Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Tidligere katolsk præst: ”Islam er troens vogter i Europa” til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere katolsk præst: ”Islam er troens vogter i Europa”

"Demokrati og frihed er islamiske værdier. Tvang og undertrykkelse, derimod, er bare kulturelt nonsens," mener muslim og tidligere katolsk præst Idris Tawfiq. Her ses Tawfiq sammen med Theodorus II, den græsk-ortodokse pave og patriark over Alexandria og Afrika.

- Privatfoto

Fakta

Idris Tawfiq

Idris Tawfiq er født i England og har en uddannelse i engelsk sprog og litteratur fra University...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

islam | kristendom | præst | disciple | dialog | samfund | interview | idris tawfiq | emmaus
flexblock
7 debatindlæg Hold mig opdateret

Kristendommens stemme er forstummet, mener Idris Tawfiq, en katolsk præst, der er konverteret til islam

Religiøse mennesker har meget at bidrage med i Europa. Men som det ser ud nu, er det kun islam, der er troens vogter, mener Idris Tawfiq. Religion.dk har talt med den muslimske forfatter og tidligere katolske præst om religionens rolle i Europa.

Hvad er den primære udfordring for religiøse samfund i dag?

"En af de vigtigste udfordringer er, at troen viger, når materielle ting får for meget opmærksomhed. Når folk begynder at få mange ting, glemmer de troen. En anden vigtig udfordring er, at mange mener, at religiøse mennesker er en trussel for Europa. Så vi er nødt til at vise folk, at troen ikke er en trussel."

Og vise, at især islam ikke er en trussel…?

"Ja. Vi skal vise, at islam faktisk er mainstream. Det er slet ikke ekstremt på nogen måde. Vi muslimer ønsker blot en verden, hvor der er plads til Gud. Tag for eksempel sharia. Det har ikke noget at gøre med stening eller at hugge hænderne af tyveknægte. Sharia betyder blot at lade Guds vilje ske fyldest på jorden."

"Desuden ved mennesker som regel, hvad der er godt og ondt. De ved, at det er forkert at slå ihjel og at det er godt at vise venlighed.
Generelt mener jeg, at vi skændes om uvæsentlige emner. Niqab, eksempelvis, er ikke essentielt for islam, så hvorfor diskuterer vi det så meget? Jeg tror, at vi, som det gamle mundheld siger, ikke kan se skoven for bare træer."

Annonce
"Muslimer bør ikke falde for højrefløjens populistiske tricks. For islam lærer os at svare igen med ro og med styrke. Så vi behøver slet ikke at være i defensiven."

Så islam bifalder ikke på nogen måde undertrykkelse, vold eller tyranni?

"Nej, på ingen måde. Demokrati og frihed er islamiske værdier. Tvang og undertrykkelse, derimod, er bare kulturelt nonsens. Og integrationsproblemer er og bliver kun sociale og kulturelle problemer. De har ikke noget med islam at gøre."

"Jeg husker, at jeg var til en middag med et muslimsk ægtepar og en præst og hans kone. Præstekonen ser længe på den muslimske kvinde med medlidenhed. Til sidst siger hun til hende: 'Hvad ville du gøre, hvis din mand foreslog dig at tage tørklædet af?' 'Jeg ville lade mig skille med det samme!' svarede kvinden prompte."

"Tja, hvorfor tror folk, at tørklæder betyder undertrykkelse? Der er ikke nogen, der påstår, at katolske nonner bliver undertrykt. Og der er ikke nogen, der siger, at Jomfru Maria symboliserer undertrykkelse."

Er det muligt at være en god muslim og leve i overensstemmelse med Koranen, hvis man samtidig aspirerer efter magt og indflydelse i samfundet?

"Man ser jo ofte, at magt korrumperer. I det hele taget har vi brug gode og stærke ledere i den muslimske verden."

"Vi må også huske, hvad islam lærer os om ydmyghed. For når man beder, bøjer man sig ned, jorden, så panden rører jorden, og det gør man mange gange om dagen. Men man skal være oprigtig, når man gør det. Man kan ikke bede og vise underkastelse og derefter gå ud og opføre sig selvisk."

"Faktisk er ydmyghed et ord, som er gledet os af hænde. Jeg mødte Patriarken af Konstantinopel, og han omfavnede mig og kyssede mig.
'Vil du ikke nok bede for mig?' spurgte han. Jeg blev rørt og sagde: 'Vil du ikke også nok bede for mig?' Se, det er ydmyghed. Og det kan vi lære meget af. "

Står religiøse mennesker i et dilemma mellem at passe ind i samfundet og at udleve deres tro?

