Naimatullah Basharat skrev at Islam ikke kun er en tro, men en hel livsstil, og at barnet helt grundlæggende skal have viden om Guds enhed, om profeten Muhammad og hans livsførelse, og at barnet skal rustes til at have et nært forhold til Gud.

Når muslimske børn skal opdrages i den islamiske tro og livsstil, betyder det, at muslimske børn skal have et indgående kendskab til de åbenbaringer, som Gud gennem Muhammad har sendt til menneskeheden.

Efterfølgende uddrag af Koranens danske udgave med kommentar giver oplysning om, at islam er underkastelse, og at muslimer bliver fuldkommengjort ved at vise udholdenhed i kampen for Allahs sag uden at blive slappe, og Allah opfordrer rettroende muslimer til at udvise hårdhed og lade de vantro få en smertelig straf.

I Islams overlegenhed vil islam sejre over alle religioner og kristendommen vil degenerere og forsvinde. Muslimer skal med ’hellig krig’ fører islams budskab viden om for at udbrede profeten Muhammads sandhed og skænke verden islams lys, og megen anstrengelse og kamp vil være nødvendig for at nå dette mål.

Muslimer skal advarer den nærmeste slægt imod at slutte venskab med vantro og aldrig hjælpe dem, men være hårde imod dem. For muslimer er Koranen en formaning for alle verdener og den sidste sandhed fra Allah, som har skabt kærlighed og barmhjertighed mellem muslimerne.

Kristne troende, der tilbeder den kristne kærlige og nådige Gud, vil ikke kunne finde sandhed i de åbenbaringer, som profeten Muhammad har modtager fra Allah for med ’hellig krig’ at føre islam frem til en verdensreligion, som hele verdenen er underlagt. De kristne må tage afstand fra islam som verdens lys, hvorfor de kristne derfor i henhold til Koranen er at betragte som vantro, som muslimer må advarer deres børn at slutte venskab med. Med koranens krav til rettroende muslimer synes det ikke muligt, at der kan ske en vellykket integration af muslimer i et kristent samfund.

Uddrag af Koranen:

3,20: Religionen hos Allah er islam (underkastelse, fred).

4,77: De, som tror, kæmper for Allahs sag, og de, der er vantro, kæmper for overtrædernes sag. Kæmp derfor mod Satans venner, thi Satans list er svag.

4,105: Bliv ikke slappe i forfølgelsen af det (vantro) folk.

5,36: I som tror, frygt Allah og søg nærhed til Ham og kæmp for Hans sag, for at I må fuldkommengøres!

9,61: De, som taler ilde om Allahs Sendebud, vil få en smertelig straf.

9,123: O I som tror, kæmp mod dem, der lever nær ved jer af den vantro, og lad dem finde hårdhed i jer, og vid, at Allah er med de retfærdige.

17,11: Vi har beredt dem, som ikke tror på det kommende, en smertelig straf.

18,62: Og da de to nåede stedet, hvor de to floder (eller: have) mødtes, glemte de begge deres fisk, og den fandt hurtigt sin vej til havet.
(25: Ifølge Ta’tir al-Anâm betyder en ’fisk’ i vision: et retfærdigt folks gudshuse. Derfor opfatter vi fiskens forsvinden som et symbol for den mosaiske (og dermed også kristne) tros degeneration.)

22,4-5: Og blandt mennesker er der den, der strides om Allah uden viden, og som følger enhver genstridig modstander. Det er bestemt om ham, at den, der slutter venskab med ham, ham vil han vildlede og føre til den (brændende) ilds straf.

24,45: Allah lader nat og dag skifte, og det er sandelig deri en lære for folk, som har øjne (at se med).
(9: Sejrens dag vil sikkert oprinde for muslimerne.)

25,53: Adlyd derfor ikke de vantro, men før ved hjælp af den(ne Qur’ân) en stor krig mod dem.
(13: den største djihâd (’hellig krig’), Islam kender, er udbredelse af Qur’ânen.)

26,201-202: Således har vi ladet (vantroen) indgå i syndernes hjerter: De vil ikke tro på det (eller: ham), førend de ser den pinefulde straf.

