Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen "Mindfulness er et tegn på tidsånden" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“Mindfulness er et tegn på tidsånden”

Mindfulness er et kraftfuldt symptom på tiden, mener Jørn Borup

- Privatfoto

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Mindfulness er symptomatisk for den samtids-spiritualitet, der ikke stiller sig tilfreds med sekulær areligiøsitet, men som heller ikke vil tilskrive sig traditionel religion, skriver religionsforsker Jørn Borup

Mindfulness er et spirituelt meta-niveau
Mindfulness er klassisk, buddhistisk meditation. Mindfulness er også en moderne spirituel teknik, der passer til det moderne individ i det moderne samfund. Mindfulness er et kraftfuldt symptom på tiden.

Østen har været kilde til megen religion og spiritualitet i vesten. Foruden den filosofiske inspiration har det måske mest konkrete udtryk herfor været meditation.

LÆS OGSÅ: 10 religiøse påvirkninger fra øst

Den i disse år allermest kendte af disse er mindfulness, beskrevet i den buddhistike sutra Satipatana Sutta. Mindfulness er en slags meditation, men også et slags meta-niveau, hvorfra man kan skue sin egen bevidsthed.

Annonce
Det er en måde at være bevidst på, både når man sidder i lotus-stilling og når man lever sit almindelige liv. Mindfulness er et perspektiv på virkeligheden, der i klassisk buddhisme lægger an til opnåelse af frigørelse fra samsara og som sådan et soteriologisk hjælperedskab til at fastholde fokus på målet, nirvana.

Mindfulness vinder indpas i Vesten
I traditionel buddhisme har sati-meditation udelukkende været for eliten, nemlig munkene i klostrene. Men med moderniteten og mødet med vesten i det 19. århundrede blev buddhismen nyfortolket.

Spiritualitet med meditation som middel til erkendelse blev idealiseret i Vesten som udtryk for ”Østens mystik,” og buddhistiske indslag blev senere del af det brede new age marked fra 1980'erne. Men det var først fra 1990'erne, at mindfulness som særskilt disciplin for alvor begyndte at få fodfæste i Vesten.

Individer som amerikaneren Jon Kabatt Zinn havde som buddhist været introduceret til forskellige retninger og meditationsteknikker. Flere af dem var uddannede psykologer og terapeuter. De kunne se meditationens gavnlige effekter på sindet, og begyndte at lave kurser og skrive bestseller bøger om fænomenet.

Nogle anvender mindfulness som praktiserende buddhister. Men ofte er mindfulness taget ud af sin religiøse ramme. På et helt simpelt plan er det en teknik, der ideelt set muliggør væren i nuet, uden tanker, følelser og frustrationer. Psykologer, psykiatere, terapeuter og neurobiologer har anvendt det som middel mod depression, angst og stress.

Internationale forskerteams har lavet eksperimenter med mindfulness-meditatører, og selv om der langt fra er nogen entydighed med de videnskabelige resultater, har mange påpeget potentialet for effektiv og billig (selv-)helbredelse.

I amerikanske fængsler har praksisformen været anvendt til de ind- og ansatte, og i børnehaver og på skoler har man også herhjemme forsøgt sig med mindfulness som ramme for oplæring og dannelse.

Mindfulness afspejler samtidens spiritualitet
I dag er mindfulness et udbredt fænomen. Begrebet har fundet frem til livsstilsmagasiner og dameblade og til erhvervslivets bonede gulve, og det rimer på overskud og sund livsstil.

Uanset om man kalder det religion eller spiritualitet, kan man sige, at hele mindfulness-bølgen er et typisk tegn på tidsånden.

Den canadiske filosof Charles Taylor taler om ”autenticitetens tidsalder,” og netop meditation er for mange den rette kanal til at finde ind til "det sande jeg."

Mindfulness er således helt symptomatisk for den samtids-spiritualitet, der på den ene side ikke stiller sig tilfreds med sekulær a-religiøsitet, men som heller ikke vil tilskrive sig traditionel religion.

”Spirituel, men ikke religiøs” er et ret udbredt identitetsmærkat i Vesten. Der er ikke særligt mange religiøse buddhister i Danmark og Vesten. Men der er mange, der bruger buddhismen til spiritualitet.

Jørn Borup er lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

I folkeskolen?

Per Feldvoss Olsen, publiceret d.18/08 11:27 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Mindfulness er et tegn på tidsånden"
Hvordan skal vi forholde os til at dette søges udbredt i skolerne, se fx http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=68038.
Vh Per
Del Link

Nirvana i nat!

nobody knew, publiceret d.18/08 11:56 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Mindfulness er et tegn på tidsånden"
Det er bevidstheden der observerer, forudsat at du er bevidst!
Del Link

Sv. I folkeskolen?

Per Feldvoss Olsen, publiceret d.22/08 15:53 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Mindfulness er et tegn på tidsånden"
Når der ikke er andre bud så give jeg da bare mit eget -
samtidigt kan man jo så spørge artiklens forfatter hvad man mener om det videnskabelige rationale som minfullness angiveligt bygger på. Er det (a) samme videnskab Buddismen bygger på eller er der (b) tale om tale om en omfortolkning - og hvordan vil en Buddist forholde sig til de to forklaringer?

Indlæg på Folkeskolen.dk
Hvis hjernen ikke fungerer optimalt, må vi hjælpe den på måder, som er designet således at vi selv kan styre hvornår denne hjælp er påkrævet. Hvis vi derimod ændre på hjernens fysiske strukturer er der tale om en permanent ændring som vi ikke kan redegøre for!