"Jeg tror, at det er vigtigt at tænke uden for det sekulære samfunds parametre. Og det glæder også for kristne."

"Thomas More, Henrik d. VII’s justitsminister, red., der blev henrettet for at have protesteret imod kongens skilsmisse og efterfølgende ægteskab med Anne Boleyn, sagde, inden han døde: 'Jeg dør som kongens tro tjener, men først og fremmest som Guds tjener.' Jeg tror, vi kan finde megen lærdom i disse ord."

Er der plads til Gud i Europa i dag?

"Jeg vil nok driste mig til at sige, at islam er troens vogter i Europa. For jeg mener, at den kristne stemme er forstummet. Tag for eksempel Ærkebiskoppen af Canterbury. Han holdt en tale i USA, og reaktionen var, at de buhede ad ham. 'Tag hjem igen til din kirke,' sagde folk og grinede ad ham. Og dét er en provokation for mig som troende menneske."

Hvordan vil de forskellige religiøse samfund kunne leve sammen i Europa i fremtiden?

"Religiøse mennesker har meget at dele med hinanden. Og vi bør være opmærksom på det gode, hvor vi end finder det, om det er blandt jøder, buddhister eller andre. Lad os respektere det gode og lære af det."

"Det er vigtigt at tale med hinanden og lære hinanden at kende.
På vej til Emmaus siger disciplene: 'Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?' (Luk 24;32)
Det er fordi, de kommer til tro og deler den med hinanden. Vi bør gøre det samme. For troen kan berige Europa. Og troende mennesker har meget at bidrage med i Europa."

Idris Tawfiq er tidligere katolsk præst, som nu er konverteret til islam. Han har skrevet mange bøger om islam. Han er født i England, men bor nu i Kairo.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Hvad?

Mads, publiceret d.08/08 09:58 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tidligere katolsk præst: ”Islam er troens vogter i Europa”
Og troende mennesker har meget at bidrage med i Europa.


Hvad?

Demokrati og frihed er islamiske værdier


Ordet islam betyder "underkastelse" eller "hengivelse". Tilhængerne kaldes muslimer betyder en "der underkaster eller hengiver sig" (Guds vilje). ~ Wiki

Selve ordenes betydning har ikke noget demokrati og frihed at gøre. Desuden må man vil forudsætte at guds vilje står i koranen og der står der ALT andet end demokrati og frihed. Har den mand overhovedet læst bogen, eller vælger han bare at overse alt det som han ikke synes passer ind i hans verdensbillede? I så fald er han jo ikke muslim...
Del Link

Den Levende Gud

Futte, publiceret d.08/08 10:01 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tidligere katolsk præst: ”Islam er troens vogter i Europa”
Først vil jeg lige sige til Jenni: "Rolig nu!"
Dine indlæg er med til at skabe frygt og modsætning.
Der findes rigtig mange mennesker, som kalder sig selv kristne, men som slet ikke lever næstekærligt og lydig mod Helligånden.

Ligesom der garanteret findes mange muslimer, der erkender at de ikke kan overholde alle 10 Bud, som Moses kom ned med, fra bjerget, samt de 613 andre regler, man SKAL overholde, hvis man vil leve evigt, efter sin død. Og som bare ønsker at leve et stille og roligt liv, hvor de holder af deres medmennesker.

Det er dog den samme Gud, "vi" alle mener at tilhøre. Og den samme Gud "vi" tilbeder......., (eller er det?)

Når en førhenværende Katolik konverterer til Islam, fortæller det ikke, at der er noget i vejen med hverken personen, eller hans valg.
Det fortæller, at den form for religion han tidligere har deltaget i, var en død oplevelse.
Han mødte jo ikke Gud! (Havde han mødt Gud, var han forblevet Katolik)

Det undrer mig meget, at vi, i disse tider, hvor mennesker leder som "gale", for at finde sandheden og for at finde Gud, ikke gør mere, for at de så også virkelig møder Ham!
Han er jo LEVENDE!

Hvorfor bliver vi ved med at tale om Ham i datid? Hvorfor bliver vi ved med at gøre Ham til en historisk "figur"? Hvorfor opsøger vi "hinanden", for at få mere at vide, om Ham?

