Til hverdag spiser vi meget somalisk mad, men i ramadanen laver jeg også dansk mad. Hakkebøffer med bløde løg og brun sovs. Stegt kylling med hjemmelavet agurkesalat. For os muslimer er fredagen hellig, og det plejer at være om fredagen, at familierne samles, og man spiser sammen.

Min mand arbejder altid om fredagen, så vi har meget bekvemt flyttet helligdagen til søndag, hvor vi altid får gæster. Det er ikke altid helt planlagt, men jeg sørger for, at der er mad til et par stykker ekstra, og om søndagen laver jeg dobbelt portion, fordi jeg ved, at den ”eksotiske” danske mad er populær.

Ramadanen handler i høj grad om gæstfrihed og om at sørge for, at ingen i familien og omgangskredsen spiser alene. Kender man nogen, der er indlagt på sygehuset, er det også almindeligt at lave mad til dem og deres familie.

Ramadanen er en renselsesproces
Men ramadanen handler om meget mere end mad, mådehold og gavmildhed. Ramadanen handler om fred, eftertænksomhed og fordybelse.

Og den del af ramadanen kan jeg godt deltage i. Egentlig er ramadanen meget mere meningsfuld for mig, når fokus ikke er på et fysisk afsavn, men i stedet er rettet mod en forandring og forbedring af en selv.

Ramadanens renselsesproces er både fysisk og åndelig, og den ene del er ikke vigtigere end den anden. Den åndelige renselsesproces, man skal igennem i ramadanen, er dybt personlig og derfor svær at forklare for udenforstående. Men den handler i høj grad om at flytte fokus fra egoet til fællesskabet, om at tilsidesætte egne behov, udvise ydmyghed og taknemmelighed, både overfor andre mennesker, men også overfor Skaberen og den hånd og ånd, der har formet os.

Ved ramadanens afslutning betaler muslimerne deres årlige almisse, zakat. Den kan betales på mange forskellige måder. I år har jeg valgt at starte en indsamling i mit eget netværk til fordel for de sultende i Somalia.

Jeg har selv rejst i Somalia og set, hvordan borgerkrigen har ødelagt det meget smukke land og splittet en befolkning, der i årtusinder har haft et fantastisk sammenhold og solidaritet med de svageste.

Alle mennesker burde unde sig selv en måneds fordybelse og indre refleksion. Hvis vi alle, blot en måned om året, var i stand til at tilsidesætte vore egne egoistiske ønsker og behov og i stedet dele med familien, naboerne, ja endda de mennesker, der bor på den anden side af jordkloden, så ville verden givetvis være et bedre sted at leve!

Anna Rytter
Muslim og Folketingskandidat for Enhedslisten