Hvad er religion for noget?
Det har været sommerferie og rejsetid, hvor mange har haft chancen til at se sig omkring i verden. Og mon ikke nogle har taget sig til hovedet, når de har været vidne til, hvordan de forskellige folk dyrker deres tro:

Muslimer, der kaster sig næsegrus foran en sort sten i Mekka, jøder der bukker i timevis foran en mur, buddhister der tilbeder statuer af Buddha, katolikker der kysser trapper i Rom.

Det kan være interessant at se på, men man spørger uvilkårligt sig selv: Hvad er det, de har gang i? Har det virkelig noget med religion at gøre?

Hvis vi griber i egen barm og vender hjem til vores egen lutherske religion, må vi spørge os selv – hvis vi har været længe nok væk fra den: Hvad er det, vi har gang i?

Kan det virkelig være rigtigt, at den enfoldige bevægelse, der startede omkring en mand ved navn Jesus ved en sø i Galilæa – og som de selv kaldte for “Vejen” – er blevet til en statelig statsreligion på universitetsniveau, der uddanner akademikere, som giver hinanden kors, bånd og stjerner på?

Vi ophøjer manden og glemmer budskabet
Har vores store landsmand Søren Kierkegaard levet forgæves – han der sagde, at Gud ikke kalder på foredragsholdere, men efterfølgere?

Ja, også ham har man sat på en piedestal i stedet for at følge hans eksempel. Man har tilmed oprettet et akademisk institut for ham, som ledes af de teologer, han advarede imod.

Kierkegaard skelnede mellem kristendom og kristenhed. Kristendom er efterfølgelse, men kristenhed (eller kristendommen) er tom religion, et sansebedrag.