Lige siden oldkirken har martyriet spillet en central rolle i kristendommen og gør det stadig den dag i dag.
Kristne martyrer i colosseum af Konstantin_Flavitsky
- Wikimedia Commons
Jacob Vrist Nielsen |
24. august 2011
Cassie Bernall var en af ofrene for Columbine-massakren. Lige efter hendes død blev hun udråbt til martyr. Der er dog et problem med historien om Cassies martyrium. Den er formentlig ikke sand!
Den 20 april 1999 gik to studerende ind på deres skole, Columbine High School i Littleton, Colorado, bevæbnet med bomber og pistoler. Efter at have dræbt to af deres medstuderende på vej ind på skolen, gik de direkte op på biblioteket og skød yderligere 10 studerende og en lærer, hvorefter de skød sig selv.
Hun sagde jaÉn af de dræbte var en 17-årig pige ved navn Cassie Bernall. Kort efter hendes død lød det, at hendes angrebsmand havde fundet hende under et bord, sat en pistol mod hendes hoved og spurgt: “Tror du på Gud?”, hvortil hun svarede: “ja”. Efterfølgende blev hun skudt.
I ugerne efter var der en enorm fokus på den unge piges heroiske svar.
Chicago Tribune kaldte Bernall for “et eksempel på sandt moralsk heltemod” og hendes handling for “ærefrygt-indgydende”.
Hendes død inspirerede flere sange, heriblandt Michael W. Smiths “This Is Your Time” og Flyleafs “Cassie”.
Prædikanter over hele landet opfordrede andre kristne til at imitere den unge piges gudfrygtighed, og kristne verden over hyldede hendes martyrium.
En evangelisk teenage-forsamling i Michigan blev forvandlet til en Cassie Bernall-festival, hvor mere end 73.000 kristne unge mødte op for at hylde den unge martyrs minde:
“Nu er hun i himlen. Hun er et meget bedre sted end alle os,” fortalte en af Bernalls venner en journalist.
“Jeg takker bare Gud for, at hun døde på den måde,” udtalte en anden.
“Hun er i martyrernes
hall of fame,” forklarede hendes præst ved begravelsen.
Mange var ude at forudsige, at Bernalls martyrium ville starte en ny vækkelse i USA:
“Hvis den fjerde vækkelse, som folk har forudsagt siden 1970'erne, virkelig sker, vil den være begyndt 20. april, 1999, og Cassie Bernall vil være dens martyr, dens katalysator og dens skytshelgen”, skrev redaktør for
Weekly Standard J. Bottum umiddelbart efter hændelsen.
Nogen oprettede en Cassie Bernall-hjemmeside, som solgte “She said Yes” merchandise, såsom t-shirts, krus,
bomber stickers til biler og plakater. Det var desuden muligt at tilmelde sig et nyhedsbrev, hvor man ville modtage de nyeste opdateringer om sagen.
Hendes mor skrev en bog med titlen “
She Said Yes: The Unlikely Martyrdom of Cassie Bernall, som øjeblikkeligt blev en bestseller.
Der er imidlertid et afgørende problem med den utrolige historie om Cassie Bernalls martyrium, nemlig at den formentlig aldrig har fundet sted. De fleste af øjenvidnerne hævdede, at hun aldrig var blevet spurgt og en anden pige, som overlevede, hævdede, at det var hende, der var blevet spurgt.
”Mange af børnene gemte sig under bordene og hørte kun små bidder og fragmenter af samtalerne,” forklarede en af efterforskerne i sagen til netavisen
Salon.com.
”Det ser ud til, at hvem de hånede, hvilke spørgsmål, der blev stillet, og hvem, der svarede, måske aldrig bliver krystalklart.”
Martyrium i Guds eget landI en artikel i
The Christian Century argumenterer metodistpræst og ph.d. Jason Byassee for, at årsagen til, at så mange kristne hurtigt udråbte Bernall til martyr, er, at martyriet er evigt aktuelt for kristne i USA:
“Ved at betone missionering til en gudløs verden fastholdes martyriet, eller muligheden for martyrium, som et stort tema for evangeliske kristne. Touchstone Magazine har en permanent sektion tilegnet emnet. Organisationer som The Voice of the Martyrs sender blade, e-mails og en støt strøm af talere til lokale kirker og radiostationer for at øge opmærksomheden omkring antallet af samtidige kristne martyrer.”
En af dem, som er med til at udbrede budskabet om samtidige martyrer, er Craig Howey, teolog og lektor ved University of Redlands og Fuller Theological Seminary. I bogen ”
To Share in the Body” argumenterer han for, at kristendommen er en træning til martyriet. Ifølge ham er martyriet ”en gave fra Gud til kirken,” en historisk konstant, som alle kristne skal forberede sig til, og i hans optik skal alle kirker være ”martyrkirker”.
Forfølgelse var kirkens livsblodCraig Howey skriver sig ind i en lang, kristen tradition, der understreger martyriet som den sande vej til Gud. Lige siden den kristne kirke opstod i Romerriget, har martyriet spillet en afgørende rolle.
Mange steder i Det Nye Testamente forudser Jesus ikke bare sin egen forfølgelse, men også sine tilhængeres: ”En tjener er ikke større end sin herre. Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer” (Johannesevangeliet 15, 20).
Mange af kristendommens hovedpersoner, heriblandt Peter og Paulus, blev tilskrevet spektakulære martyrier. Og flere af kirkefædrene hævdede, at forfølgelse og martyrium var årsagen til kirkens vækst:
”Flere bliver vi, hver gang vi mejes ned af jer: Et sædekorn er de kristnes blod,” som den latinske kirkefader
Tertullian karakteristisk formulerede det.
Nogle af de mere radikale som
Justin Martyr fastholdt, at den eneste måde at komme ind i himmerige var ved at blive martyr:
”Du skal samle korset op og bære det efter din Mester, som han selv belærte dig. Den eneste måde at oplåse paradis er dit eget livsblod.”
Karakteristisk for Columbine-massakren er, at kristne hurtigt trak paralleller mellem Cassie Bernall og oldkirkens martyrer:
”Det er ligesom noget fra de berømte beretninger om Perpetua og Felicias martyrier (oldkristen martyrberetning, red.), eller historierne om de mange tusinder af tidlige kristne, som gladelig gik til deres død i det romerske colosseum” skrev J. Bottum i artiklen ”The making of a martyr”.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk