Det er i de situationer, vi allermest mangler et stærkere, mere intelligent kristendemokratisk parti, et parti som gav sig tid til at beskæftige sig med etik i det politiske krydsfelt og som var i stand til at formidle den diskussion på et moderne grundlag.
Dansk politik er en ørkenvandring i mangel på lyst og vilje til at udtale sig om etiske emner i det religiøse krydsfelt.
Jeg er fuldstændigt enig i, at der mangler etik og moral i dansk politik. Som ateist er jeg dog uenig i, at det skulle komme fra et kristendemokratisk parti eller noget andet religiøst inspireret parti. Jeg mener at etik og moral så ganske udmærket kan klare sig uden religion. Men kristen etik er dog en forbedring i forhold til slet ingen etik.
Jeg synes et godt eksempel på den fuldstændigt manglende etik indenfor politik, er den berygtede knivlov. Den medfører at fuldstændigt uskyldige personer uden nogen form for voldshandlinger på sinde risikerer fængselsstraf. Det er et klokkeklart brud på "du er uskyldig til det modsatte er bevist" - hvilket burde være et helt fundamentalt princip i et moderne retssamfund. Men det er politikere altså villige til at se bort fra og droppe enhver form for etisk tankegang, hvis bare de kan lave en lov som virker på papiret og så ellers få fred. Så kan det godt være at knivloven kan forhindre nogle knivoverfald, men det er underordnet når man samtidig risikerer at dømme uskyldige. Og folk som virkeligt har til hensigt at foretage overfald med knive skal såmænd nok gøre det alligevel.
Debatten om alkolåse i biler er et andet eksempel. Man kan muligvis forhindre nogle i at køre spritkørsel, men ved at indføre alkolåse i alle biler, rejser man en kollektiv sigtelse for spritkørsel mod samtlige bilister i landet - fordi et mindretal ikke kan håndtere deres alkoholindtag og fordi man er for doven til at gøre noget ved dem det drejer sig om, det er nemlig sværere. Men jeg synes det er dybt uetisk hvis man fra politisk side siger til samtlige bilister "vi stoler ikke på jer, i kan alle finde på at køre spritkørsel, så nu skal i alle bevise jeres uskyld hver eneste gang i skal køre i jeres bil". Den etiske form for modargumentation har man næsten ikke hørt fra nogen politisk side, jeg tror kun at Tom Behnke (af alle) har været inde på det - ellers handler det bare om; hvad virker, hvad er effektivt, og så skide med folks rettigheder og den etiske side af sagen.
At der er et kæmpe behov for politisk modspil til Dansk Folkepartis påtagede kristne holdning, som ikke er baseret på kristne værdier og egenskaber overhovedet, så vi i går efter skyderierne ved en moské på Vesterbro.
Straks var Pia Kjærsgaard ude og tordne mod alle muslimer i Danmark, fordi de på deres mest hellige dag havde skudt på hinanden - så fremover er alle kristne danskere ansvarlige for drab begået i juletiden?
Straks var Pia Kjærsgaard ude og tordne mod alle muslimer i Danmark, fordi de på deres mest hellige dag havde skudt på hinanden - så fremover er alle kristne danskere ansvarlige for drab begået i juletiden?
God pointe. Og DF burde beslutte sig til hvad de vil med deres holdninger til religion. Det er helt fint at de lægger en kritisk linje overfor Islam, for det er ofte nødvendigt, men de kan ikke pr. automatik gå ud fra at muslimer opfører sig dårligt pga. deres religion, det er en uretfærdig konklusion at drage når de ikke ved om det er sandt i den givne situation. Og de kan ikke samtidig være ukritiske over for andre religioner. Kunne man forestille sig at høre Søren Espersen udtale sig kritisk om Israel og Jødedommen? Næppe. Men konflikten i mellemøsten er fuldstændigt forskyldt af overreagerede religiøse overbevisninger og Israel er ikke uden skyld i at det står så slemt til som det gør. Jeg kunne godt tænke mig et politisk parti som var kritisk i forhold enhver form for religion, men en et religiøst farvet parti som DF som for det meste kun kritiserer Islam, kommer vi ikke langt med.
Jeg stemmer ikke selv på Kristendemokraterne, dertil er den øjeblikkelige talentmasse for ringe,
Sådan do!