Undskyld, men jeg er simpelthen uenig med dig i dine konklusioner på næsten alle punkter.

Dit hovedargument går tilsyneladende på, at der ikke er blevet ”plads til åndeligt søgende mennesker” efter 11.september. For en som mig, der er vokset op med tressernes og de følgende årtiers berøringsangst for alt, som kunne sættes i forbindelse med en ”Gud”, lyder dine ord underlige. I de dage kunne man bogstaveligt talt se den velkendte engel svæve gennem rummet, så snart en samtales emne nærmede sig noget af religiøs karakter. At nære tanker om en gud og udtrykke dem i ord var noget, som var forbeholdt præsterne og de gamle, men vi andre, vi vidste da bedre ….? I dag ser vi religioner og deres ideer blive debatteret i medierne af alle mulige mennesker lige fra Vatikanet til Maren i kæret. Det er da et sundt tegn, selv om alle måske ikke kan debattere med på samme niveau?

Måske tager jeg fejl, men jeg tolker din tekst om ”åndeligt søgende mennesker, hvis spørgsmål der ikke er tid til nu” som en antydning af, at kun religiøse mennesker kan være åndeligt søgende. For det første ved du vist godt, at det ikke er sandt, og for det andet, hvis jeg har tolket dine ord korrekt, så er de ikke sande. Du behøver ikke gå længere end til debatsiderne på Religion.dk eller til diverse muslimske debatfora verden over for at få dine ord modbevist. Det åndelige, også set fra et religiøst synspunkt, har så sandelig fået meget mere spalteplads end tidligere, men måske ikke på den måde, du godt kunne tænke dig?

Og her er vi måske ved at være fremme ved de emner, som helst ikke må få for megen plads, nemlig post 11.september og islam. Du nævner selv den dato som et vendepunkt i dit liv, og for andre som for mig satte den også en masse ting på plads. Jeg kunne bruge mine 11 år i Mellemøsten før da og et ægteskab med en irsk kone til endelig at få styr på alle tankerne omkring emnet: Religionens forhold til politik.

Du skriver: ”Eller med andre ord, debatten handler om, hvorvidt islams tilstedeværelse i Europa er en trussel eller en berigelse med hensyn til vores demokratiske fremtid …”
Jamen, det er jo netop det, det hele drejer sig om. Er det islamiske samfunds- og menneskesyn berigende eller ikke i Europa i 2011? Hvad er positivt, og hvad er negativt? Mogens Mogensen taler på sin blog 19. august om konvergens mellem religioner. Hvor skal kristendommen bøje af, og hvor er islam villig til at bøje af? Vis mig en eneste indflydelsesrig, muslimsk lærd, som mener, at islams åndelige del skal adskilles fra vores sekulære og verdslige, demokratiske virkelighed?