Hør William Lane Craig (Research Professor of Philosophy)
svar på "Den nye ateisme:

På Youtube:
http://www.youtube.com/drcraigvideos#p/c/E104D9B7DFE9B7F6/0/_EP4JsaLH6Q

Eller på hans eget site:
http://www.reasonablefaith.org/site/PageServer

Lars skrev:
Research professor of philosophy... ja, og dybt religiøs, indædt forsvarer af Guds eksistens og mirakler i Biblen (han prøvede på et tidspunkt at opstille en slags matematisk formular for at bevise Jesus genopstandelse), forsvarer af intelligent design og "absolut moralitet gennem religion"... selvfølgelig har han ikke noget tilovers for ateisme.

Ellers i øvrigt en udmærket artikel, omend den skrider noget ud hvor den kommer med et eksempel på kritik af ateisme. Et lidt mere konstruktivt eksempel havde måske været på sin plads, i stedet for de to samfundsdebattørers vrøvl.

Samfundsdebattører eller ej - at beskylde ateister for at være "sygeligt nærtagende" og "infantilt overfølsomme" (i modsætning til religiøse, som jo altid reagerer på kritik af deres tro på en helt igennem rationel og konstruktiv måde...) er et billede som jeg, end ikke med min bedste vilje, kan genkende. Det er igen det der med, at kaste med sten når man selv bor i et glashus.
"Moralsk og eksistentielt tonedøve" er jo en blot variation af den sædvanlige, udtæskede floskel om, at ateister er umoralske fordi de ikke har en gud til at fortælle dem, at de skal opføre sig ordentligt.
"omvendte isbjerge: 90 procent overfladiskhed og kun 10 procent dybde" - det får mig til at tænke på en sammenligning med Kejserens Nye Klæder (den stammer vist nok fra PZ Myers).
Hvor vover de at påstå, at kejseren ingen klæder har på, når de ikke engang først vil studere, betragte og overveje hele den fantastiske og vidt spændende kollektion af fiktive klæder, som kejseren besidder?

Lars skrev:

Tak for de gode links:)

Begyndelsen af det 21. århundrede har set sekularisme og ateisme fremmet i hele den vestlige verden med en stadig stigende styrke og militans. Dette har ført til fremkomsten af de "nye ateister", bemærkelsesværdige medlemmer, som omfatter bedst sælgende forfattere som Sam Harris, Daniel Dennett, Richard Dawkins og Christopher Hitchens.

Det af de nye ateister er naturligvis, at der ikke er nogen Gud. Tilhængere til filosofien om nye ateisme mener, at blinde, naturlige kræfter er ansvarlige for alle af virkeligheden, som vi opfatter. De nye ateister ikke begrænser sig til en passiv vantro. Snarere er de aktivt engageret i formanende andre til at følge trop, til at erklære deres ikke-tro på Gud, og tage de nødvendige skridt til at befri verden for religiøs tro og praksis. Som bramfri ateist Richard Dawkins udtrykker det i The God Delusion "Jeg gør alt i min magt for at advare folk mod troen selv."

En ironisk træk ved den nye ateisme er sin stærke tro på underlegenhed ved at have tro. De nye ateister fejlagtigt omdefinere "tro" som en "irrationel tro i mangel af beviser." Denne forvanskning af arten af tro er absurd, for tro er ikke primært en stærk tro på noget, men snarere grund af kristne tro er at tro på nogen gud. A.W. Tozer sagde: "Tro hviler på Guds karakter, ikke på demonstration af laboratoriet eller logik." Når man har tro på karakter af en person, f.eks en mor eller en fly pilot, man ikke længere behøver at være skeptisk eller kræver stærke beviser med hensyn til eventuelle tjeneste, han eller hun gør.

