I en hinduistisk familie findes der mange skikke og ritualer. Men man bestemmer selv, hvad der er god og dårlig livsførelse, skriver debattør Dhamu Chodavarapu

Hinduisme er ikke en religion eller en enkelt mands åbenbaringer, som anviser, hvordan ens liv skal leves. I hinduismen er der intet religiøst hierarki eller en autoritet, som kan pådutte, hvordan man skal udforme sit liv.

Hinduisme kræver, at man hver især sammensætter sine livsopgaver og selv finder måden at klare sig på. Det har resulteret i, at der er så mange guder og så mange tilbedelsesritualer i hinduismen.

Forældre er vigtige i hinduismen
Man henholder sig til ”Sanathana Dharma” ifølge ”Bhagavath Geeta”, hinduismens helligskrift, intet kan tilintetgøres eller skabes, men kun ændres i form. Det spirituelle liv er en del af ”Hindu Dharma,” ens livsmønster. Det fremhæves, at en person opnår fuldkommenhed fra fire elementer i livet: 1. Forældre, 2. “Guru” (lærer) 3. Læse hellige bøger 4. Personlige oplevelser.

Forældre spiller en meget afgørende rolle. Man lærer fra barndommen, hvordan man udfører de forskellige ritualer med respekt.

Respekt for hellighed: Næsten alle hinduer starter Guds tilbedelse med at tænde en lampe. Lampens lysskær skal være med til at oplyse ens sind og gøre klar til at modtage lysende tanker. Vi har alle et bedested i huset, hvor man kan sidde uforstyrret og meditere for at samle tankerne til dagens dont.

Specielle ritualer: Jeg kan huske mine forældre har gjort det specielt på min fødselsdag og på forskellige helligdage og festdage. Fastende vasker man sig, ifører sig rent tøj og udfører de foreskrevne ritualer under anvisning af en lærd, som normalt er Bramin.

Respekt for andre: I familien lærer vi også at hilse på andre med “Namaste” ved at holde hænderne samlet på brystet, hvilket er en slags ærbødighed for alle venner og fremmede. En måde at fortælle at man har fredelige hensigter.

Et værn mod ondskab: Vi bærer også en ”Tilak,” der er et malet mærke på panden. Ud over at være til pynt siger gammel overtro, at nogle mennesker har et meget ondt syn, og at deres ondskab kun kan fokusere på Tilak. Det onde syn mister så sin kraft, og man er beskyttet for andres onde syn. Det er en høflig måde at holde onde mennesker på afstand i mindelighed.

Hjælpsomhed: Inden man spiser, ofrer hinduer ”Prasada,” en lille bid af maden til Gud, med den ærbødighed, at vi giver noget tilbage af det, Gud har givet os.

Tæt på Gud: Faste har også betydning i vores liv. Mange faster en gang om ugen, enten fredag, lørdag eller tirsdag, hver har sin betydning og refererer til visse familieforhold. I Sanskrit, hinduernes hellige sprog, kaldes faste for ”Upavassum,” der betyder tæt på Gud.

Dig og universet: Vi lærer under gudstjenester, at vi skal dreje os omkring os selv, højre om, under tilbedelse af Gud. Det symboliserer universet med Gud som centrum. Vi har også en specielt udformet klokke, som giver en tilpasset lyd, som minder om ordet ”OHM.” OHM er det mest hellige ord, man starter alt med OHM, livet er opstået i ”OHM.”

Personlig frihed er afgørende
Gennem barndom og opvækst påvirkes man af opdragelse, holdninger og traditioner i hjemmet. Sammen med viden er det grundlaget for det livsmønster, man vælger i sit voksenliv.

Vi har ingen præst, rabbiner eller imam til at fortælle os, hvad der er god eller dårlig livsførelse, det skal man selv finde ud af. I hinduismen er den personlige frihed et meget centralt element i livet og er med til forme en hindu. Det er så universelt, at alle kan være hinduer.

Dhamu Chodavarapu er hindu, debattør og panelist på religion.dk