Der er jo KUN én Gud, som er levende! (Der er mange guder. Men de andre, er døde.)

Hvorfor insisterer vi ikke på at møde Gud?

Han har jo Selv sagt: "Hvis du søger Mig, vil du finde Mig" - "Hvis du kalder på Mig, vil Jeg svare dig og vise dig store ting" - "Jeg er at finde, for dem, som søger Mig" o.s.v.

Jeg siger ikke at Katolicismen er en død religion. Jeg siger heller ikke at Islam er en død religion.
Det jeg forsøger at "råbe op", er: Når nu det er Abrahams, Isaks og Jakobs Gud vi søger og ønsker at tilbede og adlyde, hvorfor opsøger "vi" Ham så ikke? Og sikrer os, at vi vitterlig har mødt Ham? Og så beder Ham om at fortælle os, hvad der er sandhed og hvad der er løgn?

Vi bliver ved med at "kaste" religiøse påstande om hinanden, i hovedet på hinanden. Pege, pege, pege......!"De der fra FCK, de er nogle værre nogen. Men os fra Brøndby af, vi er gule og blå." o.s.v.
Det er barnligt!

Gud er den samme i dag, som Han var, da Han mødte Abraham og senere David og som Han, iøvrigt, har tænkt Sig at være i al evighed!
Lad os dog kalde på Ham og sætte Ham stævne!

Da Moses levede, havde man Åbenbarings teltet. Når Gud var tilstede, var der et røgslør og et nærvær, en kraft, der gjorde, at mennesker ikke kunne stå op.
og Han talte til dem!

Hvad med at vi, såkaldte kristne, samt andre, som virkelig ønsker at kende og møde Den Levende Gud, stoppede med at "slå hinanden" med vores religiøsitet og så blev enige om at sætte Gud, Abrahams, Isaks & Jakobs Gud, stævne?

Jeg ved, af erfaring, at hvis vi vil, så møder vi Ham.
Og jeg ved, at når Bibelen fortæller os, at ved korsets kraft og den frihed Jesus Kristus købte for os, på korset og ved Hans opstandelse, fik vi frihed til at gå ind bag forhænget, til det Allerhelligste, "gå ret ind for Guds ansigt" og tale både til og med Ham.

Jeg har selv prøvet det!
Det er ikke datid. Det er ikke en overlevering! Det er NU! Idag er frelsens dag!

Det er skinbarlig sandhed.

Er det ikke tid til at vi søger Gud? - I stedet for, blot at tale OM Ham?
Og søger Ham oprigtigt? Ikke blot af nysgerrighed, men af en inderlig trang til at kende Ham. At omvende os fra det forfærdelige og bedragede liv, vi lever, hvor alt handler om penge, magt, berømmelse, døde ting og anden tomhed?
Og så virkelig bede Ham om at tilgive os og lede os, så vi må lære Ham at kende, som en Levende Gud og vores Far?
Del Link

Sv. Den Levende Gud

Mads, publiceret d.08/08 10:19 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tidligere katolsk præst: ”Islam er troens vogter i Europa”
Futte skrev:
Først vil jeg lige sige til Jenni: "Rolig nu!"
Dine indlæg er med til at skabe frygt og...


Rolig nu Futte Din holdning er al ære værd - bare ikke i overensstemmelse med den virkelige verden.

Kan jeg som ateist møde ham der gud? Jeg vil rigtig rigtig rigtig gerne! Men det står udenfor mine evner/kompetencer at tro på ham...


"Jeg husker, at jeg var til en middag med et muslimsk ægtepar og en præst og hans kone. Præstekonen ser længe på den muslimske kvinde med medlidenhed. Til sidst siger hun til hende: 'Hvad ville du gøre, hvis din mand foreslog dig at tage tørklædet af?' 'Jeg ville lade mig skille med det samme!' svarede kvinden prompte."


Altså den muslimske kvinde har jo aldrig haft et reelt frit valg. Hun er født, opvokset og "hjernevasket" ind i den islamiske kultur. Ligesom vi er opvokset med frihed og demokrati i vores kultur, og muligheden for det frie valg som en del af vores identitet, så er den muslimske kvinde opvokset med den "sandhed" at allah eksisterer - hendes forståelsesevne og meningsverden er begrænset til islams lærer / kultur. Selvom hun havde et reelt frit valg indenfor hendes rammer så havde hun stadig ikke taget det af...
Del Link

"Søger du efter Mig, vil du finde Mig"

Futte, publiceret d.08/08 15:45 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tidligere katolsk præst: ”Islam er troens vogter i Europa”
Hej Mads.

