Kulturen er i dag ikke i stand til at erstatte religionen. Og det bliver den heller ikke. Det mener den peruvianske forfatter Mario Vargas Llosa, som sidste år vandt nobelprisen i litteratur.

Vargas Llosa har tidligere kritiseret den katolske kardinal i Lima og gentagne gange talt for fri abort. Men forleden udtalte han på baggrund af den store, katolske ungdomsfestival World Youth Day, som fornylig blev afholdt i Madrid, at Vesten har brug for katolicismen for at overleve. I en artikel i den spanske avis El Pais skrev Llosa:

”Troende og ikke troende bør glæde sig over, hvad der er sket i Madrid disse dage, hvor Gud syntes at eksistere, katolicisme virkede som den eneste sande religion og alle, som gode unge mennesker, vandrede mod det himmelske rige ved den hellige faders hånd.”

Og den 75-årige forfatter, der udover at være stærkt politisk engageret også er agnostiker, fortsætter:

”…et demokratisk samfund [kan] ikke effektivt besejre sine fjender - begyndende med korruption - hvis dets institutioner ikke er stærkt støttet af etiske værdier, hvis et rigt, spirituelt liv ikke flyder i dets bryst som en permanent modgift mod destruktive kræfter." 

"I vores tid [har kulturen, red.] ikke været i stand til at erstatte religionen, og den vil heller ikke blive i stand til at gøre det, undtagen for mindre minoriteter på kanten af samfundet som helhed,” vurderer nobelpristageren. 

Lektor i historie ved Københavns Universitet, Sebastian Olden-Jørgensen, mener, at Mario Vargas Llosa her hentyder til de nødvendige etiske værdier, som kirken står for i dag:

”Llosa peger på, at demokratiske samfund har brug for den kristne lære. Selvom han skriver om katolicismen, mener jeg, at man godt kan oversætte hans udtalelse til at inkludere de protestantiske lande også."

"Anvendt på Danmark vil hans argument formentlig være, at ethvert demokrati har brug for den dominerende kristendoms værdier.”

Og det er ikke en ny tanke, mener Sebastian Olden-Jørgensen:

”Filosoffen Jürgen Habermas har faktisk sagt noget tilsvarende: ’Demokratiet lever af værdier, det ikke selv frembringer’. Både Habermas og Llosa mener, at demokratiets form er afhængigt af andre institutioners værdier.”

”Når Llosa fremhæver, at kirken er en nødvendig del af vores kultur, så er det faktisk det samme som at sige, at demokratiet ikke selv kan frembringe de bærende værdier. I det lange løb er demokratiet afhængigt af andre traditioner, hvis det vil bestå som styrende institution med kraft til at modstå korruption, fremmedhad og så videre," pointerer han.