Islamhadere ønsker det store opgør, skriver Karen M. Larsen
- Foto: Peter Kristensen.
Karen M. Larsen |
27. juli 2011
Islamhadets hærgen i debatsfæren inspirerer ekstremister som Anders Breivik, mener Karen M. Larsen
Set i lyset af at terroristen og massemorderen Anders
Breivik er bekendende islam-kritiker og har retfærdiggjort sin udåd med behovet for at standse islams fremmarch i Europa, er det oplagt at se på sammenhængen mellem islamkritik og terroren i Oslo og Utøya. Eller bedre sagt, er der en sådan sammenhæng, og i så tilfælde hvilken?
Religionskritik er nødvendig
Lad det være sagt med det samme: Selvfølgelig skal islam
kunne kritiseres præcist som en hvilken som helst anden religion. Det gælder både islams teologiske påstande men, hvad der nok interesserer flere: kønsrollemønstre, samfundssyn, syn på vold og terror, der påberåber sig islam.
Så længe debatten handler om at underkaste islam en kritisk analyse, er
denne kritik en nødvendig del af den demokratiske virkelighed i de senmoderne multikulturelle samfund. Ja, så længe der er tale om islamkritik, så er der altså tale om et nødvendigt bidrag til opretholdelsen af det sekulære demokrati, på samme måde som al anden seriøs religionskritik er det. Der er med andre ord ingen sammenhæng mellem en sådan islamkritik og terror.
Islamhadet inspirerede BreivikMen indvævet i og som en videreførelse af islamkritikken findes der også holdninger, som i mine øjne ikke kan kaldes for andet end islamhad. Kendetegnende for islamhadet er, at islams tilstedeværelse i Europa ses som en dødelig trussel for demokratiet og den vestlige kultur. For en islamhader findes der kun én slags islam og det er den, som man finder hos en Osama Bin Laden.
Hvis en muslim siger, at han eller hun er demokrat så ses et
sådant udsagn som udtryk for taqiya, for bevidst løgn. Alle muslimer ønsker
sharia-lovgivning af den barskeste skuffe. Og hvis der eventuelt skulle være enkelte, der ikke ønsker det, så vil de bøje sig for det store flertal, der gør det.
Og ikke nok med det. Den muslimske indvandring er et led i en bevidst strategi, der skal føre til islams snarlige magtovertagelse i Europa.
Katastrofen står lige for døren og hvis der ikke gribes ind nu ender europæerne som dhimmier i kalifatet, det vil sige, at vi kommer til at vandsmægte som muslimernes slaver.
Sådanne dæmoniserende tanker præger islamhadet. Det florerer i rigelig
grad på internettet, hvor den ene islamhadeblog kan bekræfte den anden
islamhadeblog i denne dystopi.
Set i forhold til islamhadet så er det i mine øjne vanskeligt at komme til nogen anden konklusion, end at Anders Breivik har taget den oplagte yderste konsekvens af dette had: Hvis muslimerne i Europa nemlig udgør den dødelige trussel som islamhaderne påstår, at de gør, så kan man ikke troværdigt ville nøjes med at ville løse det muslimske problem ved hjælp af debat og demokratiske tiltag.
Islamhadere ønsker det store opgør
Religionsfriheden og respekten for det enkelte individs rettigheder og værdighed, som fremgår af alle de europæiske demokratiers forfatninger, umuliggør en lovgivning der vil forbyde islam eller fratage muslimer deres borgerlige rettigheder, herunder retten til at udøve deres religion.
Hvis den muslimske fare er reel, sådan som islamhaderne påstår at den er, ja så kan man altså ikke nøjes med de tiltag som er mulige i en demokratisk retsstat. Disse kan kun være de indledende øvelser forud for det store opgør.
Et opgør som visse islamhadere nu er godt i gang med at forberede sig på.
Alt andet svarer til at råbe ”huset står i flammer!” og så ikke have noget
andet slukningsredskab parat end en vandpistol.
Også Anders Breiviks angreb på den socialdemokratiske ungdom
er sådan set logisk nok ud fra den islamhadske logik. Islamhadere hader også dem, som de mener, har ansvaret for islams tilstedeværelse i Europa.
Vil man gøre Europa muslimfrit må man altså skaffe sig af med de ikke-muslimer, som vil tage muslimernes parti i det store opgør. Allerede nu kan man på nettet finde trusler om noget sådant. Ja, Lars Hedegaard er jo også kommet med dunkle trusler om det store opgør med dem, der har ansvar for det multikulturelle samfund.
Forudsætningen for det muslimfrie Europa er det socialist- og humanistfrie Europa.
Men set ud fra islamhadets logik begik Anders Breivik den
fejl at han slå til for tidligt, og at han slog til først. Jeg vil tro, at der
blandt dem, der er villige til at ophæve menneskerettighederne for muslimerne og gå hårdt og brutalt til værks for at ”redde” Europa, er et stort flertal, der ønsker at vente med at slå til indtil omstændighederne er de rette for det store opgør.
Det er de (heldigvis) ikke nu og dermed vil hans ufattelige forbrydelse hæmme frem for at fremme deres sag. Især hvis vi fastholder, at denne udåd ikke ”bare” var en enkelt syg mands syge handling men i stedet må ses som det yderste resultat af islamhadets hærgen i debatsfæren.
Karen M. Larsen er cand.mag og religionslærer.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk