Et forbud mod bøn på gaden ville være et opgør med Grundlovens beskyttelse af religionsfriheden, udtaler præst Keld Dahlmann
I Frankrig er der netop kommet et forbud mod religiøs bøn på gaden.
Vil forbuddet også komme i Danmark? Er tendensen til at ville ekskludere religiøs bøn fra det offentlige rum ved at brede sig til Danmark? Og hvad ville det i givet fald have af konsekvenser?
Religion.dk har spurgt Keld Dahlmann, som er præst i Aarhus Valgmenighed og er med til at arrangere Bøn på Gaden:
Tror du, at der fremover vil være mere eller mindre plads til religiøs bøn i det offentlige rum?
"Der er ingen tvivl om, at sekulariseringensprocessen i Europa har fået en markant fløj, som ikke blot vil have frihed til at være ateister, men også vil indskrænke andres frihed til at være religiøse i det offentlige rum.
Det har vist sig ved en række retsager og lovforslag, men det er atypisk, at det kommer til egentlige forbud som i Frankrig. Det er svært at forestille sig, at det vil ske i Danmark, for selvom vores kultur er kendetegnet ved en vis åndelig blufærdighed, har vi fra Grundtvig fået en stærk aversion mod at lovgive om åndelige forhold," siger Dahlmann.
LÆS OGSÅ:
En eftermiddag med eksamen, smalltalk og Gud
"Statens opgave er at værne om trosfriheden, som historisk set er ytringsfrihedens moder. Hvordan skulle staten kunne hindre mig i at bede en bøn i det offentlige rum uden dermed at indskrænke min ytringsfrihed? Jeg har svært ved at se, at en sådan lov ville kunne håndhæves i praksis," siger Dahlmann.
Er bøn et offentligt anliggende eller et privat foretagende?
"Bøn er i kristen sammenhæng et personligt anliggende, men det betyder, ikke at det kun er privat. I Det Nye Testamente kritiserer Jesus bøn i det offentlige rum, hvis den er udtryk for selvretfærdighed, men Jesus bad selv i det offentlige rum såvel i mødet med sine efterfølgere som i mødet med myndighederne.
Det græske ord "liturgi," som bruges om gudstjeneste, kan oversættes til "drama i det offentlige rum." En gudstjeneste er per defintion en forkyndende og tilbedende begivenhed i det offentlige rum, som er åben for enhver.
Netop derfor placerede man kirker og katedraler i bycentre i Europa. Når medlemmer fra Aarhus Valgmenighed tilbyder at bede for folk på torvet, står de egentlig i en lang tradition for, at kirken insisterer på, at evangeliet er "gode nyheder" for enhver og ikke en privat klub for særligt interesserede," mener Dahlmann.
Hvad ville konsekvenserne at et forbud mod religiøs bøn på gaden i Danmark være?
"Det ville være et opgør med Grundlovens beskyttelse af religionsfriheden. Frihedsrettigheder, som ikke gælder i det offentlige rum, er ikke reelle frihedsrettigheder. Derfor er ytringsfriheden altid en prøvesten på de øvrige frihedsrettigheder. I øvrigt ville det, som nævnt, være umuligt at praktisere en sådan lovgivning. Hvis man synger en salme på torvet, er det så bøn?" siger Dahlmann.