Når det kommer til ting, kristne korrekt tilgang emnet på udkig efter stærke beviser, men accepterer, at nogle sager kan være uden for vores nuværende forståelse. Faktisk har mange troende videnskabsmænd været på forkant med den videnskabelige virksomhed og teste beviser ved hjælp af grundige metoder og teknikker. De nye ateister tror, at empirisk videnskab er den eneste vej til at forstå virkeligheden. Men det er forkert, fordi selve begrebet "scientism" (den opfattelse, at videnskaben er den eneste måde at få viden) er ikke i sig selv underlagt nogen videnskabeligt eksperiment, og i sidste ende destillerer til en tro. Tro, langt fra at være en "irrationel tro i mangel af beviser," er en beslutning om at regne som sande noget, der ikke er synlig. Scientism er et metafysisk koncept. Således nye ateister kræver tro af en eller anden, selv om det ikke er på Gud. Scientism er selv-gendrive, og bør derfor ikke blive troet. Scientism kan opsummeres som den overbevisning, at "empirisk videnskab er den eneste måde at være sikker på noget." Selvfølgelig kan vi vel så spørge, "Hvad var det videnskabelige eksperiment, fastslået, at empirisk videnskab er den eneste måde at være sikker om noget? "

I modsætning hertil er teisme afstemt med virkeligheden i en transcendent Gud. Bibelsk teisme er bygget op omkring et sæt af fornuftige koncepter, hvoraf den ene er, at der ikke sådan noget som en ateist. Er klart, at ateister har tro af en slags, hvis det kun står i deres magt til at påvirke andre til at slutte sig til deres ateistiske stræben. Men man spørger sig selv hvorfor, hvis de virkelig tror, at Gud ikke eksisterer, de tilbringer deres liv at forsøge at modbevise hans eksistens. Har en mand tilbringe et helt liv at forsøge at modbevise eksistensen af enhjørninger eller alfer? Selvfølgelig ikke, fordi han ved, de ikke eksisterer, og ville ikke genere. Selv om han kender andre tror på enhjørninger og elvere, han ikke dedikere sit liv til at forsøge at diskutere dem ud af denne tro. Romerne 1:19-20 erklærer tydeligt, at alle mennesker kender at Gud eksisterer, fordi Gud klart har vist, at kendskabet til dem gennem tegn på skabelse. De, der fornægter Gud gør det ud af oprøret i et mørkt hjerte (Romerbrevet 1:21). I stedet for den intellektuelle selv-beskrevet ateist forestiller sig at være, Gud har udtalt, "Narren siger i sit hjerte:" Der er ingen Gud "(Salme 14:1, 53:1).

Kunne også foreslå bogen her af Ravi Zacharias

http://books.google.com/books?id=KAPOV03nke0C&printsec=frontcover&dq=The+End+of+Reason&hl=da&ei=6nF0TvuxFcr-4QSj1M39DA&sa=X&oi=book_result&ct=book-thumbnail&resnum=1&ved=0CDEQ6wEwAA#v=onepage&q&f=false

og bogen af Phillip E. Johnson,John Mark Reynolds

http://books.google.com/books?id=tgWaXH-sZqgC&printsec=frontcover&dq=
Against+All+Gods:+What's+Right+and
+Wrong+About+the+New+Atheism
&hl=da&ei=LnJ0Ts7gEozP4QTn1aybDQ&sa=
X&oi=book_result&ct=book-thumbnail&resnum=1&ved=
0CC4Q6wEwAA#v=onepage&q&f=false

Vh Martin

Martin skrev:
Der er ingen der siger, at den videnskabelige metode der er den eneste måde at forstå verden på. Det er dog imidlertid den som har fungeret suverænt bedst og har vist sig at være suverænt mest troværdig og holdbar. Den har givet os svar på så ufatteligt mange ting som vi ikke anede en dyt om for bare få hundrede år siden (det var i øvrigt dengang den religiøse inkvisition sikrede ufattelige lidelser, tortur og levende afbrænding til dem der tillod sig at stille spørgsmålstegn ved rigtigheden i det kristne verdenssyn og komme med videnskabelige alternativer).