Du er ateist. - Det er helt ok. Jeg kendte heller ikke Gud i de første 41 år af mit liv. Jeg troede ikke engang på at det skulle kunne være muligt.

Men hvis du virkelig, virkelig, virkelig gerne vil møde Gud, som du siger, du gerne vil. Og her tror jeg så på at du er oprigtig:)
Så kunne du jo starte med at gå dig en lille tur. - Lade stilheden komme til dig. Og så kalde på Ham!

Det er egentlig slet ikke så svært. Den eneste "forhindring" er vore hjerner.

Prøv at, hvis du ikke "gider" at gå en tur, så sæt dig i en stol. Sluk for computeren, mobilen, tv'et og radioen og lad roen og stilheden komme. Og så prøv at sig:

"Kære Jesus Kristus. Du ved at jeg er ateist. Jeg tror ikke på Dig! Men, .......hvis Du findes og er virkelig, ligesom ham der Futte han påstår, så vil jeg da gerne lære Dig at kende. Tilgiv mig for de fejl jeg har begået i mit liv og kom til mig, ganske som jeg er, lige nu! - Og lad mig lære Dig at kende.Og gør det på en måde, så jeg ved, at det er Dig og ikke bare min fantasi, der løber af med mig. Amen"

Prøv det!
Del Link

Gud er kærlighed.

Futte, publiceret d.08/08 16:00 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tidligere katolsk præst: ”Islam er troens vogter i Europa”
Den Gud som jeg kender, er kærlig. Han er tålmodig. Han misunder ikke. Han praler ikke. Han bilder Sig ikke noget ind. Han gør intet usømmeligt. Han søger ikke Sit eget. Hidser Sig ikke op. Han bærer ikke nag. Finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Han tåler alt. Tror alt. Udholder alt. Tilgiver alt, hvis man beder Ham om det. Og Hans kærlighed hører aldrig op.

Grunden til at jeg skrev: "Rolig nu", er at du virker alt for vred. Og du gør alle Muslimer ens.

Du laver et skræmmebillede, som slet ikke bør være der. - Alle kommer jo, før eller siden, til at bøje knæ for Jesus Kristus.

Hvem var det, i øvrigt, der hjalp manden, der var blevet overfaldet, i Jesu lignelse om den barmhjertige Samaritaner? Var det den skriftkloge? Var det præsten? Eller var det et ganske almindeligt menneske, som så et andet menneske, med et behov for hjælp?
Del Link

Vrøvl?

E., publiceret d.08/08 23:02 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tidligere katolsk præst: ”Islam er troens vogter i Europa”
Ærlig talt,
er det meget længe siden,
at jeg har læst mage til vrøvl - i en artikel!

Det er muligt, at det er mig, som ikke kan forstå det,
men det vil jeg så tillade mig at være glad for!
Del Link

øhhh

Michael, publiceret d.15/08 17:39 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tidligere katolsk præst: ”Islam er troens vogter i Europa”
Så islam bifalder ikke på nogen måde undertrykkelse, vold eller tyranni?
hmm sura 9,5 og 9,29 og flere af bukari haditterne.

Demokrati og frihed er islamiske værdier!!!!

nej demokrati og islam har intet med hinanden at gøre det er noget vrøvl det der.demokratiet er menneskabte love,islam bygger på allahs love hvilket indebær sharialov,man kan ikke pille sharialoven ud af islam og det ved han jo godt,deri inbefatter osse sharialovens modbydelige straffeforanstaltninger.læs haditterne muhammed selv praktiserede dem i stor stil.den mand er simelthen det største vrøvlehoved jeg har set i lang tid.islam er IKKE fred og betyder ikke fred,muslimer kan være fredelige ja med den islamiske ideologi NEJ.
enten prøver han at bilde os noget ind eller osse kender han ikke sin egen religion.
det minder mig om dem der udtaler at muhammed var mere fredelig end selv jesus,øhh hvor skal vi starte med at vise at det ingenlunde er tilfældet.
og så lige til sidst hvis islam virkelig betyder frihed hvorfor er der så i sharialoven dødsstraf for at konvetere væk fra islam eller falde fra som muslim og hvorfor blier kristne og jøder i større og større grad forfulgt i islamiske lande.
takkevækkende ikk sandt!!!
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​