Grådighed, had og udnyttelse af naturen bærer ansvar for en stor del af katastroferne. Ikke at Gud er ukærlig. Men hvad så med jordskælv, tsunamier og tyfoner? Er det så ikke Guds ansvar? Nej, også naturen er mennesket faktisk herre over.

Hildegaard af Bingen, den tyske nonne og middelaldermystiker, ser i sine visioner en klar sammenhæng mellem menneskets syndige handlinger, og hvordan naturen opfører sig. Hun beskriver, hvordan naturens elementer kommer i vildt oprør og klager sig, fordi mennesket ikke lever efter Guds ord.

Groft sagt, min konflikt med min nabo og min egoisme kan være med til at forårsage et jordskælv et andet sted i verden. Den underliggende tankegang er, at verden først og fremmest formes af det åndelige, og ikke det materielle og biologiske.

Husk også på, at verden ifølge Bibelen er skabt af Guds ord og ikke alene af fysiske elementer.

Evangelisten Johannes skriver derfor også: ”I begyndelsen var Ordet og Ordet var hos Gud,” og i skabelsesberetningen beskrives det, hvordan Guds ånd svævede over vandene, før verden tog form.

Men er vi da helt overladt til os selv, og er Gud ikke barmhjertig alligevel?

Jo, absolut, og her kommer bøn ind i billedet - og især forbøn. Hvis mennesket henvender sig til Gud og beder ham om at gribe ind, vil han lytte og handle. Problemet er bare, at ofte vil vi hellere selv fikse problemerne end at blande Gud ind i det.

Gud respekterer vores frie valg, og hvis vi ikke beder Gud om at forbarme og gribe ind, ruller lavinen bogstaveligt talt. Mange af kirkens mystikere har gang på gang understreget, at mennesker kan formilde Gud og forhindre katastrofer, hvis de gør bod og beder.

Ikke bare for dem selv, men for andre og for verden. Det var præcis sådan, indbyggere i Nineve blev reddet fra undergang, fordi blot en lille gruppe gik i forbøn for hele byen. Den største katastrofe i verden er måske, at alt for få mennesker beder.

Bedste hilsner
Iben Thranholm
Teolog og journalist