"Nogle mener, at man ikke kan sammenligne religion med for eksempel fodbold. Og der er da også forskel på en fodboldkamp og en gudstjeneste. Men det bliver for kedeligt, hvis man sætter snævre grænser for, hvad man må sammenligne. Det vigtige er, at man ved, hvad man vil med sammenligningen," siger religionssociolog Morten Warmind.
- colourbox.com
Elsebeth Schiller |
6. juli 2011
"Den komparative metode er grundstenen i faget religion,” siger religionssociolog Morten Warmind
"Skal du absolut sammenligne?," spørges der nogen gange bebrejdende, når et menneske går meget op i at sammenligne sig selv med andre og andre med hinanden. Sammenligningen bliver i en populærpsykologisk optik et tegn på, at man ikke hviler i sig selv.
Men inden for religionsvidenskaben er sammenligning, komparativitet, en helt central metode. Og i
bekendtgørelser for religionsfaget på gymnasiet og HF hedder det blandt andet, at faget skal behandles komparativt og som en tværkulturel størrelse.
”Det er et menneskeligt grundvilkår at sammenligne, det er sådan, vi lærer. Og den komparative metode er grundstenen i faget religion,” siger religionssociolog Morten Warmind, studieleder på Institut for tværkulturelle og regionale studier ved Københavns Universitet.
LÆS OGSÅ: Religion.dk's tværreligiøse videnstekster
”Til alle tider har mennesket draget sammenligninger. Det handler om at se ligheder og forskelle. Det er en måde at orientere sig i verden på, og vi gør det hele tiden, når vi sammenligner kulturelle fænomener, og når vi går i kantinen og vælger tre stykker smørrebrød.”
Tværkulturel videnMen hvor hverdagens sammenligninger tit er forbundet med valg, hvor vi vurderer, at noget er bedre end noget andet, at én kendis i et ugeblad er kønnere og mindre slet end en anden, at vi hepper på det bedste fodboldhold, at sandwichen med bacon smager bedre end den med agurk, så er det ikke derfor, man sammenligner i videnskaben, siger Warmind:
”Vi kommer ikke med værdidomme. Vores opgave er ikke at nå frem til at én religion er bedre end en anden. Det kan nogle gange virke provokerende på religionerne, for de vil jo gerne se sig som unikke, som at de har sandheden. Men det tager vi ikke stilling til.”
I religionsfagets historie har man siden
Max Müller, der ses som en af den komparative religionsforsknings grundlæggere, sammenlignet for at forstå religioner som kulturelle fænomener. Der har også været teologisk funderede forskere, der har ment, at det er det samme, der kommer til udtryk på forskellige måder.
”Men religionshistoriske sammenligninger foretages oftest for at etablere generel, tværkulturel viden, uden hvilken det er umuligt at forstå og opfatte religioner som et kulturprodukt”, siger Morten Warmind.
Gennem de komparative studier er hele det begrebsapparat, som den religionsstuderende betjener sig af, opstået: Tabu, ritual, totem, myte, kosmos er sproglige kategorier, der kan indfange de fællestræk, der kan være imellem religioner, og som gør det lettere at sammenligne.
SE OGSÅ: Tema: FagbegreberForskerne har ind imellem været uenige om, hvad man kunne sammenligne under religionsforskningens parasol.
Mus og elefanter”Nogle mener, at man ikke kan sammenligne religion med for eksempel fodbold. Og der er da også forskel på en fodboldkamp og en gudstjeneste. Men det bliver for kedeligt, hvis man sætter snævre grænser for, hvad man må sammenligne. Det vigtige er, at man ved, hvad man vil med sammenligningen. Vil man beskrive ydre eller indre træk, forskelle eller ligheder? På et ydre plan er en mus meget forskellig fra en elefant, der skal en overvældende mængde mus til at opveje en elefant, men det indre kredsløb er næsten ens. Men hvis man nu kun fokuserede på ligheden, kunne man ende med at gøre en mus til en elefant,” siger Morten Warmind.
SE OGSÅ: Tema: Hvad er religion?Undertiden bliver sammenligninger brugt også af politikere til at sætte bestemte dagsordener, typisk når visse træk fremhæves og andre nedtones. Det skal man passe på med, mener Morten Warmind, der selv tøvende svarer på spørgsmålet om, hvorfor det så er vigtigt med komparative studier i en moderne, global verden:
”Som forsker kan man også blive beskyldt for at blande sig i en værdiladet dagsorden. I alt fald kan man sige, at sammenligninger med fokus på både forskelle og ligheder og med metodisk klarhed på, hvorfor man sammenligner, bidrager til at vise, at en virkelighed, man tager som en selvfølge og som den eneste rigtige, i et komparativt lys kan blive nuanceret”.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk