Disse Zen-Buddhistiske sysler gavner ingen, hjem til slottet!

Der findes mange forskellige typer af meditation og nogen af dem er ganske givet inefektive - omvendt ved vi ikke præcis hvad der ske med hjernen når vi mediterer. (vi kan p.t. bare se, via en hjerneskanner, at der i visse tilfælde sker det samme som når vi fx ser TV.)

Generelt er det dog betænkeliget at 'alle' der meditere kan rapportere en forbedring - det tyder på, at der er noget ragende galt. For hvis hjerne som er udviklet gennem milioner af år faktisk skulle blive forbedret af den vej, ville netop den form for meditation jo foregå pr. automatik? Je hat studeret mange rationaler for meditaion og jeg har ikke set nogen der holder. Derimod mener jeg at den oplevede forbedring kan tolkes som en "normalisering" hvorved den pågældende hjerne på en eller anden måde oplever en større symmetri i forhold til vores ideal forestillinger. Dette gælder som sådan for enhver form for effektiv meditation, også den som kaldes "Kristen".

Bag enhver handling ligger der en god hensigt!, som "de" sige inden for newage?

Der er ingen grund til at påstå at Budismens meditation er værre eller bedre end andre, just don't mess with your brain.....

Det er nu ikke fordi Buddhisme er væsentligt mere "new-age" end kristendommen er. Min generelle betragtninger er de fleste religioner har en tendens til at udnytte vores almene viden om den menneskelige natur, til at fremme deres respektive "gode" budskaber. Senest har vi set at Ateisterne så bruger samme argument for at debunke alle religioner, over en kam - vi kan alle snyde hjernen på forskellig vis, sådan at vi får en "religiøs" oplevelse. Men beviset virker hverken den ene eller anden vej - vi har ingen interesse i at "bevise" Gud og dermed er et modbeviserne også ganske uinteressant. Dermed afskær vi også muligheden for at dette kan være en strid mellem Buddhisme og Kristendom, det skal ikke være det der er på spil her..... men hvis det de unge vil ha er "mere vandmand" så bør begge religioner naturligvis så ganske fast!

Min egen tilgang til dette er at jeg beskæftiger mig med en praksis hvor jeg gerne vil stå indenfor at den er fuldstændig 100% sekulær, i arbejdet med dette har jeg undersøgt mange forskellige "populære" tankegange og fundet at fx meditation, stort set alt hvad vi finder inden for "selvudvikling" må finde sin 'begrundelse' i noget der minder om en religiøs men oftere pseudoreligøs forestilling. En mere "kynisk" tilgang er at man altså få de samme fordel som meditation giver via medicin - og vi kender vel at mærke medicinens bivirkninger.Jeg vil tro at alle meditationens virkninger kan reproduceres på en mere sikker måde - man skal ikke blive religiøs af sekulære årsager... havde du tænkt over det?
Vh Per

Det er sommerferie og tiden knap, så jeg tillader mig at sætte et par noter jeg har om vore dages new age buddhisme (som jeg lidt flot kalder vore dages nyreligiøsitet) og så spiritualiteten i vest, den eksistentialistiske, den kontinental europæiske spiritualitet.

Her er en af mine noter fra facebook:


apropos den her af Mark Twain:

"Jeg har haft mange bekymringer i mit liv - men det er kun få af dem der egentlig blev til noget"!



min en af de største og mest vedholdende bekymringer har været mig selv (hvordan skulle det dog gå), og det har da ihvertfald været en af de bekymringer der aldrig blev til noget (ja det gik da slet ikke, blev da slet ikke til noget :-) er det Hansi humor, hvor har vi dig Hans?)). Fuck da alle de bekymringer jeg i den sammenhæng kunne have sparret mig selv for og brugt tiden og krudtet på noget andet. Selvbekymringer og dette at tage sig selv forfængelig og selvhøjtidelig, kan bestemt ikke anbefales, siger en mand med en vis livserfaring.



Nu siger jeg inspireret af Hermann Hesse, læs ikke videre, seriøs advarsel, hvad der herefter kommer, disse grå sider, er kun for de forrykte og gale mennesker, skrevet af en moderne Nietzsche.



