At rejse er ofte den bedste måde til at blive oplyst og udviklet rent personligt, eller skulle man evt. være uheldig, kan det at rejse også resultere i at man får bekræftet sine egne fordomme.

Jeg har været så begunstiget, at jeg har besøgt mange lande, både professionelt og privat. Det har helt sikkert gjort mig til et kosmopolitisk menneske, der ser på andre mennesker som individer, og kun dømmer dem for deres handlinger, ikke for hvem de er. Mine rejser har også sat dybe spor i mit liv - religiøst, åndeligt og moralsk.

Turen gik til det hellige land
Men indtil for nylig var der et land, som jeg ønskede at besøge, men hvor min uvidenhed og frygt kom i vejen. Dette land var Israel, som huser de tre store monoteistiske religioner.

I 2005 kom der tre særskilte invitationer i løbet af kort tid. Jeg blev inviteret til Israel for at deltage dels i et seminar om interkulturalisme, dels til at være en del af en europæisk delegation, der skulle opleve dagligliv i Israel og lære det jødiske folk at kende på nært hold, og endelig til at tale ved en international interreligiøs konference i Haifa, arrangeret af Simon Wiesenthal Centret.

Jeg var begejstret for, at jeg skulle til Israel, til det gamle hellige land, som er så fuld af historier om israelitternes hjemsted, om korstogene, om Masada og selvfølgelig meget spændt på at besøge Jerusalem by med Grædemuren, Dome of the Rock, Al-Aqsa og Gravkirken, hvor Jesu gravsted er at finde, samt stedet for hans korsfæstelse og opstandelse.