Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Vil en rød regering tage folkekirken alvorligt? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vil en rød regering tage folkekirken alvorligt?

Vil en ny regering støtte folkekirken eller snarere gå ind for mere relativisme og multikulturalisme? spørger Morten Kvist

- Scanpix

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Hvad vil være vigtigst for den kommende regering? Kristen mission eller rød multikulturalisme? spørger valgmenighedspræst Morten Kvist

Efter valget forlyder det fra forskellige kommentatorer, at en ny regering sandsynligvis ikke vil nedsætte en kommission til reel opløsning af forholdet mellem kirke og stat, for eksempel ved indførelse af et religionsministerium til afløsning af Kirkeministeriet.

Vil en rød regering støtte kristen mission?
Det vil være at bede om flere vanskeligheder end dem, der allerede er udsigt til. En kommission vil, hvis der bliver nedsat en, snarere få den opgave at udrede folkekirkens økonomi, for at kunne flytte rundt med pengene, og at se på om folkekirken kan varetage flere opgaver selv, siger altså kommentatorerne.

Endnu er det kun spekulationer, men det synes at ligge i luften, at noget vil ske, ja at noget må ske, især på grund af den vigende dåbsprocent i de større byer. At det er en opgave for folkekirkens menigheder, kan der ikke være to meninger om, men det er der nu nok alligevel. Opgaven hedder mission. Vil de røde og de multikulturelle være med til det?

Mission kan finde sted på mange måder. Ved undervisning, møder, socialt arbejde, endda ved såkaldt dialogarbejde, hvis det ikke slører det missionerende fokus. Man kan også kalde det noget helt andet, men i forhold til missionsbefalingen om at gøre alle folkeslag til disciple, betyder navnet ikke så meget.

Annonce
Det vigtige i forhold til en ny regering er, at mission vil være en undsigelse af den multikulturelle utopi, som stadig lever hos De Radikale, Enhedslisten og SF. At være multikulturel og socialist ligger ikke langt fra hinanden, undtagen i den økonomiske politik, og måske hvad angår statens størrelse.

Mission og multikulturalisme kan ikke gå hånd i hånd
Hvorfor er mission en undsigelse af multikulturalisme? Fordi multikulturalisme og relativisme er det samme, altså det forhold, at alle moralske værdier er omtrent lige gode, og at forskellige grupper i et samfund, ateister, kristne, muslimer og buddhister har ret til at udøve en vis jurisdiktion indenfor deres egen gruppe.

Ingen kan missonere relativistisk. Al mission – af hvad art den end er – er grundet på et budskab, som står i modsætning til eller markerer en væsensforskel på andre budskaber, og som det ikke giver mening at give afkald på.

For den kristne betyder det, at kristendommen har forrang for andre religioner. For muslimen islam og så fremdeles. At der er plads til forskellige religioner i det samme samfund er godt. Det kaldes pluralisme eller religionsfrihed, men det betyder ikke, at de religioner, som måtte være i et samfund er lige gode, hverken individuelt eller for staten.

Staten, som skal legitimere sin magtudøvelse, vil altid bygge mere på den ene religion end den anden. Den almindelige moral vil være præget mere af det ene end af det andet.

Spørgsmålet er nu, om en ny rød og multikulturel regering forstår dette forhold, at svaret på folkekirkens problemer er mission, for eksempel blandt ateister og muslimer. Vil de som flertal i Folketinget støtte det?

Vil en kommende regerings ministre og andre ansvarlige tage deres medlemskab af folkekirken alvorligt (for så vidt de altså er medlemmer)?

Vil det store flertal af præster, som er jo er både røde og multikulturelle? Hvad er vigtigst: Den kristne mission (hvilken form den så end må have, det afgørende er er sigtet) eller rød multikulturalisme? Vil præsterne forstå, at mission og relativisme ikke kan forliges, og hvad vil de så være? Budbringere eller relativister?

Spørgsmålet er ikke uden betydning. Intet tyder på, at danskerne ønsker multikulturalisme. Der er stadig et flertal imod, når socialdemokraterne tælles med. Og der er heller ikke ved dette valg kommet et rødt flertal.

Men hvad vil blandingen af rødt og multikulturelt betyde for folkekirken? Umiddelbart er der grund til skepsis. Blandingen kan næsten ikke undgå at gå relativismens ærinde, og det er skidt for folkekirken. Det kan den ikke leve af.

Morten Kvist er valgmenighedspræst
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Missionsvirksomhed og relativisme

Ex Machina, publiceret d.08/12 12:26 (for 6 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vil en rød regering tage folkekirken alvorligt?
Jeg har, ligesom Morten Kvist, svært ved at forestille mig en missnionær der samtidig er relativist. Men ligesom der findes mange former for missionsvirksomhed, Kvist giver selv et par eksempler, findes der også mange former for relativisme. Relativisme kan strække sig fra socialkonstruktivisme til solipsisme, og det er en forskel der ikke uden videre kan puttes under én.

Når Kvist går til angreb på multikulturalismen, fordi den er relativiserende, gør han sig i samme åndedrag til fortaler for monokulturalisme. Når forsvaret imod relativisme/multikuluralisme er mission/monokulturalisme bliver korstogsteologien vakt igen og alle skal gøres til Jesus' disciple. For den kristne har kristendommen naturligvis forrang, men for muslimen er det islam. Når det kommer til spørgsmålet om hvilken religion der er bedst for den danske stat kan man dog ikke bare slutte til at kristendommen er bedst. Hvad er argumentet? Kvist siger selv at det er for den kristne at kristendommen har forrang for andre religioner, men hvilken kristendom snakker han om (og hvilke andre religioner)?

Hvis Kvist ser kristendommen som udtryk for den "rigtige" eller "gode" moral er det en selvfølge at den er bedst for samfundet, men det er nu engang en selvfølge på linje med "alle ungkarle er ugifte". Det er ikke særlig informativt.

En kultur hvor der gives plads til uenighed, en kultur hvor andre kulturer mødes med nysgerrighed i forsøget på at forbedre sin kultur, en kultur hvor andre kulturer får lov at udvikle sig naturligt er en tilgang der lader flere kulturer leve sammen.

Missionvirksomhed er en forceret monokulturalisering af de "forkert" tænkende, det være sig muslimer, hinduer, eller i forgangstid fritænkere og homoseksuelle.

/Ex Machina
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​