Tessie Nour Jørgensen |
22. juli 2011
Min sjæl boblede, ord virkede overflødige, og tiden var uendelig, fortæller Tessie Nour Jørgensen om mindedagen for imam Husseins martyrdom
Èn oplevelse fik sjælen til at boble Jeg så aldrig lyset. Der steg aldrig engle ned fra himlen. Mirakuløse oplevelser skete simpelthen ikke. Religion var et regelsæt, jeg elskede at praktisere, og som af rationelle årsager virkede overbevisende. Men én oplevelse fik sjælen til at boble og kroppen til at ryste:
Imam Husseins martyrdom.
Imam Hussein er barnebarn af Profeten Muhammad, søn af Profetens datter Fatima. Han led en tragisk død forårsaget af tyranner som undertrykte og forvrængede det budskab, Profeten havde fremsagt.
Imam Hussein kæmpede for retfærdighedImam Hussein tog kampen op imod uretfærdighed, men måtte lade livet ved halshugning. På Karbalas sandbakker i Irak stod imam Hussein med sin lille skare af mænd, kvinder og børn. Velvidende, at den store hær over for ham ville dræbe ham, men han opgav ej.
Han kæmpede og stod fast ved sin rettighed, selv om det kostede ham livet. Imam Hussein er blot en af de prægtige personligheder, som igennem historien og selv i nyere tid må lade livet for retfærdighed.
Selv en tissemyre bliver i islam betragtet som et smukt væsen og må ikke dræbes. Tissemyrerne, såvel som andre dyr, børn eller døde, kan ikke tale for sig selv, derfor bør vi mindes disse frihedskæmpere.
Der findes mange, som igennem tiden måtte udsættes for, hvad Imam Hussein gik igennem for retfærdighed, men han er muligvis en af de største personligheder i islam.
Den 10. Muharram hvert år (det vil sige den 10. måned ifølge måne-kalenderen) mindes han og de andre, som led under tyranni. Dette minde bliver vedligeholdt indtil den dag, hvor der ingen uretfærdighed findes.
Sammenholdet overvældede mig
Dagene op til mindedagen for imam Hussein samles flere millioner mennesker verden over, og flere tusinde i Københavns gamle fabriksbygninger. December måned, i bidende kulde, samles muslimerne i flok om påmindelsen om, at uretfærdighed stadig finder sted.
Det var her, i de kolde, mørke og faldefærdige bygninger, at jeg mødte min største spirituelle oplevelse. Jeg blev overvældet af det sammenhold, på tværs af nationalitet og alder, der knyttede disse mennesker sammen. Det var ikke fin mad eller flotte faciliteter, der tiltræk de besøgende, men imam Husseins budskab. Et universelt budskab der er gældende for hver nation og til enhver tid.
Spiritualitet er følelsen af uendelig og betingelsesløs kærlighed
For mig var det ikke mødet med Gud, for Gud er her altid, i alting. Gud er i de smukke klare regndråber, i regnbuen, i solens stråler og i vinden. Gud er i åndedrættet og i hjerteslaget.
Det var ikke de smukke beretninger fra Profeten eller hans familie. Det var ikke deres personligheder eller deres historier. Det var ikke drømme eller bøn. Det var ikke glæden ved ihukommelsen af Gud eller spirituelle drømme.
Ej heller var det koranrecitation eller besøgende ånder. Det var ikke imam Hussein, men vores sammenhold omkring hans budskab. Det var sammenholdet, der virkede solidt og ikke til at briste.
Det var de samme tårer, vi delte på trods af alder og nationalitet. På grund af sprogvanskeligheder forstod jeg ikke den ældre arabiske dame, som sad foran mig, men jeg genkendte hendes tårer og jeg genkendte hendes smil.
Ord virkede overflødige, og tiden virkede uendelig. Vi skabte et univers af følelser, og da den ældre dame tog min hånd og klemte den, vidste jeg, at hun kæmpede for samme retfærdighed som jeg.
Hårene rejste sig, og gåsehuden bredte sig. Hjertebanken og mangel på ord. Det var en boblende følelse af kærlighed til denne person, imam Hussein, som kæmpede for den retfærdighed vi alle ønsker. Ingen oplevelse kan slå den følelse, det sus, der ramte mig, da jeg indså, hvilket smukt sammenhold dette budskab skabte.
Spiritualitet handler for mig ikke om en handling eller et syn. Det er følelsen af uendelig og betingelsesløs kærlighed. Det sidste pust af energi, der holder dig vågen, selvom du er træt. Den sidste styrke, når sulten slår ind, og den ubeskrivelige følelse af sammenhold.
Tessie Nour Jørgensen er religionsvidenskabsstuderende, repræsentant for den shiitiske organisation Unge Muslimer og er med i det danske udvalg i Imam Ali Moskeen på Vibevej i København
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk