Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen "Jeg håber, vi får en mere fredelig og retfærdig verden" til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“Jeg håber, vi får en mere fredelig og retfærdig verden”

Jeg tænkte: Hvordan skal jeg reagere, hvis politiet eller militæret tramper op ad trappen og banker på min dør for at hente mig til en interneringslejr? Ville det hele udvikle sig i sådan en modbydelig retning? fortæller Safia Aoude om sin personlige erfaring af 11. september.

- RAY STUBBLEBINE/Scanpix Danmark

Fakta

Citat:

Det er snart 10 år siden, at vi var vidner til et skelsættende terrorangreb i New York d. 11....
Læs mere
flexblock
2 debatindlæg Hold mig opdateret

Jeg glæder mig over den øgede fokus på religion og åndelighed, og jeg håber, at religion vil være en succesfuld katalysator for et bedre samfund, skriver den muslimske forfatter Safia Auode 

Det er snart 10 år siden, at vi var vidner til et skelsættende terrorangreb i New York d. 11. september 2001. Det markerer vi på religion.dk ved  at tage temperaturen på religionsdebatten og spørge forskellige religiøse repræsentanter, om fremtiden byder på mere fred og forsoning eller flere konflikter og sammenstød.

Den muslimske forfatter Safia Aoude svarer:
Tirsdag den 11. september 2001 var jeg lige kommet hjem fra arbejde tidlig eftermiddag. Som noget af det første, når jeg kommer hjem, er at tænde for fjernsynet og se de internationale nyheder, og det gjorde jeg også den dag.
 
11. september gjorde mig svimmel
Da jeg på CNN så de første billeder af røgskyen fra World Trade Centeret, troede jeg først et øjeblik at det var en omtale af 1993-angrebet, og at CNN var i gang med en debat om terrorisme.

Men da jeg så ”Breaking News” skiltet på skærmen, forstod jeg, at det var en ny begivenhed. Da speakeren så sagde, at det var et fly, der havde ramt det ene tårn, og at der muligvis var rygter om, at der skulle være endnu et fly, men at det var ubekræftet, fik jeg flashback til en underlig drøm, jeg havde haft lørdagen før.

Da havde jeg nemlig drømt, at jeg sad i New York i et S-tog hvor jeg så et fly styrte ind i FN-bygningen, og folk i S-toget fortalte mig, at der var endnu et fly på vej.

Det var en meget livagtig drøm, som jeg ikke havde tænkt på i dagene efter, før jeg så billederne på TV og hørte speakeren tale om endnu et fly.

Da billederne af det andet fly, der bragede ind i World Trade centret, kom på skærmen, blev jeg faktisk svimmel! Jeg forstod med det samme, at det ikke var et sædvanligt flyuheld, men at det var et terrorangreb, og jeg sagde til mig selv: Det her betyder krig. USA vil gå i krig nu.

Resten af dagen og natten sad jeg klistret til både TV og internet for at følge med i hele situationen, og jeg var meget bekymret for, hvad dette ville betyde for verden, ikke mindst for muslimernes situation i verden og i Danmark.

Skulle muslimer interneres?
Få dage senere hørte jeg et medlem af Folketinget, Inge Dahl Sørensen, sige, at muslimerne for en sikkerheds skyld skulle interneres i lejre, og det var vist det eneste tidspunkt i hele forløbet, at jeg egentligt blev bange sådan for alvor.

Jeg tænkte: Hvordan skal jeg reagere, hvis politiet eller militæret tramper op ad trappen og banker på min dør for at hente mig til en interneringslejr? Ville det hele udvikle sig i sådan en modbydelig retning?

Heldigvis blev Inge Dahl Sørensens forslag fordømt fra alle fornuftige politiske sider, og jeg oplevede en politisk velvilje i Danmark til at kæmpe for dialog og fred de kommende uger efter angrebet på World Trade centret.

Et fremragende initiativ fra en dansk muslims side til at lade statsministeren møde danske muslimer til en åben dialog var det første skridt, der blev taget. Også den amerikanske præsident George Bushs reaktion på angrebet, viste, at politisk fornuft og menneskelig forståelse var stærkere end had og vold.

Der er kommet mere fokus på religion og åndelighed
Siden 11. september-angrebet i 2001 har jeg oplevet både mere åbenlys islamofobi, men også åbenlys interesse for islam på en positiv måde.

Der er kommet et øget positivt fokus på religion og åndelighed; radikalisme og terrorisme i religionens navn er blevet adskilt og sat i den politiske bås, hvor den hører til.

Der vil altid opstå konflikter mellem mennesker, også af anderledes religiøs observans, men i det mindste har begivenhederne den 11. september 2001 også lært os, at der kan findes masser af positive styrker hos det enkelte menneske, selv i de ondeste situationer.

