Sv. Kristus contra Buddha
Hanskrist, publiceret d.15/07 14:47 (for 10 mnd. siden)
Og endnu en af mine noter fra facebook, der polemisk kredser om det med Buddha contra Kristus, følger her:
Selvbiografiske udflugter og diskurser, og vildfarelser, turer og faren vild i skoven, men vi får os set omkring.
menuen på en sommeraften er ofte 10 km løb i sunset langs med Limfjorden og det skønne naturområde vi har mod vest og så sent... aftensmad til deadline (22:30). Løbeturen på disse sommeraftener langs med Limfjorden i det skønne naturområde mod vest, hvor vi der bruger området dagligt, hilser på hinanden er medvirkende til at jeg føler mig hjemme heroppe i nord. Og ja at bo 200 meter fra Strandparken med kajak i garagen og 5 cykler, og de 3 toptunede, hvad kunne en filosof (enspænder) ønsker sig mere. For første gang i mit liv føler jeg mig total tjekket og møj forkælet og priviligeret og tænker konstant på hvordan jeg får betalt tilbage, får ydet en indsats for menneskeheden eller samfundet. Jeg mener ikke et menneske er sat på jorden for at have det godt og for at nyde livet, om et menneske har det godt og nyder sit liv i øjeblikke er fint, og okay for mig, men det er ikke den dybereliggende primære egentlige mening og natur for et menneske og mennesket forkrøbler/degenerer netop om det arrangerer sig i verden for at betrygge sig og have det godt (man ved nu fra nyere hjerneforskning at vores hjerne ikke er bygget op hertil) hvor det primære er at nyde hver dag, leve i nydelser og fornøjelser (men om der er nydelser og fornøjelser i et menneskes liv, det er fint, men bestemt slet ikke nok til et lykkeligt liv). Mennesket er et uroligt væsen, altid i vigør, nysgerrig og dristig og det sætter gerne sin betryggelse og hygsomhed og sine nydelser og fornøjelser over styr for at gå lidt på eventyr, blive sig selv fri og løs, ekstatisk excentrisk. Mennesket er skabende og musisk, det vil ikke tilpasse sig noget, indordne sig, være i overensstemmelse med noget, men skabe, konstant leve i kreativitet (innovation) og dette at skabe nyt. Menneskets store vitalitet er at det kan blive sig selv løs og fri og hele tiden (transcendere) gå ud til den fremmede, nå den fremmede (gerne hende vi skulle gifte os med ifølge Darwin og Erik H Erikson; Erch Fromm og Abraham Maslow) og gå ud i det fremmede og ukendte land, miljø og omgivelser og natur, materien (føden, marken, planterne og råstofferne), hvor vi bjerger os vores fornødenheder til livets ophold. Vores tekniske civilisation er det umiskendelige eksempel herpå. Kulturlivet er at afsøge kreativt og eksperimenterende ud i enhver afkrog alle de æstetiske forhold der gør sig gældende i vores liv og som om noget holder vores følelsfulde hjerne igang og i topform. Livskvalitet og lykke kan ikke opnås gennem tryghed og dette at have det godt og leve i nydelser og fornøjelser og luksus som det primære, Maslows behovspyramide viser dette og vore dages ekstrem sport (bjergbestigning (Lene Gammelgaard fx)) er et symptom herpå eller et udslag heraf, hvor man er parart til at ofre liv og helbred, ihvertfald udfordrer sig selv fysisk lige til grænsen. Almindelige menneskers iværksættetrang hvor de sætter deres økonomiske sikkerhed over styr for at starte op er igen endnu et eksempel herpå (og jeg tænker ikke her på spekulationsøkonomiske tænkning, men produktionsøkonomisk tænkning).
