De 5 vigtigste ting at vide om det jødiske nytår

Den jødiske kalender rummer ud over Rosh Hashanah tre andre nytårsfejringer. De i alt fire nytårsfejringer er fordelt med to om foråret og to om efteråret. Det var traditionelt et nytår for kongernes regeringstid, et for betaling af tiende, et for træerne og et for kalenderåret.

Det svarer til, hvordan vi også i Danmark har både et kalenderår, et skoleår, et kirkeår og et folketingsår.

3) Dom og bod
Som nævnt er det jødiske nytår en tid, hvor man reviderer sin opførsel i den forgange år og søger at gøre bod på sine ugerninger. I bodsdagene forsøger man at rette op på sine fejltrin ved at søge tilgivelse hos de mennesker, man har behandlet forkert i løbet af året.

Nytåret symboliserer derved en renselsesperiode, hvor jøderne bliver renset for deres synder.

Ifølge den jødiske tradition er det ikke muligt at få den himmelske tilgivelse, før man har rådet bod på sine synder på jorden. Rosh Hashanah indleder derfor de ti bodsdage, som afsluttes med festen Yom Kippur (Forsoningsdagen), hvor Jahve forsegler Livets Bog. Du kan læse om Yom Kippur i Tredje Mosebog kapitel 16.

SE OGSÅ: Billedserie: Sådan fejres Yom Kippur

4) Højtidens mad
De to dage, som Rosh Hashanah varer, er fridage for jøderne. De bruger de to dage på at gå i synagoge, eller tilbringer tid sammen med familien. Et vigtigt element i jødiske højtider er mad, og Rosh Hashanah er ingen undtagelse. Maden har ofte en symbolsk betydning for de fortællinger, der omhandler højtiden i Tanakh, som er den første del af Torahen.

Ved Rosh Hashanah spiser jøderne blandt andet honningkager og æbler, der er dyppet i honning. Dette symboliserer ønsket om, at det nye år må blive godt og sødt. Brødet, som spises ved højtiden, er rundt og ikke aflangt, som det plejer at være. Det runde brød, som hedder Challah på hebraisk, symboliserer årets gang.

Desuden spises der også sortøjede bønner, porrer, spinat og græskar, der alt sammen er nævnt i Talmud.

5) Højtidens ritualer og symboler
Ikke kun maden er symbolsk ved Rosh Hashanah. En anden tradition på højtidens første dag er at gå ned til en flod eller et vandløb og tømme sine lommer deri. Det symboliserer, at man kaster alle sine synder væk.

Et andet centralt og karakteristisk symbol ved Rosh Hashanah er et vædderhorn kaldet en shofar, som bruges til at varsle det nye år under gudstjenesten ved Rosh Hashanah.

Vædderhornet skal minde om dengang, Abraham var parat til at ofre sin søn Isak på Moriah-bjerget for at bevise sin lydighed til Gud. Gud stoppede Abraham i sidste øjeblik, og Abraham ofrede i stedet en vædder. Abraham blev dermed den første jøde.

Du kan læse beretningen om Abraham i Første Mosebog kapitel 22.
I Torahen (link) er det befalet jøderne at blæse i shofar under Rosh Hashanah. Dette ritual er så vigtigt, at ordet Rosh Hashanah slet ikke findes i Torahen. Nytåret omtales i stedet kun som Jom Teruah, som betyder ”hornblæsningsdagen”.