Det er primært unge mænd, der virker sekulariserede. Demokratisk set er vi derfor stadig udfordrede, men terrormæssigt er vi det ikke i samme grad som før. Men det betyder ikke, at vi skal slappe af.

Gud kom tilbage fra kulden
Religionsdebatten har ændret sig siden 2001, men jeg tror, at vi skal længere tilbage i tiden for at danne os et mere nuanceret billede af, hvorfor debatten er blevet ændret. Der er nemlig sket en legitimisering af det at tro på Gud, som ikke var til stede i for eksempel 1970'erne og 1980'erne.

Gud kom, så at sige, tilbage fra kulden, som Niels Gunder Hansen skrev i sin bog i sluthalvfemserne. Folk skammer sig ikke længere over at tro på Gud og at skilte med det.

Det gjorde man i 60’erne, 70’erne og 80’erne, og på den måde kan man sige, at religion fylder mere og mere i det offentlige og det private rum, og i diskussioner mennesker imellem. Det enkelte menneskes religiøsitet og forhold til Gud er ikke længere så tabubelagt, som det var tidligere.

Mange forsøger at kompensere for globaliseringen ved at søge tilbage til rødderne. Det er ikke sådan, at man kan sætte lighedstegn mellem danskhed og kristenhed, men en væsentlig del af danskhed har kristne rødder.

Derfor bliver det med at søge tilbage til sine rødder, for nogle, også til noget religiøst. Derfor er religionsdebatten også flyttet fra at være et strengt privat anliggende til et samfundsanliggende.

I kølvandet på den 11. september følte mange muslimer, at de tilnærmelsesvist skulle bevise, at de ikke var ekstremister. Debatten ændrede sig fra at være positivt undersøgende i forhold til islam til at få en meget mere mistroisk karakter.

Det arabiske forår skaber fornyet håb
Havde nogen stillet mig spørgsmålet om, hvilken fremtid verdens religioner går i møde, for et halvt år siden, havde jeg sagt, at den ville være præget af polarisering og konflikter. Men det arabiske forår og dét, at man får demokratiske tilstande, gør at konflikterne automatisk minimeres.

På den anden side kan man også sige, at jo mere folk går op i deres religion, og især hvis de går blindt op i den, så skaber det konflikter. Holdningen er, at hvis man tror, at ens religion er den eneste sandhed, så er uoverensstemmelser uundgåelige.

Vi har set en stigende islamisering af vestlige muslimer, hvor mange tager det personligt, hvis der siges noget ondt om deres religion. Det er en udfordring for det vestlige demokrati.

Men samtidig ser vi i forbindelse med det arabiske forår, at fremtidsudsigterne for en religiøs rummelighed har taget en positiv drejning mod mere fred og forsoning verdens religioner imellem.

Derfor tror og håber jeg, at vi i kølvandet på det arabiske forår og den medfølgende demokratisering af samfundene vil se en afislamisering af disse. Dermed vil fremtiden forhåbentligt bringe mere fred religionerne imellem, fordi der vil blive større religiøs rummelighed i de nye demokratier.

Naser Khader er udlændinge- og integrationsordfører for Det Konservative Folkeparti og kommentarskribent på religion.dk.

Book et foredrag med Naser Khader her