At bruge Buddha eller new age buddhismen og østens psykologi og religiøse visdom til at forstå mennesket fuldt og helt kan vi ikke, da disse kun peger på de nederste trin i Maslows behovspyramide, og menneskets evindelige kreative virketran...g og spiritualitet, dets ustyrlige lyst til at projekter med verden og hin anden/næsten, den/de fremmede, får vi ikke med, menneskets kreativitet og engagement og lyst til at involvere sig (elske), og blive sig selv fri og løs, får vi ikke med i en religion og visdomstradition der praktiserer "ikke tilknytning" og er rædselsslagen bange for affekter, og hvor dette at være centreret og i balance/selvberoende er det altafgørende vigtigste. Vi må som Harald Høffding og Albert Schweitzer og Rudolf Steiner, siger det, ta vores hat af for østens religioner og visdom, det er sublimt, men det rækker ikke langt nok og det ender i en blindgyde og dekadence hvis dette at være og ja være centreret er livets mening og det væsentlige for et lykkeligt, opfyldt liv. Hvor skal vi så orientere os, jo imod vest, imod Paulus, den vestlige maskuline spiritualitet, først her møder vi det virksomme menneske, det kreative, det elskende menneske der konstant transcenderer i Kristus (i dette at være elsket) og bliver sig løs og fri i sine projekter med verden og hin anden, næsten, den/de os fremmede. Vi skal ikke tilpasse os (blot være og være centrerede), fordi det kan nytte noget at ændre på tingene, vi kan lave samfundet og verden om til det bedre og glemme os selv (selvcentreringen og den evindelige selvkredsen, neurosen), vi kan blive os selv excentriske frie og løse i kærlighed (ekstasen) til næsten, hin anden, de fremmede/den fremmede, og i vores ildsjæls engagement til det vi brænder for og er levende nysgerrig interesseret i. Her er politik og kærlighed (at elske aktivt), dette at involvere sig og engagere sig i højsædet, det stik modsatte af østlig religiøs visdom der er hel uden politik og aktiv kærlighed (ekstase og sindsbevægelser, affekter) og hvor man seriøs praktiserer ikke tilknytning og asketisk kvietisme (stoisk ro og sindsligevægt). Jamen Hansi du går sgu da til yoga og du elsker det og du mediterer og praktiserer mindfullness dagligt, hvordan skal vi så lige forstå det du skriver? Jamen det er basale vegeterende restituerende forhold, hvor vi ånder ud og ånder dybt og kroppen får lov til at være, hvor vi kropper os selv. Det er basale forhold af vital betydning vi/jeg der arbejder med. Men straks man bare nærmer sig disse skønne Buddha forhold, alle new age velsignelserne, så kommer drømmene til os, så vågner vi til at vi er elsket og elskende, vi vågner op til vores sanselighed og vore affekter, vore drømme og vores store kærlighed og at vi er rastløse kreative virksomme og nysgerrige og at vi vil have gang i projekter og vi vil leve begejstret og engageret og vi vil fri og løs af os selv ved at vi dedikeret helhjertet involverer os og kaster os ud i projekter. I NU'et vil mennesket hurtigt kede sig ihjel og få en lang række problemer med sit humør fordi mennesket tilhører fremtiden som er vores liv og er i os, ikke vi i fremtiden eller i tiden, men tiden i os, vores vertikale kreativitet og virkelyst og iværksættetrang der vil ha et udtryk, emergent manifesterer sig, det vi er kaldede til, og vi er kaldede til et meget aktivt liv og kreativt virkende liv og til et kærligt engagement, til at elske og blive elsket. Uden Kristus ender det med Buddha i en blindgyde, i livslede og dekadance. Som Badiou siger, det vi har brug for er den måde Paulus poetisk beskriver den sandhedsindstiftende begivenhed Kristus ind i verden, der er et eksatisk excentrisk brud med væren og centreringen (selv og kosmos -centreringen), for at sætte os i politik og kærlighed, med hin anden/næsten, den/de fremmede, noget (vores ekstatiske kreative excentriske natur/spiritualitet) blandt andet hjernens belønningssystem, dopaminkredsløbet (de sidste tilkommende ganglier evolutionsbiologisk set) og endorfinerne, lykkehormonerne, understøtter rent biologisk, men da det er epigenetisk betinget skal det stå i et positivt dialektisk forhold til noget i verden, nogen i verden, næsten, den/de fremmede, den/de betydningsfulde anden. Nu slapper du lige lidt af Hansi, slap da lige a lit off, min ven. Videre i programmet. Tro mig jeg elsker også Buddha, og jeg er kun polemisk for at rette op på new age buddhismens skævhed, bias. Forstå mig ret.