Dont worry Be happy,



Neurosen kan beskrives som en selvkredsen, kredsen om sig selv (eller Gud), hvor man til sidst går til grunde i sig selv (i Gud), stagnerer, fordi man ikke når ud over sig selv (fri af Gud)), videre end sig selv (Gud). I kristendommen er mennesket Jesus Kristus, ham der var fri af Gud (fri af sig selv (Sindet/Gud) og fri i forhold til faderen/autoriteten) og kom for at gøre os alle frie i forhold til Gud/autoritet/tradition (og frie og løste af os selv, sindet/gud/demensen og sentimensen). Også derfor Alain Badiou mfl forstår 68 ungdomsoprøret og modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig ud fra Paulus, Paulus er den revolutionære førerfigur vi kan have for os som forbillede i disse sammenhænge og som vi mangler.



Vi kender dette at blive os selv frie og løse, fra kærligheden som er den største ekstase (glæde) her i livet der kan overgå et menneske, der gør os frie og løse af os selv, (forløsningen (vellykket psykoanalytisk forløb, at kunne arbejde (være virksom) og elske)), hvor vi pludselig ikke kun lever for os selv (eller Gud) længere (man kigger sig ikke tilbage, man forlader sig selv, eller far og mor). Dette er sådan set kernen i næstekærlighedsbudskabet og i Filiperbrevets Kristushymne (1)* (hvor Jesus netop ikke tar sig selv, sin Gud identitet (sig selv lig), forfængelig), og det dobbelte kærlighedsbud findes ej hos Paulus, han har ikke med at vi skal elske Gud. At elske sig selv eller Gud skal vi ikke (det er Paulus der har lært Johannes at vi skal elske hinanden), men vi skal være fri af os selv og fri af Gud, så vi kan leve det her liv med hinanden og få mest muligt ud af det sammen. "Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov." Galaterbrevet 6,2; Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden,,,,et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud: »Du skal elske din næste som dig selv,, Rom 13.





(1)*: essensen i Kristushymnen:



Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; Fil 2, 3 – 7.





Hvad så med selvpsykologien og selvet Hansi? Denne omfattende folkereligiøse verdensepidemi og virus.



Ja den skvatter på gulvet (vi er tilbage ved Freud og Lacan igen (Zizek)), livet er et kærlighedsmysterium i stedet for, ifølge Platon, Paulus, Goethe, mig og Badiou og Susan Hart og den neuroaffektive udviklingspsykologi eller moderne psykoanalyse og endelig den moderne neurovidenskab. Vi kan også sige det på en anden måde, vi kan ikke tale om et selv (autentisk; guddommeligt/religiøst højrøvet selv; guru selv eller big other illusion (Zizek); eller fandenivoldsk ekstatisk højere selv) udenom kærlighed, udenom et elsket objekt og et elskende subjekt (et menneske der elsker og bliver elsket). Og lige her fejler new age buddhismen eller vore dages nyreligiøsitet, evolutionaries enlightment inklusivt, fordi de netop modsat kristendommen og psykoanalysen (vestlig spiritualitet) kan tale om mennesket og selvet, udenom et elsket objekt og et elskende subjekt (et menneske der elsker og bliver elsket). Og ja den store synder her er Buddha, og noget af hinduismens yogafilosofi især. Derfor er jeg som den eneste moderne progressive menneske med interesse i psykologi mere til Kristus end jeg er til Buddha. Kristus gik ind i denne svære kærlighed, men det kostede ham også livet, Buddha var ikke klogere end at han troede vi skulle undgå at sindet, havet, kom i oprør og rejste sig, hvorfor han førte os udenom dette at gå ind i kærligheden, at elske, lade sig bevæge og knytte sig, knytte bånd og involvere sig, derfor mediterer de så meget disse elendige fjollede demente buddhistiske munker og de kristne elsker så meget.