Du kan ganske enkelt ikke sammenligne ateisters såkaldte ”tro” på videnskab med din egen tro på Gud, det er meningsløst. Det er en klassisk anskuelse fra religiøse, at de de andre også har en tro, troen på videnskab, men det er en fejlagtig konstatering.
Ateister betragter videnskaben som en effektiv og troværdig metode til at finde ud af, hvordan verden er skruet sammen, men er samtidig fuldstændigt åbne over for, at videnskaben kan tage fejl, og at videnskaben ikke ved alt. Det inkluderer Guds eksistens – her kan videnskaben tage fejl og det kan være noget som videnskaben endnu ikke ved.
Du kan ikke snakke om at ”tro” på videnskab – videnskaben har forklaringer, som man kan betragte som mere eller mindre sandsynlige – og når der kommer en ny og bedre forklaring, så kaster man den gamle bort.
Troende derimod, er fastlåste i forestillingen om, at der må findes en Gud, og at deres respektive hellige skrifter indeholder en eller anden form for sandhed. Var det ikke tilfældet, var både Biblens troværdighed og troen på Gud blevet bortkastet og glemt for mange år siden. Men troen og skrifterne bliver der holdt stædigt fast i, til trods for det åbenlyse fravær af beviser for deres sandfærdighed.
Og det adskiller just tro fra videnskab – er man parat til at bortkaste ens gamle verdenssyn og de gamle forklaringer, så snart nogle nye og åbenlyst bedre indfinder sig?

Det kan da godt være at der findes sandheder om dette univers, som videnskaben aldrig kan opdage. Men én ting er helt sikkert; du kan heller ikke finde disse svar i diverse gamle religiøse skrifter.
Jeg har set rigelige beviser for at Jorden kredser om solen, til at jeg uden at blinke kan sige ”det mener jeg helt bestemt må være rigtigt”. Strengt taget er det selvfølgelig kun en ”teori” baseret på menneskeskabte videnskabelige metoder. Men hvor i Biblen er det lige at vi får nogle rigtigt gode beviser for, at Jorden er i centrum at Universet?


Martin skrev:
I så fald burde troende være bedøvende ligeglade med ateisters religionskritik, eftersom ateisternes argumentation ud fra videnskabelige spilleregler ville være ligegyldig for de troende.
Men det er jo ikke tilfældigt at en mand som William Lane Craig insisterer på at argumentere for Guds eksistens ud fra videnskabelige koncepter og teorier, som f.eks. den famøse fintuning. Den dag der eventuelt opdages et bevis for Guds eksistens ville troende jo ikke være ligeglade og sige ”vores tro handler ikke om beviser eller videnskabelige forsøg, så dette bevis er underordnet for vores tro” - næh der ville blive et ramaskrig blandt religiøse verden over.


Martin skrev:
De fleste ateister bruger ikke hele deres liv på at modbevise Guds eksistens. De, vi, argumenterer ud fra det faktum, at der simpelthen ikke findes beviser for Guds eksistens. Ateister er åbne over for, at der muligvis en dag vil findes et bevis for Guds eksistens, men opfatter det dog samtidigt for overordentligt usandsynligt at dette vil ske.

Og hvorfor så kritisere og argumentere i mod religion og troen på Gud, når folk med tro på alfer og enhjørninger går fri, spørger du?

Fordi folk som tror på enhjørninger og alfer almindeligvis ikke bruger deres tro som grundlag for at indoktrinere deres børn med et forvrænget verdensbillede og en skræmmende forestilling om at man kommer lige lukt i helvede hvis ikke man gør hvad Gud har sagt.
De påstår ikke at deres tro giver dem moralske og etiske kvaliteter, som ateister umuligt kan have – og at ateister derfor er en flok umoralske, hykleriske og overfladiske banditter som ville stjæle og voldtage som det passede dem, hvis ikke det var fordi retssamfundet forhindrede dem i det.
De bruger ikke deres tro til at fordømme andres livssyn, moralske, sociale og kulturelle holdninger. De bruger ikke deres tro som grundlag for at misbillige homoseksualitet, sex udenfor ægteskab og hvad der ellers gives dødsstraf for i det gamle testamente.
De modarbejder ikke brugen af kondomer til trods for, at det forsager yderligere udbredelse af HIV – og gør det ikke fordi der et sted i en bog de har læst, står noget som kan tolkes som at Gud er i mod prævention.
De bruger ikke deres tro som et regelsæt som skal følges, og som udløser tortur og dødsstraf til de mennesker som ikke retter sig efter Guds ord.
De bruger ikke deres tro som argumentation mod videnskabelige opdagelser og teorier, de påstår ikke at verden blev skabt af en enhjørning for 6000 år siden eller at alfer umuligt kan være udviklede gennem ”tilfældig” evolution og derfor nødvendigvis må være intelligent designede, og de forsøger ikke på at belære deres børn om disse dybt fejlagtige antagelser og de beskytter ikke deres børn mod hvad den etablerede videnskab har at sige.