Fordomme!!

Jeg mener således at Mindfullness, som det fremstilles her, bygger på en række ganske uvidenskabelige fordomme!

Den første fordom er at vores børns hjernen fra starten er defekte om ikke fungere optimalt. Børn i 3 og 5 klasse udsættes altså for øvelser som ændre på hjernen:

Citat: "Det er videnskabeligt bevist, at der sker ændringer i hjernen med de her seks øvelser."

Der er altså tale om en bevidst disciplinering af sunde børn, på dette "videnskabelige" grundlag? Men denne videnskab bygger netop på politiske (altså pseudohumanistiske?) holdninger og fordomme, om at børnene ikke allerede fungere optimalt. Hvis vi skal falsificere denne videnskab yderlige fra en lignende politiks postion, kunne man spørge "Elsker vi disse børn som de er - eller går vi som udgangspunkt ud fra at de skal disciplineres på et (pseudo)videnskabeligt rationale?"

Den anden fordom som vi kan læse om her er omhandler videnskabeligheden. I dette tilfælde taler vi om en form for kognitivisme, som i korthed lyder således: "Når hjernen indeholder muligheden for at kunne programmeres eller korrigeres, så er det også ok at benytte denne mulighed i den god sags tjeneste!".

Med kognitivismen, en ægte delmængde af positivismen, gør vi ganske enkelt videnskab til pseudovidenskab. Dette sker her ved at fortolker de observerede positive ændringer, som et positivt bevis for teknikken. Der med tilsidesætte man altså alle de andre ændringer, som teknikken påvirker hjernen med.. altså de subtile ændringer som sker men som vi ikke måle på. En simpel analogi kan illustrere hvad jeg mener:

Når vi ser på den enorme kompleksitet som hjernen faktisk har svare dette nogenlunde til den økologiske kompleksitet i Brasiliens jungle. At meditere vil nogenlunde svare til at vi prøver at dræbe alle giiftedderkopper i de områder vi færdes i, de er farlige! Dette lyder naturligvis tåbeligt, men analogien er rimeligt præcis - da vi p.t. ikke ved præcis hvordan hjernen virker og vi kan da heller ikke forudse hvordan Mindfullness øvelserne faktisk påvirker os, lige som vi ikke kan forudse hvordan junglen vil fungere uden de famøse giftedderkopper! Vi ved ikke om meditation kan påvirke enkelte, eller grupper, af hjernecellerne frem for andre, og vi ved ej heller hvordan dette så vil påvirke os som helhed - med mindre vores videnskabsmænd da påstår at de har det holistiske overblik over junglen?

Den tredje og sidste fordom jeg vil nævne er fordommen omkring medicin eller terapi. At bruge medicin overfor de børn som rent faktisk har en diagnose har faktisk en langt mere human og præcis virkning.

Citat: "Hvordan vil det ændre på medicinforbruget hos vore urolige børn?"

Vi ved faktisk hvordan medicinen virker, da denne i dag kan designes meget præcist til netop den diagnose som vi har! At en person har et medicinforbrug betyder faktisk ikke at denne person nødvendigvis skal i behandling.... det kan derimod betyde det at personen ofte vil kunne normalt samme med os andre!

Hvis målet er permanente ændringer i hjernen, kan et andet alternativ være elektrochokbehandling af det område man ønsker at programmere - dette virker fx over for depressioner - se selv: http://www.netdoktor.dk

Nej - jeg ønsker ikke at leve i et samfund hvor vi skal tangs disciplineres fra starten af "staten". Hvilke samfund gør dette ved deres børn?

Argumentationen

Af denne anmeldelse kan vi faktisk lære en hel del om hvordan denne type af intimteknologier markedsføres!

Argumenterne er således set i mange forskellige varianter, og dette er reelt den eneste variation vi ser. Variationen i argumentet er stor, medens resultatet er snævert/konvergent. Via den til tider slet skjulte fordom afsløres formålet altså som det vi reelt opnår når vi benytter intimteknologierne, resultatet er en "normalisering", at vi bliver mere og mere ens... og lettere at forudse.

Pseudohumanismen

Nu kunne man tro at jeg er en glødende antihumanist, som ikke kan se det gode i Jes Berthelsen og hans version af videnskaben. Men sådan forholder det sig ikke - faktisk tror jeg at han som så mange andre af os prøver at være en god humanist!

I new-age kredse siger man: "Bag enhver handling ligger der en god hensigt!", og jeg er sikker på at de mener det godt?

Men det som vi ser her er det visse videnskabsfolk kalder en 'overhumanisering' - jeg er ikke helt sikker på dette, da jeg mener at der faktisk er tale om pseudohumanisme. Jeg mener altså at vi som vil kalde os Kristne, humanister eller begge dele, ganske let bliver fristet til at bruge den lette genvej hvorved vi gør det gode for fællesskabet på bekostning af det der bedre for den ene.

Herved bliver vi idealister og dyrker humanismen på et pseudovidenskabeligt grundlag, med det resultat at vi gør ikke bare os selv, men også dem der følger os ukritisk, en betydelig bjørnetjeneste...

Var der noget jeg glemte kan du selv læse videre her fra, se fx denne udemærkede gennemgang fra tidens spirituelle marked: http://www.kommunikationsforum.dk/kresten-schultz-joergensen/blog/bullshit-...MVH Per Feldvoss Olsen
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​