world, I kept them in thy name: those that thou gavest me I have kept, and none of them is lost, but the son of perdition; that the scripture might be fulfilled. And now come I to thee; and these things I speak in the world, that they might have my joy fulfilled in themselves. I have given them thy word; and the world hath hated them, because they are not of the world, even as I am not of the world.
Men det er da rigtigt at Jesus blandt andet er Guds navn, for Jesus betyder jo ”YHWH er frelsen”.
Yeshua
YHWH
YoHoWaH
Jehovah
Man kan bare ikke sige at Jesus ER Guds navn. For Jesus uden YHWH, er meningsløst.
Desuden er det værd at bemærke, Gud aldrig omtales som Jesus i bibelen.
Og at Jesus omtales som Guds søn, i bibelen.
Hvis man slår det græske som oversættes til ”navn” op, ( http://strongsnumbers.com/greek/3686.htm ) så kan det betyde navn, men det kan også betyde den sag, det kald, den gerning eller den autoritet som er givet Jesus.
Johannes 17 : 11 - 14
Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi. Da jeg var sammen med dem, holdt jeg dem fast ved dit navn, det du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem gik fortabt, undtagen fortabelsens søn, for at Skriften skulle gå i opfyldelse. Nu kommer jeg til dig; og sådan taler jeg i verden, for at de fuldt ud må have min glæde i sig. Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden.
Hvis man læser verset i kontekst, så er det som Gud har givet Jesus i denne forbindelse, ikke Guds navn, men Guds ord og den autoritet der ligger i Guds ord og det kald der ligger i at forkynde Guds ord. Og det er Guds ord, som Jesus beder om, at disciplene må holde fast i. Altså beder Jesus om at Gud må holde dem fast i troen, når han beder Gud om at holde dem fast ved sit navn.
I den engelske oversættelse, oversætter de det også til "de/dem du har givet mig”, i stedet for ”det du har givet mig”, for at understege hvad det er Jesus taler om. Forstået på den måde, at det der var givet Jesus, var den flok som han var hyrde for og vogtede over, for at de ikke skulle gå fortabt.
KJV John 17:11
And now I am no more in the world, but these are in the world, and I come to thee. Holy Father, keep through thine own name those whom thou hast given me, that they may be one, as we are. While I was with them in the world, I kept them in thy name: those that thou gavest me I have kept, and none of them is lost, but the son of perdition; that the scripture might be fulfilled. And now come I to thee; and these things I speak in the world, that they might have my joy fulfilled in themselves. I have given them thy word; and the world hath hated them, because they are not of the world, even as I am not of the world.
Men det er da rigtigt at Jesus blandt andet er Guds navn, for Jesus betyder jo ”YHWH er frelsen”.
Yeshua
YHWH
YoHoWaH
Jehovah
Man kan bare ikke sige at Jesus ER Guds navn. For Jesus uden YHWH, er meningsløst.
Desuden er det værd at bemærke, Gud aldrig omtales som Jesus i bibelen.
Og at Jesus omtales som Guds søn, i bibelen.
Læs artiklen bag debatten her: Hvad er Guds navn?
Jeg har med interesse læst din forklaring angående Guds navn. Jeg har dog et par bemærkninger.
I første paragraf skriver du at moses får oplyst at Guds navn er Jahve. At påstå det er vidst at gå lidt vidt. At udtale YHWH som jahve er at forudsætte at formen er en impektum af verbet HWH/HYH i hiphil. I den forklaring på navnet som Moses får, anvendes ikke hiphil, men qal.
Jeg ved naturligvis at hiphil-formen er den eneste form af verbet HYH hvor det ældre W bibeholdes. Det skal dog nævnes at verbet HYH på aramaisk ikke har Y som anden radikal, men W (HWH). Som du allerede ved, blev dette sprog talt i det nordlige Mesopotamien hvor jødernes stamfædre ifølge traditionen kom fra (for eksempel Karan, i dag Harran, og Serug, i dag Süruc). Personligt har jeg derfor ikke vanskeligt ved at forestille mig at W oprindeligt har været brugt som anden radikal i qal-formen af verbet HYH.
I fjerde paragraf henviser du til Septuaginta (LXX). Jeg har svært ved at følge dit argument idet LXX ikke bruger en oversættelse af ehyeh eller ani hu i sin tydning, men har i stedet formen ho ôn.
Og med hensyn til din bemærkning i paragraf tre om den forkerte udtale: Navnet Jesus er også en forkert udtale. Han hed i virkeligheden yeshû’. Og den engelske udtale er helt gal. Der er faktisk ingen af fonemerne i den engelske udtale der passer til fonemerne i yeshû’. Det at det Nye Testamentes forfattere tog så let på udtalens korrekthed, synes at antyde at det vigtige ikke er hvordan tungen vender, men at man ikke prøver at undgå navnet. Personligt er jeg ligeglad om man kalder mig Jørgen, Jürgen, Jörg, Göran, George, Yorgos, eller hvordan folk nu finder det lettest. Men jeg vil ikke have at de kalder mig Lars eller Hr. Translatør eller noget lignende.