Jamen Hansi du mediterer da også og går til yoga og alt det der? Selvfølgelig gør jeg det (alle mennesker bør gå til yoga og meditere), men jeg gør det elskende, med kærlighed og fyldt med glæde, jeg elsker når jeg gør det, altid i Kristus, altid som det elskende og elskede menneske mediterer jeg (jeg mediterer aldrig på en ide, en big other illusion, eller en lære (evolutionaries enlightment læren fx, alt sådan noget er en ægte meditation uvedkommende)). Og jeg elsker alt det der kommer til mig under en meditation. Hvilket gør at jeg ret ofte mediterer stik modsat dem jeg er sammen med og får nogle helt andre erfaringer og energier og motiver osv, jeg bevæges og tilskyndes meget anderledes. En slags mindfullness der er renset for buddhismens ide om at vi skal være neutrale, eller er neutrale, da jeg tror mennesket er elskende og elsket. Lytter jeg til digterne og til musikken, pop, rock, jazz, klassisk, opera osv, så er jeg ikke i tvivl, det de alle besynger og begræder er kærligheden, dette at elske og blive elsket.



Buddha du er en skvat ved siden af Kristus. Kristus er sej og sexet/elskende og spraglet, Buddha uniform og farveløs og neurotisk. Kristus (passion of Christ) er en passioneret ekstatisk excentriker og Buddha er en centreret hypoman uden gejst/spirit overhovedet. Buddha er upolitisk og Kristus den store revolutionære politiske figur på verdensscenen, derfor alle samfundsomvæltninger i vest (historie, politik og demokrati som kommer ind med Paulus og Jesus), altså vesten har en historie, lever i politik og historie (ikke i evolution, men i revolution, altså i historiskhed og frihed), eneste civilisation der har frembragt dette ud fra Paulus, dernæst Luther, så tyskeren Kant der hugger hovedet af Gud (hvor franskmændene huggede hovedet af kongen), derfra Hegel og Marx og ja så socialdemokratiet, eller den Paulinske form for socialisme og marxisme, den kristne hvor man ikke hugger hovedet af nogen for at nå sit mål og man som min far Anton siger i Hegel og Paulus's ånd, ingen mennesker tar skade af lidt uretfærdighed og af at finde sig selv, komme til verden og stå under andre i verdslige økonomiske anliggende, altså gengæld ikke uretfærdighed med uretfærdighed, for så først går det da rivende galt.





Hansimand du står op og med søvn i øjnene, knap endnu vågen (skrev dette her mellem 6 og 7 i morges), og så sætter du dig fluks ned og skriver disse forrykte ord. Hvorfor er du sådan? Hvorfor går du i krig med Buddha vore dages mest afholdte og elskede af alle ikoner og forsvarer Kristus denne kontroversielle figur der overalt skiller vandene og ophidser. Jeg går i krig med og slagter alle de hellige køer som tidsånden kræver vi skal placere os pænt i, nej siger jeg (var det ikke en muhh ko'er, køer gik på?).


mange kærlige hilsner HansKrist

Endnu en af mine noter fra facebook som mine venner der kan more sig over og blive forarget over eller lettere provokeret af, følger her:

Dagens mini essay i sin helhed, mens jeg keder mig til tour de france og vander blomster indendøre, udenfor har jeg meget passende bestilt Vor Herre til at gøre arbejdet.