Og man kunne blive ved. Det er bestemt ikke alle religiøse som antager nogen af de ovenstående holdninger, men der er nok der gør det, til at det gør religion til et stort problem. Mennesker der tror på alfer og enhjørninger har bare ikke den slags holdninger eller tendenser.
Religion bliver ganske enkelt brugt så agressivt og negativt verden over, at det er fuldstændigt rimeligt at påpege hvor, irrationel, uvidenskabelig og ulogisk troen på Gud er, og fuldstændigt rimeligt at forlange en eller anden form for beviser eller rimelig argumentation for, hvorfor det er fornuftigt at tro på Gud,
Det er fuldstændigt rimeligt at kritisere de mennesker, som forsøger at påberåbe sig nogen som helst rettigheder på baggrund af deres tro på en fantasiskabning ved navn Gud.

Ny ateisme er en mere aggressiv og anti-religiøse form for ateisme, der forudsætter gyldigheden af videnskabelige teorier og fornuft, og anvender dem til religiøse fænomener i et forsøg på at modbevise, at Gud findes, og at religion er farligt. Nogle af de bedst kendte "nye ateister" er Sam Harris, der udgivet en bog kaldet "The End of Faith:. Religion, terror and Future of Reason" Han skrev også " a letter to a christian nation" i 2006, som var et angreb på kristendommen specifikt. En anden populær forfatter i den nye ateisme bevægelse er Richard Dawkins, der offentliggjorde bestselleren "The God Delusion". En anden ivrig og vokal anti-teist er Christopher Hitchens, skrev: "God is not great" i 2007. Han har debatter og foredrag imod religion, kristendommen i særdeleshed. Der er andre, der skriver imod Guds eksistens på et populært niveau, men disse er dem, der har er blevet mest anerkendte.

De nye ateister fremmer rationalitet og videnskab end tro. De søger at ophøje videnskaben som den endelige determiner af sandhed og ser religion som værende skadeligt og farligt. De forbehold ideen om Gud, bibelske påstande, osv., at den videnskabelige metode og fornuft og søger at vise, at Gud ikke kan eksistere.

Jeg har læst "The God Delusion" og "a letter to a christian nation." Begge bøger, men populære, var ikke særlig godt skrevet. I hvert tilfælde var udsigten over den kristne Gud en forvanskning. Meget ofte en enkelt attribut af den kristne Gud ville blive ophøjet som en repræsentation af Gud, og dernæst denne repræsentation blev angrebet. Dette er en ugyldig måde at diskutere ethvert emne. Mange ting blev tilskrevet Gud i kristendommen, der ikke var bibelsk. Ugyldig slutninger blev trukket, og konklusioner blev foretaget, der ikke følger logikken præsenteret.

Jeg husker meget tydeligt min opfattelse af bogen "The God Delusion" af Dawkins. Det var oplagt for mig, at Mr. Dawkins ikke havde gjort sit hjemmearbejde om kristen teologi. Det var ganske tydeligt, at han hørte nogen kristen eksperter og gjorde lidt forskning om emnet. Til min forfærdelse jeg konkluderet, at de, der ikke forstår kristendommen kan overveje Dawkins arbejde at være kompetente. Jeg fandt det at være alt andet end kompetent.

Er hverken kristen eller religiøs men siden nedenunder lærte mig en del. Især denne side om slaveri(siden er på engelsk)
http://www.godandscience.org/apologetics/slavery_bible.html

En bog om kristen etik.
Bogen "Christian Ethics: Contemporary Issues and Option" af Norman Geisler.

