Hvis folkeskolen fremadrettet skal skabe hele og dannede mennesker, er det vigtigt, at filosofien og livsanskuelsen bliver faste bestanddele af det at lære, skriver kirkeordfører Pernille Vigsø Bagge (SF)

Børn undrer sig, og heldigvis for det. Lige siden min ældste datter var fire, og jeg slæbte hende med til gudstjeneste, har hun stillet spørgsmål om, hvorfor den Gud, der er i kirken, er mere ”rigtig” end Odin og Thor, som hun kender fra Valhalla-tegnefilmene.

Hun spørger til, hvad der skete med farfar, da han døde, og i det hele taget bruger hun tid på at gruble over, hvad der er op og ned på hele denne tilværelse.

Skolen bør tage højde for børns undren
Det forhold, at langt de fleste børn faktisk spekulerer over himmel og jord, naturen, kulturen og alt det midt imellem skal vi i langt højere grad ”gøre brug af” i den danske folkeskole.

Der bør være et fag i skolen fra 1. klasse og helt til afgangsprøven efter 9. klasse, som tager højde for denne grublen.

Det er fint, at vi har kristendomsundervisningen, men det giver for det første ikke mening, at man kan fritages for denne undervisning, ligesom det heller ikke giver mening, at faget er så snævert i fagbeskrivelsen, som tilfældet er.

Faget burde udvides til at være et fag for religion, filosofi og livsanskuelse, som naturligvis med hovedvægten på evangelisk-luthersk kristendom også tager fat på de andre verdensreligioner, men som også rummer et bredt fokus på idéhistorie. Tankernes og tænkningens historie gør børnene i stand til selv at fundere, reflektere, spekulere og fordybe sig i hele tilværelsens og klodens forunderlighed.

Undren og refleksion skaber verdensborgere
Hvis folkeskolen fremadrettet skal skabe verdensborgere og hele og dannede mennesker, er det vigtigt at filosofien og livsanskuelsen bliver faste bestanddele af det at lære.

Børn skal vide, at den paratviden, som vi voksne har så travlt med at teste børnene i, rent faktisk udspringer af generationer efter generationer, som har grublet og undersøgt sig frem til, hvorfor planter er grønne, hvorfor nogle har hyldet solen som en gud, hvorfor man taler om både krop og psyke, hvorfor religiøsitet er kommet for at blive – trods naturvidenskabelige landvindinger i hobetal.

Vores børn skal med et fast fag i folkeskolen, der både fortæller historien om tænkningen, og som både lærer og viser børnene, hvordan de selv kan tænke og filosofere, blive i stand til at sætte deres kaotiske og sommetider ubegribelige samtid i perspektiv.

Børn undrer sig – uanset om de vokser op hos den enlige mor i boligblokken eller i ghettoen på Strandvejen nord for København. Uanset om deres far læser bøger eller bager franskbrød. De undrer sig over de ting de ser, og de spørger. Lad os give dem et svar, som de kan bruge til noget ved at gøre denne undren til genstand for samtale og lærdom i folkeskolen.

Vi må aldrig glemme, at undervisning handler om at vise et under – og her kommer kongerækker og kanonlæsning lidt til kort. Lad os tage udgangspunkt i børnenes spørgsmål – så kan det også være, at det med tiden bliver lettere for mig selv at forklare min datter, at ham Gud i kirken er den rigtige, mens Odin og Thor bare er fantasi – måske.

Pernille Vigsø Bagge er cand.theol og kirkeordfører for Socialistisk Folkeparti.