meditation drejer sig kun om en ting, og det er ansigt, at ansigte si...g selv, man kan selvfølgelig også som strudsen stikke hovedet i busken, men så mediterer man på "det", på noget, på etwas, det ubevidste alene, og man får ikke personlighed og ansigt på, og der skal ansigt på og man skal facé uhyret, dyret og hin anden, næsten, som optager os, vi er altid optaget af nogen (elskende og elsket (bevidstheden er aldrig ren)) og i den sammenhæng er det, etwas og noget, mindreværdigt eller uvæsentligt, for der er altid nogen vi elsker i vores bevidsthed (og nogen der elsker os og kalder på os), her har Kristus sine klare fortrin overfor Buddha og en kontinental europæiske spiritualitet er at foretrække (men til trods dette jeg elsker Buddha, han har sin berettigelse på det mere vegetative plan (han kan være en lise for vores vestlige maskuline spiritualitet), men han forstår ikke vores individualitet, vores vertikalitet og eksistentielle frihed og kreative ekstatiske spiritualitet, der er et brud med væren, det der er). I vest takket være Paulus og Marx (Berdyaev, Heidegger, Sartre og Badiou mfl) lever vi i historiskhed og frihed, og vi vil aldrig tilpasse os alene det der er, væren (naturen, kosmos, evolution), som vi aldrig er bange for at bryde med, og udskifte evolution med revolution og revolutionære begivenheder, for at skabe nyt (ændre på forholdene, os selv og samfundet), derfor finder vi al innovation og kreativitet, individuation og samfundsudvikling (politik), dukke op i vest som ender op med at blive eneste civilisation, som resten af verden ønsker at overtage (såvidt Hans-Kristian og Søren Mørch, Ritt Bjerregaards mand). Kort sagt øst er statisk, fyldt med naturlighed, harmoni og tilpassing (passiviet og feminitet), vest er dynamisk og kreativt og et vovestykke, et eventyr, maskulin og fandenivoldsk Paulinsk eksperimenterende. Den østlige feminine passive spiritualitet ender i en blindgyde om den ikke er befrugtet eller begavet med den vestlige maskuline spiritualitet. Alle i vest er faldet på røven for Buddha og de tror Jesus Kristus er en Buddha, men dette er en fejllæsning af Det Nye Testamente, Kristus har stort set intet tilfælles med Buddha, de er nærmest hinandens modsætning, kort kan vi sige den ene (Buddha) er i væren, i natur, det der er (natur, kosmos og evolution), den anden Kristus er i historiskhed, frihed (kommer til os med historiskhed og frihed), nyskabelse (kreativitet) og revolution. Glemmer aldrig min højtelskende tidligere Biskop Jan Lindhardt, da han i en udsendelse blev konfronteret med et indblik i en moderne kvindes liv, hvor vi så hendes lejlighed, at hun her både mediterede i lotusstilling og bad bønner i Kristus, og hun havde figurer af Buddha som hun havde Kristusfigurer, krucifikser, i lejligheden også. Jan Lindhardts kommentar lød tørt: "for moderne kvinder er det ikke et problem at kunne rumme flere mænd samtidigt". Har man mulighed for det, da gå aldrig glip af et Jan Lindhardt foredrag, han er i klasse med Erik Clausen, hvis foredrag FRA DEN ENE HJERNEHALVDEL TIL DEN ANDEN ingen må gå glip af. Skulle jeg have min hjerne skiftet ud og donorerne at vælge imellem var Buddha og Andrew Cohen på den ene side og Erik Clausen og Frank Hvam på den anden side, jeg valgte de to sidste uden den mindste tvivl i mit sind, jeg vil på ingen måde risikere forhjerne demens og en opløsning af min individualitet, kreativitet og personlighed. Hansi hvorfor altid så øretæveindbydende polemisk? Så fordom og fordum -sfyldt. Læs mig med et gran salt som vores lærer Helmuth Nyborg sagde om alt, vi skulle jo nødig blive for marxistisk og psykoanalytisk orienteret, tænk om vi lod os bevæge af noget vi følte for, uha da da, men i dag har vi spejlneuronerne på vores side og han kan rende og hoppe med sit IQ snopperi, stav og ramme tests (Ramme-Stav Test), rod-and-frame test (den stol sad jeg også i engang, men nu er jeg fri af videnskabelig reduktionisme (ah det har jeg vist altid været)). Tossehovede du er Hansi.


mange kærlige hilsner HansKrist.

Og endnu en af mine noter fra facebook, der polemisk kredser om det med Buddha contra Kristus, følger her:


Selvbiografiske udflugter og diskurser, og vildfarelser, turer og faren vild i skoven, men vi får os set omkring.