Steffan skrev:
Jeg fandt lige det oprindelige indlæg af PZ Myers om Kejserens nye Klæder som jeg tidligere omtalte. Det forklarer udmærket hvorfor Dawkins' eventuelle mangel på dyb viden om kristendom og teologi er relativt irrelevant.
http://scienceblogs.com/pharyngula/2006/12/the_courtiers_reply.php
Min egen hurtige oversættelse:



Steffan skrev:
Der er stadigvæk steder som 2. Mosebog kap. 21 vers 20-21 "Når en mand slår sin træl eller trælkvinde med sin stok, så de dør på stedet, skal det hævnes. Men lever de en dag eller to, skal det ikke hævnes. Det er jo hans egne penge, det drejer sig om." Jeg skal love for, at slaver blev behandlet moralsk og retfærdigt. Det muligt at Gud ikke decideret opfordrede til slaveri, men at Gud overhovedet tillod den slags opførsel, fortæller at han i hvert fald ikke var i mod slaveri og ikke regnede slaver for at være lige med andre.

Sten A. skrev:



- At ny-ateisme, den "antikristelige ånd" i tiden rejser sig ud over verden, det kommer ikke bag på Jesus-troende kristne. Det er derimod et bevis på Guds eksistens og på rigtigheden af det som Jesus har sagt til sine første disciple og efterfølgere. I det kendte kapitel 24 i Mattæus-Evangeliet sagde han bl.a. disse ord:



Ligeledes taler de bibelske skrifter samtidig om den "antikristelige ånd", der vil rejse sig for at bringe forhånelse og foragt over dem der tror på en almægtig Gud og Skaber. Ligeledes vil en person, som Bibelen kalder "Antikrist" på et tidspunkt træde frem på verdensarenaen og blive løseren af verdenssamfundenes økonomiske og "religiøse" problemer.

Antikrist

"Bibelens undervisning om Antikrist viser klart, at Antikrist endnu ikke er trådt frem på scenen.
Der er ingen person i dag, der svarer til Bibelens beskrivelse af Antikrist. Verden er hverken religiøst eller politisk styret af en enkelt person og hans tilhængere. Den teknologiske udvikling gør det lettere at forestille sig muligheden af en verdenshersker i dag, men endnu er der ikke fremtrådt nogen.
Antikrist er endnu fremtid.

Men det er kun den halve sandhed. Johannes skriver nemlig følgende: »Kære børn, det er den sidste time, og som I har hørt, at Antikrist skal komme, er der nu fremtrådt mange antikrister ... Enhver ånd, som ikke bekender Jesus, er ikke af Gud, og det er Antikrists ånd, som I har hørt skal komme, og den er allerede nu i verden« (1 Joh 2,18 og 4,3).
Det er rigtigt, at Antikrist vil komme en dag i fremtiden. Men Antikrists ånd er allerede nu i virksomhed i verden.
Præcist det samme bliver understreget af Paulus. Antikrist, »den lovløse«, er ganske vist endnu ikke trådt frem, men »allerede nu virker lovløshedens hemmelighed«. (2 Thess 2,6-7)."
http://www.shafan.dk/artikler/antikrist-paa-trapperne.html

- Tidens tiltagende ny-ateisme ser ud til at være et bevis på Guds eksistens og endnu et led i opfyldelsen af, hvad han har sagt gennem Jesus Kristus og de profetiske skrifter.

Vh Frode

Frode skrev:
Det er klart at man dengang evangelierne blev skrevet kunne forestille sig og forudse, at nogle ikke ville anerkende Jesus som frelseren og Guds søn, m.v. - og at de i den forbindelse fandt på begræbet antikrist. Men det er på ingen mulig måde et bevis på, at Biblen på nogen måde forudser den nuværende ateistiske bevægelse.
Havde der nu i Biblen helt konkret stået f.eks. at "om 2000 år vil der opstå en ny-ateistisk bevægelse, anført af fire mænd fra fjerne lande" - så kunne vi måske så småt begynde at snakke om opfyldte profetier, med rigtig god vilje. Men de ting der står i Biblen som du omtaler, er alt, alt for diffuse, flertydige og unøjagtige til at man kan drage linjer fra dem og til vor tids ateisme og snakke om opfyldte forudseelser.
Den nye ateisme er ikke et bevis for Guds eksistens - end ikke så meget som et vagt indicium.