26,214-216: Påkald derfor ikke nogen anden Gud sammen med Allah, så du bliver (en) af dem, der straffes. Og advar din nærmeste slægt, og sænk den (barmhjertigheds) vinge over de troende, som følger dig.

28,87: Vær aldrig en, der hjælper de utaknemlige.

29,24: Og de, som ikke tror på Allahs tegn og mødet med Ham, har visselig tvivlet om Min barmhjertighed, og de vil få en smertelig straf.

29,50: Nej, denne (Bog) er klare tegn for deres hjerter, som har fået den (sande) viden, og kun de uretfærdige forkaster vore tegn.

30,22: Han har skabt kærlighed og barmhjertighed mellem jer.

32,29: Og de siger: Hvornår (vil) denne sejr (komme), hvis I er sandfærdige?
(9: Verset viser, at sammenhængen her, ligesom i de øvrige i A-L-M-gruppen, drejer sig om Islams sejr.)

37,6: (Han, Som er) Herre over himlene og jorden og hvad der er imellem dem, og (Som er) Herre over østenerne (eller: solens opgangssteder).
(2: Islam vil først blive herre over det nære og så det fjerne østen (østen står i flertal). Eller der hentydes til forskellige manifestationer af Islams overlegenhed til forskellige tider (jvf. Profetens ord, om at solen i de sidste tider vil stå op i vest). Se også 55:18.)

48,29: Det er Ham, der har sendt Sit Sendebud med retledning og sandhedens religion, for at den må sejre over alle religioner.

48,30: Muhammad er Allahs sendebud. De, som er med ham, er hårde imod de vantro, men milde i deres indbyrdes forhold.

56,2: Når den (store) begivenhed indtræffer.
(1: Enten dommerdag eller Islam sejr.)

58,22: Allah har foreskrevet (denne lov): Jeg vil visselig sejre, Jeg og Mine sendebud. Sandelig, Allah er Stærk, Almægtig.
(4: Ifølge dette guddommelige løfte må en falsk profet lide nederlag, mens en sand profet vil sejre.)

61,5: Sandelig, Allah elsker dem, der kæmper på Hans vej i rækker (og geled), som om de var en bygning, sammensvejset med bly.

61,10: (Det er) Ham, som har sendt Sit Sendebud med retledningen og sandhedens religion, for at Han kan lade den sejre over alle religioner, selv om også afgudsdyrkerne afskyr det.

68,53: Nej, denne (Qur’an) er kun (en kilde) til ære og en formaning for alle verdener.

69,39-53: Nej, jeg sværger ved hvad I ser, og hvad I ikke ser: Sandelig, denne (Qur’ân) er et ædelt
Sendebuds ord, og det er ikke nogen digters ord. Ringe er det, I tror. Og det er ikke en spåmands tale. Ringe er det, I tænker. (Men det er) en åbenbaring fra verdenernes Herre. Og hvis han (Muhammad) havde digtet Os nogle udsagn på, ville Vi visselig have grebet ham i højre hånd, og så have skåret hans halspulsåre over. Og der var ikke én af jer, som kunne have holdt (Vor straf) borte fra ham. Men denne (Qur’ân) er sandelig en formaning (og kilde til ære) for de retfærdige. Og vi ved visselig, at der er fornægtere blandt jer, og at den er (en kilde til) fortrydelse for de vantro. Men den er sandelig den visse sandhed: Lovpris derfor din Herres navn, den Almægtige.
(6: ’Hvad I ikke ser’ er Islams strålende fremtid.)

86,14: At denne (Qur’ân) i sandhed er det sidste, afgørende ord.

88,21: Og jorden – hvorledes den er udbredt?
(4: Jorden er udbredt for deres fødder, så de kan føre Islams budskab viden om.)

90,5: Vi har visselig skabt mennesket til slid og strid.
(2: Dette vers angiver, at megen anstrengelse og kamp vil være nødvendig for at nå dette mål – sådan som det er for ethvert højt og værdigt formål.)

93,2: Ved det klare dagslys
(1: Islams sejr vil bogstaveligt forkynde Profeten Muhammads sandhed.)

93,4: Din Herre har ikke forladt dig, ej heller er han vred
(3: Dette betyder, at menneskeheden vil være i forfald, og at Gud vil oprejse en person, som atter vil skænke verden Islams lys.)