Jeg er helt overbevist om, at selv om det onde ofte får held til at stikke frem fra vores indre, så vil det gode i os altid være vågent og klar til at reagere. Det har profeten Muhammed (Allahs fred og velsignelse med ham) allerede lært menneskeheden for meget længe siden, og den lærdom er stadigvæk lige aktuel i dag.

Jeg glæder mig over den øgede fokus på religion og åndelighed, også i Danmark, og jeg håber, at religion vil være en succesfuld katalysator for et bedre samfund og en mere fredelig og retfærdig verden.

Safia Auode er forfatter og panelist på religion.dk

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Islam er en trussel for verdensfreden

Per, publiceret d.07/09 11:51 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Jeg håber, vi får en mere fredelig og retfærdig verden"
Safia Auode skriver:
"Jeg er helt overbevist om, at selv om det onde ofte får held til at stikke frem fra vores indre, så vil det gode i os altid være vågent og klar til at reagere. Det har profeten Muhammed (Allahs fred og velsignelse med ham) allerede lært menneskeheden for meget længe siden, og den lærdom er stadigvæk lige aktuel i dag.
Jeg glæder mig over den øgede fokus på religion og åndelighed, også i Danmark, og jeg håber, at religion vil være en succesfuld katalysator for et bedre samfund og en mere fredelig og retfærdig verden."

Det er sandt at muslimernes hellige profet, Muhammed, talte om at det gode ville sejre. Men når Safia Auode skriver at han lærte menneskeheden det, så er det med intention om, at islam skal være en verdensherskende religion, hvor hele verden er underlagt Allahs vilje, som Muhammed har defineret den. Først når muslimer har tilkæmpet sig verdensmagten kan der ifølge muslimernes hellige profet, Muhammed, etableres en verdensfred.

Islam er en religion der kræver underkastelse og aktiv handling med at sprede rædsel i de vantros hjerter. Rettroende muslimer skal frygte Allah og søge nærhed til Ham og kæmpe for Hans sag, for at fuldkommengøres og de må ikke blive slappe i forfølgelsen af det vantro folk

De som handler efter Allahs vilje og hans sendebuds befaling og bliver dræbt i Allahs sag dør ikke men er levende hos deres Herre. De vil blive givet en stor løn og vil blive forsørget på alle måder. I paradiset er der skønne jomfruer til fri afbenyttelse for de kæmpende muslimske mænd, og denne verden er for intet at regne med dens lidelser og afsavn.

Rettroende muslimer må ikke tage til venner dem, der driver spot og spøg med islam, og de må ikke gifte sig eller bortgifte kvinder til vantro afgudsdyrkere.

Den 4.8.11 skrev forfatter, foredragsholder og muslim, Aminah Tønnsen:
"Det er ikke usædvanligt, at fødte muslimer i en periode overtræder mange af deres tros regler for god opførsel for på et eller andet tidspunkt at vende tilbage med et ønske om at gøre tingene på den rigtige måde."

Selvom muslimer i en periode kan vise venlighed overfor kristne og tilsidesætte nogle af de krav til rettroende muslimer som deres hellige profet, Muhammed, har defineret så er det kun et spørgsmål om hvornår muslimerne har tilegnet sig en så magtfuld position at de kan realisere Allahs vilje om at gøre islam til en verdensherskende religion.

Islam som er en politisk religion er skabt af en magtfuld krigsherre og kræver underkastelse af Allahs vilje om at bekæmpe de vantro. Så længe der er muslimer, der bekender sig som muslim og anerkender Muhammed som Allahs sande sendebud, vil der eksistere en trussel mod verdensfreden. De politiske handlinger som de muslimske terrorister retter imod den vestlige verden kan ikke adskilles fra den islamiske religion.
Del Link

Islam er en trussel for verdensfreden

HBP, publiceret d.07/09 12:55 (for 9 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: "Jeg håber, vi får en mere fredelig og retfærdig verden"
Safia Auode skrev:
Jeg er helt overbevist om, at selv om det onde ofte får held til at stikke frem fra vores indre, så vil det gode i os altid være vågent og klar til at reagere. Det har profeten Muhammed ... allerede lært menneskeheden for meget længe siden, og den lærdom er stadigvæk lige aktuel i dag.

Hvad i alverden menes der med det? Hvis Muhammed har lært folk noget om at opføre sig ordentligt, så skulle man vel forvente at muslimske lande var dejlige steder, sammenlignet med f.eks. vesten. Er det det man ser??

Jeg glæder mig over den øgede fokus på religion og åndelighed, også i Danmark

I hvilken forstand er der øget fokus på religion og åndelighed i Danmark? Der er selvfølgelig øget fokus på religions potentielle skadelige indflydelse, men det er vel ikke det der menes... Og hvad i alverden betyder "åndelighed"? Er det ikke bare et ligegyldigt fyld-ord som hvemsomhelst kan bruge til at beskrive snart sagt hvadsomhelst?
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​