Paulus fylder meget i mit liv og det er ikoner af denne dopaminglade og forhjerneglade frankenstein spirituelle monster og kreative exentriker og ekstatiker og socialist (Paulus Marx) jeg har hængende der på væggen. Jeg spåede for mange år ...(rigtig mange år siden, mere end 20 år siden) at filosofien og ateister og seriøse videnskabelige forskere der ikke var teologer og religiøst interesserede ville rette deres fokus på Paulus og at Paulus ville få en renæssance uden sidestykke hos disse intellektuelle, at dette er gået i opfyldelse (ikke mindst takket være Badiou og Zizek) glæder mig usigeligt meget. At være så meget på forkant med udvikling og have så meget næse og instinkt for i hvilken retning den menneskelige åndshistorie og filosofi bevæger sig, gør det hele meget tilfredsstillende at beskæftige sig med for særlingen her, eller enspænderen her. Hvordan det spænder af med dig Hansi er vi alle interesserede i. Eller du er måske en enspæner i stedet for, den ensomme langdistanceløber her i livet i stedet for?
Mine store rock højtaler betyder meget for mig, musik er "sandhed" (æstetik som den kreative skabende ild og frihed står over alt andet (derfor de tyske filosoffer samtidigt med deres musik)), kun musik kan udtrykke livets inderste væsen. Moderne rockmusik er et udslag af reformationen, de reformerte og protestantiske kirkeretninger, hvor al vægt bliver lagt på musikken, sangen og ordene og de afbildende apollinske sanselige former og udtryk må underordne sig musikken, sangen og ordene, de dionysiske ekstatiske forhold bliver sat højest. Hvilket før eller siden vil resultere i Beatles og Rolling Stones, ja rockmusikken der eksploderer indenfor denne kulturkreds.
Ovenpå disse højtaler ses min garmin gps pulsur Forerunner 405. Sjov lille ting at gå hjem og gennemanalysere sin løbetur og cykeltur til mindste detalje over detaljerede google kort, med puls, hastighed, distance osv..
Nu har jeg fået at vide hele mit liv jeg var lidt skør, nu endelig går jeg ind og udfylder rollen, ikke for nogens skyld, men for min egen skyld. Disse horn i panden, Frankenstein griller i forhjernen med Paulus skal på katharsis afvikles, skal jeg ha løbet af mig, i et james joyce uregerlig diskontinuerlig associationsuvejr og i et Nietzsche Hölderlin Heidegger forsøg på at fange de lynindbrud og lysindbrud og åbenbaringer der kommer til os udenom fornuften, via vores drømme eksempelvis. Alt det der taler til os om natten.
Natten er ikke mindre skøn, ikke mindre guddommelig end dagen, om natten lyser stjernerne, natten bringer åbenbaringer, som dagen ikke kender. Natten er mere oprindelig, mere elementær end dagen. Natten er mere metafysisk, mere ontologisk end dagen. Det dybe og det dunkle svinder hurtigt i dagslyset, ikke blot i naturens, men også i historiens verden. Dagen har ingen dybde.
Dagen kan lyve, den kan gøre træt, dens energi kan slippe op, dens dekorationer kan falme. Mennesket, som lever på overfladen, kan gribes af længsel, af længsel efter tilværelsens dybeste væsen, dens dybeste kilder. Den egentlige, inderlige fordybelse hører sammen med dagslysets forsvinden, med at man dukker ind i mørket (filosofien, eftertænksomheden).
Yogamåtten på gulvet burde være i alle menneskers hjem, og gud hvor ville mange ældre mennesker kunne holde sig sunde og raske om de gad komme ned på alle fire, både i sengen om natten med partneren (guldbryllupspartneren) men også om dagen på yogamåtten alene hver især med os selv, en måtte vi alle må og skal ned og kroppe med (som vi skal kroppe med vesterhavet). Her leger vi med tyngdekraften og vægtløsheden, den kinæstetiske sans. Erotik fx er en sanselig (især hudfølsomme) følelsesfulde leg hvor tyngdekraften, vores body og ligevægt, kinæstetisk sans og vægtløshed indgår, og da kvinderne skal ha fri engang imellem (eller er det mændene) skal der være en yoga -måtte i ethvert moderne hjem med den vitalitet og energi der kommer sig af at leve så skide sundt som vi alle i dag næsten gør hver og en af os.
mange kærlige hilsner HansKrist.