Der er en tendens til at se på slaveri som noget fra fortiden. Men det skønnes, at der i dag over 12 millioner mennesker i verden, der er genstand for slaveri: tvangsarbejde, sexhandel, arvelige ejendom, osv. Som de, der er blevet forløst fra slaveri af synd, skal tilhængere af Jesus Kristus være de fremmeste forkæmpere for slutter slaveri i verden i dag. Spørgsmålet er dog, hvorfor Bibelen ikke tale kraftigt imod slaveri? Hvorfor Bibelen, i virkeligheden, synes at støtte den praksis for slaveri?

Bibelen ikke specifikt fordømme praksis med slaveri. Det giver anvisninger på, hvordan slaverne skulle behandles (Mos 15:12-15, Ef 6:09, Kol 4:1), men ikke forbyde slaveri helt. Mange ser dette som Bibelen forsvar af alle former for slaveri. Hvad mange ikke forstår, er, at slaveri i bibelsk tid var meget forskellig fra det slaveri, der blev praktiseret i de sidste par århundreder i mange dele af verden. Det slaveri i Bibelen var ikke udelukkende er baseret på race. Folk var ikke slaver på grund af deres nationalitet eller farven på deres hud. I Bibelens tid, blev slaveriet mere et spørgsmål om social status. Folk solgte sig selv som slaver, når de ikke kunne betale deres gæld eller sørge for deres familier. I Nye Testamentes tid, til tider læger, advokater, og selv politikerne er blevet slaver af en anden. Nogle folk rent faktisk valgte at være slaver, så har alle deres behov i henhold til deres mestre.

Det slaveri af de sidste par århundreder var ofte baseret udelukkende på hudfarve. I USA, var mange sorte mennesker anses for slaver på grund af deres nationalitet, og mange slaveejere virkelig troede sorte mennesker til at være ringere mennesker. Bibelen absolut ikke fordømmer race-baserede slaveri. Overvej slaveri hebræerne oplevede, da de var i Egypten. Hebræerne var slaver, ikke ved valg, men fordi de var Hebræere (Anden Mosebog 13:14). Plagerne Gud hældte ud på Ægypten demonstrere, hvordan Gud mener om race slaveri (Mos 7-11). Så, ja, Bibelen fordømmer nogle former for slaveri. På samme tid, Bibelen synes at give mulighed for andre former. Det centrale spørgsmål er, at slaveri Bibelen tilladt på ingen måde lignede den racemæssige slaveri, der plagede vores verden i de sidste par århundreder.

Desuden fordømmer både Det Gamle og Det Nye Testamente praksis med "mand-stjæle", som er, hvad der skete i Afrika i det 19. århundrede. Afrikanere blev rundet op af slave-jægere, der solgte dem til slavehandlere, der bragte dem til den nye verden til at arbejde på plantager og gårde. Denne praksis er afskyeligt for Gud. Faktisk blev straffen for en sådan forbrydelse i Moseloven døden: "Enhver, der kidnapper en anden og enten sælger ham eller stadig har ham, når han er fanget skal lide døden" (Anden Mosebog 21:16). Ligeledes i Det Nye Testamente, er slavehandlere opført blandt dem, der er "ugudelige og syndige" og er i samme kategori som dem, der dræber deres fædre eller mødre, mordere, ægteskabsbrydere og perverse, og løgnere og Meenedere (1 Tim 1 :8-10).