menuen på en sommeraften er ofte 10 km løb i sunset langs med Limfjorden og det skønne naturområde vi har mod vest og så sent... aftensmad til deadline (22:30). Løbeturen på disse sommeraftener langs med Limfjorden i det skønne naturområde mod vest, hvor vi der bruger området dagligt, hilser på hinanden er medvirkende til at jeg føler mig hjemme heroppe i nord. Og ja at bo 200 meter fra Strandparken med kajak i garagen og 5 cykler, og de 3 toptunede, hvad kunne en filosof (enspænder) ønsker sig mere. For første gang i mit liv føler jeg mig total tjekket og møj forkælet og priviligeret og tænker konstant på hvordan jeg får betalt tilbage, får ydet en indsats for menneskeheden eller samfundet. Jeg mener ikke et menneske er sat på jorden for at have det godt og for at nyde livet, om et menneske har det godt og nyder sit liv i øjeblikke er fint, og okay for mig, men det er ikke den dybereliggende primære egentlige mening og natur for et menneske og mennesket forkrøbler/degenerer netop om det arrangerer sig i verden for at betrygge sig og have det godt (man ved nu fra nyere hjerneforskning at vores hjerne ikke er bygget op hertil) hvor det primære er at nyde hver dag, leve i nydelser og fornøjelser (men om der er nydelser og fornøjelser i et menneskes liv, det er fint, men bestemt slet ikke nok til et lykkeligt liv). Mennesket er et uroligt væsen, altid i vigør, nysgerrig og dristig og det sætter gerne sin betryggelse og hygsomhed og sine nydelser og fornøjelser over styr for at gå lidt på eventyr, blive sig selv fri og løs, ekstatisk excentrisk. Mennesket er skabende og musisk, det vil ikke tilpasse sig noget, indordne sig, være i overensstemmelse med noget, men skabe, konstant leve i kreativitet (innovation) og dette at skabe nyt. Menneskets store vitalitet er at det kan blive sig selv løs og fri og hele tiden (transcendere) gå ud til den fremmede, nå den fremmede (gerne hende vi skulle gifte os med ifølge Darwin og Erik H Erikson; Erch Fromm og Abraham Maslow) og gå ud i det fremmede og ukendte land, miljø og omgivelser og natur, materien (føden, marken, planterne og råstofferne), hvor vi bjerger os vores fornødenheder til livets ophold. Vores tekniske civilisation er det umiskendelige eksempel herpå. Kulturlivet er at afsøge kreativt og eksperimenterende ud i enhver afkrog alle de æstetiske forhold der gør sig gældende i vores liv og som om noget holder vores følelsfulde hjerne igang og i topform. Livskvalitet og lykke kan ikke opnås gennem tryghed og dette at have det godt og leve i nydelser og fornøjelser og luksus som det primære, Maslows behovspyramide viser dette og vore dages ekstrem sport (bjergbestigning (Lene Gammelgaard fx)) er et symptom herpå eller et udslag heraf, hvor man er parart til at ofre liv og helbred, ihvertfald udfordrer sig selv fysisk lige til grænsen. Almindelige menneskers iværksættetrang hvor de sætter deres økonomiske sikkerhed over styr for at starte op er igen endnu et eksempel herpå (og jeg tænker ikke her på spekulationsøkonomiske tænkning, men produktionsøkonomisk tænkning).