Til sidst:
Du skriver: ”Ligheden med Jahve-navnet er påfaldende. Også i samtalen med ypperstepræsten (Markusevangeliet, kapitel 14, vers 62 ff), siger Jesus om sig selv: ’Jeg er.’”
Hvis Jesu ord skal forstås som den ’Guddommelige åbenbaringsformel’, hvordan skal hans ord så forstås i Johannes 18:8 (i den hebraiske oversættelse af NT)? Og i øvrigt, hvordan skulle Jesus besvare ypperstepræstens spørgsmål i Markus 14 bekræftende (”Det er jeg!”) med andre ord end de citerede?
Jeg er naturligvis klar over at muslimske sufier anvender det arabiske stedord hû som Guds navn. Man må dog ikke glemme at de ofte sætter vokativen yâ foran sådan at det lyder yâhû. Hvem ved, måske ligger denne form tættere på den oprindelige udtale af Guds navn.
Med venlig hilsen
Jørgen Christensen-Ernst
Antiochia ad Orontem
I første paragraf skriver du at moses får oplyst at Guds navn er Jahve. At påstå det er vidst at gå lidt vidt. At udtale YHWH som jahve er at forudsætte at formen er en impektum af verbet HWH/HYH i hiphil. I den forklaring på navnet som Moses får, anvendes ikke hiphil, men qal.
Jeg ved naturligvis at hiphil-formen er den eneste form af verbet HYH hvor det ældre W bibeholdes. Det skal dog nævnes at verbet HYH på aramaisk ikke har Y som anden radikal, men W (HWH). Som du allerede ved, blev dette sprog talt i det nordlige Mesopotamien hvor jødernes stamfædre ifølge traditionen kom fra (for eksempel Karan, i dag Harran, og Serug, i dag Süruc). Personligt har jeg derfor ikke vanskeligt ved at forestille mig at W oprindeligt har været brugt som anden radikal i qal-formen af verbet HYH.
I fjerde paragraf henviser du til Septuaginta (LXX). Jeg har svært ved at følge dit argument idet LXX ikke bruger en oversættelse af ehyeh eller ani hu i sin tydning, men har i stedet formen ho ôn.
Og med hensyn til din bemærkning i paragraf tre om den forkerte udtale: Navnet Jesus er også en forkert udtale. Han hed i virkeligheden yeshû’. Og den engelske udtale er helt gal. Der er faktisk ingen af fonemerne i den engelske udtale der passer til fonemerne i yeshû’. Det at det Nye Testamentes forfattere tog så let på udtalens korrekthed, synes at antyde at det vigtige ikke er hvordan tungen vender, men at man ikke prøver at undgå navnet. Personligt er jeg ligeglad om man kalder mig Jørgen, Jürgen, Jörg, Göran, George, Yorgos, eller hvordan folk nu finder det lettest. Men jeg vil ikke have at de kalder mig Lars eller Hr. Translatør eller noget lignende.
Til sidst:
Du skriver: ”Ligheden med Jahve-navnet er påfaldende. Også i samtalen med ypperstepræsten (Markusevangeliet, kapitel 14, vers 62 ff), siger Jesus om sig selv: ’Jeg er.’”
Hvis Jesu ord skal forstås som den ’Guddommelige åbenbaringsformel’, hvordan skal hans ord så forstås i Johannes 18:8 (i den hebraiske oversættelse af NT)? Og i øvrigt, hvordan skulle Jesus besvare ypperstepræstens spørgsmål i Markus 14 bekræftende (”Det er jeg!”) med andre ord end de citerede?
Jeg er naturligvis klar over at muslimske sufier anvender det arabiske stedord hû som Guds navn. Man må dog ikke glemme at de ofte sætter vokativen yâ foran sådan at det lyder yâhû. Hvem ved, måske ligger denne form tættere på den oprindelige udtale af Guds navn.
Med venlig hilsen
Jørgen Christensen-Ernst
Antiochia ad Orontem
Læs artiklen bag debatten her: Hvad er Guds navn?
Jørgen Christensen-Ernst skrev:
Hvis " ´ " skal stå i stedet for ayin, så har du fuldstændig ret. Hans navn var "Yeshua". Jeg påpeger dette, fordi navnet af de fleste jøder udtales "Yeshu", hvorved menes en forbandelse over Jesus
Han hed i virkeligheden yeshû’.
Hvis " ´ " skal stå i stedet for ayin, så har du fuldstændig ret. Hans navn var "Yeshua". Jeg påpeger dette, fordi navnet af de fleste jøder udtales "Yeshu", hvorved menes en forbandelse over Jesus
flexblock
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