Et andet afgørende punkt er, at formålet med Bibelen er at vise vejen til frelse for kristne, ikke at reformere samfundet. Bibelen ofte tilgange problemstillinger indefra og ud. Hvis en person oplever den kærlighed, barmhjertighed og nåde af Gud ved at modtage Hans frelse, vil Gud reform hans sjæl, at ændre den måde, han tænker og handler. En person, der har oplevet Guds gave af frelse og frihed fra slaveri af synd, som Gud reformer hans sjæl, vil indse, at slavebinde et andet menneske, er forkert. En person, der har virkelig oplevet Guds nåde vil igen være nådig over for andre. Det ville være Bibelens recept til at afslutte slaveri.

Martin skrev:

Salme 14:1 og Salme 53:1 læser, "Narren siger i sit hjerte, 'Der er ingen Gud.'" Nogle tager disse vers at indikere, at ateister er dumme, det vil sige, der mangler intelligens. Men det er ikke betydningen af det hebraiske ord oversat "narre." I denne tekst, det hebraiske ord er Nabal, der refererer mere til en "moralsk fjols", fx en person uden moral. Betydningen af teksten er ikke "uintelligent folk ikke tror på Gud." Snarere betydningen af teksten er "umoralsk folk ikke tror på Gud."

Mange ateister er meget intelligente individer. Det er ikke intelligens, eller mangel på samme, der fører en person til at afvise troen på Gud. Det er en mangel på moral, som fører en person til at afvise troen på Gud. Folk afviser ikke tanken om at der er en Skaber Væsen. Snarere, folk afviser tanken om at der er en Skaber væsen, der kræver moral fra Hans skabelse. For at klare deres samvittighed og deres nødtørft af skyld, folk afviser tanken om Gud som den eneste kilde til absolut moral. Gør det, gør det muligt for ateister at leve men de vælger-som moralsk eller umoralsk som de ønsker, uden nogen følelser af skyld for deres afvisning af at stå til regnskab over for Gud.

Flere prominente ateister har indrømmet dette. En berømt ateist, når de bliver spurgt, hvad han håber at opnå gennem ateisme, erklærede, at han ønsker "at drikke så meget alkohol og har sex med så mange kvinder som muligt." Troen på et guddommeligt væsen er ledsaget af en følelse af ansvarlighed og ansvar over for det væsen. Så for at slippe væk fra fordømmelse af samvittigheden, som selv var skabt af Gud, må man benægte eksistensen af Gud for at nægte den moralske træk i samvittigheden.

Dette er ikke til at sige, at alle ateister er umoralske mennesker. Mange ateister lever relativt moralsk liv. Pointen med "Narren siger i sit hjerte, 'Der er ingen Gud" er, at et manglende beviser på hans eksistens ikke er den sande grund til at mennesker afviser troen på Gud. Folk forkaster troen på Gud på grund af et ønske om at leve fri af moralske begrænsninger Han kræver, og at undslippe skyld, der følger med overtrædelse af disse begrænsninger. "Den Guds vrede bliver åbenbaret fra himlen over al ugudelighed og ondskab af mænd, der undertrykker sandheden gennem deres ondskab, da hvad der kan vides om Gud er tydeligt at dem ... mænd er uden undskyldning ... deres tankegang blev forgæves og deres tåbelige hjerter blev formørket. Selvom de hævdede at være vise, men blev tåber ... Derfor gav Gud dem over i den syndige lyster i deres hjerter til seksuel urenhed for forringelse af deres kroppe med hinanden. De udskiftede Guds sandhed til en løgn "(Romerbrevet 1:18-25). Det kan være en et godt fohold at læse biblen og forstå den for den er rammen til det vestlige demokrati vi har idag. Ikke fordi jeg tror på den (jeg er agnostiker) men det NT er en god leve måde i hvert fald når det gælder kærlighed. Vis der er noget ved biblen er det Bibelens profetier der er næsten altid konkrete og detaljerede. Opfyldelse af Bibelens profetier er som regel indlysende og er altid 100 procent korrekte. Faktisk har Bibelen selv noget at sige om at vide, hvorvidt en person, der giver en profeti er en sand Guds profet eller ej (Femte Mosebog 18:22)

http://gudsdrejebog.dk/Bibelens_profetier.htm
http://23-59.dk/?id=160