At bruge Buddha eller new age buddhismen og østens psykologi og religiøse visdom til at forstå mennesket fuldt og helt kan vi ikke, da disse kun peger på de nederste trin i Maslows behovspyramide, og menneskets evindelige kreative virketran...g og spiritualitet, dets ustyrlige lyst til at projekter med verden og hin anden/næsten, den/de fremmede, får vi ikke med, menneskets kreativitet og engagement og lyst til at involvere sig (elske), og blive sig selv fri og løs, får vi ikke med i en religion og visdomstradition der praktiserer "ikke tilknytning" og er rædselsslagen bange for affekter, og hvor dette at være centreret og i balance/selvberoende er det altafgørende vigtigste. Vi må som Harald Høffding og Albert Schweitzer og Rudolf Steiner, siger det, ta vores hat af for østens religioner og visdom, det er sublimt, men det rækker ikke langt nok og det ender i en blindgyde og dekadence hvis dette at være og ja være centreret er livets mening og det væsentlige for et lykkeligt, opfyldt liv. Hvor skal vi så orientere os, jo imod vest, imod Paulus, den vestlige maskuline spiritualitet, først her møder vi det virksomme menneske, det kreative, det elskende menneske der konstant transcenderer i Kristus (i dette at være elsket) og bliver sig løs og fri i sine projekter med verden og hin anden, næsten, den/de os fremmede. Vi skal ikke tilpasse os (blot være og være centrerede), fordi det kan nytte noget at ændre på tingene, vi kan lave samfundet og verden om til det bedre og glemme os selv (selvcentreringen og den evindelige selvkredsen, neurosen), vi kan blive os selv excentriske frie og løse i kærlighed (ekstasen) til næsten, hin anden, de fremmede/den fremmede, og i vores ildsjæls engagement til det vi brænder for og er levende nysgerrig interesseret i. Her er politik og kærlighed (at elske aktivt), dette at involvere sig og engagere sig i højsædet, det stik modsatte af østlig religiøs visdom der er hel uden politik og aktiv kærlighed (ekstase og sindsbevægelser, affekter) og hvor man seriøs praktiserer ikke tilknytning og asketisk kvietisme (stoisk ro og sindsligevægt). Jamen Hansi du går sgu da til yoga og du elsker det og du mediterer og praktiserer mindfullness dagligt, hvordan skal vi så lige forstå det du skriver? Jamen det er basale vegeterende restituerende forhold, hvor vi ånder ud og ånder dybt og kroppen får lov til at være, hvor vi kropper os selv. Det er basale forhold af vital betydning vi/jeg der arbejder med. Men straks man bare nærmer sig disse skønne Buddha forhold, alle new age velsignelserne, så kommer drømmene til os, så vågner vi til at vi er elsket og elskende, vi vågner op til vores sanselighed og vore affekter, vore drømme og vores store kærlighed og at vi er rastløse kreative virksomme og nysgerrige og at vi vil have gang i projekter og vi vil leve begejstret og engageret og vi vil fri og løs af os selv ved at vi dedikeret helhjertet involverer os og kaster os ud i projekter. I NU'et vil mennesket hurtigt kede sig ihjel og få en lang række problemer med sit humør fordi mennesket tilhører fremtiden som er vores liv og er i os, ikke vi i fremtiden eller i tiden, men tiden i os, vores vertikale kreativitet og virkelyst og iværksættetrang der vil ha et udtryk, emergent manifesterer sig, det vi er kaldede til, og vi er kaldede til et meget aktivt liv og kreativt virkende liv og til et kærligt engagement, til at elske og blive elsket. Uden Kristus ender det med Buddha i en blindgyde, i livslede og dekadance. Som Badiou siger, det vi har brug for er den måde Paulus poetisk beskriver den sandhedsindstiftende begivenhed Kristus ind i verden, der er et eksatisk excentrisk brud med væren og centreringen (selv og kosmos -centreringen), for at sætte os i politik og kærlighed, med hin anden/næsten, den/de fremmede, noget (vores ekstatiske kreative excentriske natur/spiritualitet) blandt andet hjernens belønningssystem, dopaminkredsløbet (de sidste tilkommende ganglier evolutionsbiologisk set) og endorfinerne, lykkehormonerne, understøtter rent biologisk, men da det er epigenetisk betinget skal det stå i et positivt dialektisk forhold til noget i verden, nogen i verden, næsten, den/de fremmede, den/de betydningsfulde anden. Nu slapper du lige lidt af Hansi, slap da lige a lit off, min ven. Videre i programmet. Tro mig jeg elsker også Buddha, og jeg er kun polemisk for at rette op på new age buddhismens skævhed, bias. Forstå mig ret.

Paulus fylder meget i mit liv og det er ikoner af denne dopaminglade og forhjerneglade frankenstein spirituelle monster og kreative exentriker og ekstatiker og socialist (Paulus Marx) jeg har hængende der på væggen. Jeg spåede for mange år ...(rigtig mange år siden, mere end 20 år siden) at filosofien og ateister og seriøse videnskabelige forskere der ikke var teologer og religiøst interesserede ville rette deres fokus på Paulus og at Paulus ville få en renæssance uden sidestykke hos disse intellektuelle, at dette er gået i opfyldelse (ikke mindst takket være Badiou og Zizek) glæder mig usigeligt meget. At være så meget på forkant med udvikling og have så meget næse og instinkt for i hvilken retning den menneskelige åndshistorie og filosofi bevæger sig, gør det hele meget tilfredsstillende at beskæftige sig med for særlingen her, eller enspænderen her. Hvordan det spænder af med dig Hansi er vi alle interesserede i. Eller du er måske en enspæner i stedet for, den ensomme langdistanceløber her i livet i stedet for?

Mine store rock højtaler betyder meget for mig, musik er "sandhed" (æstetik som den kreative skabende ild og frihed står over alt andet (derfor de tyske filosoffer samtidigt med deres musik)), kun musik kan udtrykke livets inderste væsen. Moderne rockmusik er et udslag af reformationen, de reformerte og protestantiske kirkeretninger, hvor al vægt bliver lagt på musikken, sangen og ordene og de afbildende apollinske sanselige former og udtryk må underordne sig musikken, sangen og ordene, de dionysiske ekstatiske forhold bliver sat højest. Hvilket før eller siden vil resultere i Beatles og Rolling Stones, ja rockmusikken der eksploderer indenfor denne kulturkreds.

Ovenpå disse højtaler ses min garmin gps pulsur Forerunner 405. Sjov lille ting at gå hjem og gennemanalysere sin løbetur og cykeltur til mindste detalje over detaljerede google kort, med puls, hastighed, distance osv..

Nu har jeg fået at vide hele mit liv jeg var lidt skør, nu endelig går jeg ind og udfylder rollen, ikke for nogens skyld, men for min egen skyld. Disse horn i panden, Frankenstein griller i forhjernen med Paulus skal på katharsis afvikles, skal jeg ha løbet af mig, i et james joyce uregerlig diskontinuerlig associationsuvejr og i et Nietzsche Hölderlin Heidegger forsøg på at fange de lynindbrud og lysindbrud og åbenbaringer der kommer til os udenom fornuften, via vores drømme eksempelvis. Alt det der taler til os om natten.

Natten er ikke mindre skøn, ikke mindre guddommelig end dagen, om natten lyser stjernerne, natten bringer åbenbaringer, som dagen ikke kender. Natten er mere oprindelig, mere elementær end dagen. Natten er mere metafysisk, mere ontologisk end dagen. Det dybe og det dunkle svinder hurtigt i dagslyset, ikke blot i naturens, men også i historiens verden. Dagen har ingen dybde.

Dagen kan lyve, den kan gøre træt, dens energi kan slippe op, dens dekorationer kan falme. Mennesket, som lever på overfladen, kan gribes af længsel, af længsel efter tilværelsens dybeste væsen, dens dybeste kilder. Den egentlige, inderlige fordybelse hører sammen med dagslysets forsvinden, med at man dukker ind i mørket (filosofien, eftertænksomheden).



Yogamåtten på gulvet burde være i alle menneskers hjem, og gud hvor ville mange ældre mennesker kunne holde sig sunde og raske om de gad komme ned på alle fire, både i sengen om natten med partneren (guldbryllupspartneren) men også om dagen på yogamåtten alene hver især med os selv, en måtte vi alle må og skal ned og kroppe med (som vi skal kroppe med vesterhavet). Her leger vi med tyngdekraften og vægtløsheden, den kinæstetiske sans. Erotik fx er en sanselig (især hudfølsomme) følelsesfulde leg hvor tyngdekraften, vores body og ligevægt, kinæstetisk sans og vægtløshed indgår, og da kvinderne skal ha fri engang imellem (eller er det mændene) skal der være en yoga -måtte i ethvert moderne hjem med den vitalitet og energi der kommer sig af at leve så skide sundt som vi alle i dag næsten gør hver og en af os.


mange kærlige hilsner HansKrist.

Yoga kan ikke praktiseres.

Yoga betyder urokkelighed i Gud. Forståelse, kærlighed medfølelse og evig tilgivelse.

Jeg har intet behov for at læse artikler.

Jeg ved hvad yoga er.

Det kan jo være du falder i søvn, men det er der en grund til!