Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kan jeg konvertere blot for at gifte mig? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kan jeg konvertere blot for at gifte mig?

"Jeg tror, at mange, også muslimer, vil kunne acceptere, at deres døtre og sønner gifter sig udenfor "norm", " skriver arkitekt og muslim Metin Aydin.

- Sergey Galushko/colourbox.com

3 debatindlæg Hold mig opdateret

Selvom din konvertering til islam er proforma, tror jeg, de fleste vil kunne anerkende det, da det sker af kærlighed, svarer arkitekt Metin Aydin

Spørgsmål:

Jeg har fået en kæreste, der er muslim, og jeg er selv ateist. Jeg
er adopteret fra Etiopien og har derfor valgt at være ateist, fordi jeg har mistet hele min familie og aldrig kommer til at kende dem.

Min nuværende danske familie er kristne, og de accepterer, at jeg er ateist, og min kæreste gør det også.

Jeg vil gerne have en fremtid med min kæreste, blive gift med hende og få børn, og har intet problem med at skulle konvertere til islam, da min kæreste er klar over, at jeg er ateist.

Jeg er bare i tvivl om, hvordan hendes familie vil tage det, og om de vil acceptere mig, selvom min kærestes storebror lige er blevet gift med en dansk kvinde.

Annonce
Med venlig hilsen
Daniel

Svar:

Kære Daniel

Du stiller et meget vanskeligt spørgsmål, som ingen uden at kende din kærestes familie kan besvare, og min hilsen til dig skal derfor ses i dette lys.

Jeg tror på, at mennesket grundlæggende er godt, og jeg tror, at mennesker over en bred kam kan genkende det gode i andre. Og jeg tror også, at selvom din konvertering til islam er proforma, vil de fleste kunne anerkende det som et meget radikalt og stort skridt at tage uagtet, at det også gælder noget stort, nemlig kærligheden til den, du elsker.

Derfor tror jeg også, at mange, også muslimer, vil kunne acceptere, at deres døtre og sønner gifter sig uden for "norm". Men der findes desværre også andre, der grundet snæversynet ignorance ikke ville kunne tolerere det.

Jeg ved ikke, hvad der venter dig forude, og jeg ved heller ikke, hvilke skridt du skal tage, og kan kun ønske dig held og lykke.

Med venlig hilsen

Metin Aydin
Arkitekt og formand for Foreningen for Moské og Islamisk Center

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

skifte tro på grund af kærlighed???

lisbet foss, publiceret d.03/01 13:20 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kan jeg konvertere blot for at gifte mig?
En ateist kan vel ikke konvertere (vende sig fra en tro til en anden)?
Man snyder sig selv og det kommende trossamfund, hvis man konverterer pro forma og uden et oprigtigt engagement.
Tro er jo lige netop TRO. Og det hvadenten man er kristen eller muslim.
Nej, man kan anstændigvis ikke skifte tro som man skifter sin gamle frakke - heller ikke af kærlighedsårsager.
Gud er den første i dit liv.
Del Link

Tyranni

Jørgen, publiceret d.03/01 16:38 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kan jeg konvertere blot for at gifte mig?
Det er ufatteligt, at noget sådant overhovedet skal være et problem, i et moderne oplyst samfund. Det er ren tyranni.

Dog altid noget, at 'brevkasseredaktøren' erkender, at der er et problem med 'snæversynet ignorance'. Og så ellers ikke ved, hvad han skal (tør?) svare.
Del Link

At vove er at vinde.

Poul, publiceret d.05/01 12:33 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kan jeg konvertere blot for at gifte mig?
Kære Daniel, Jeg synes, du er en modig og samvittighedsfuld mand. Jeg ville aldrig selv kunne være ateist, og jeg forstår heller ikke, hvorfor du begrunder det med, at du ikke kender din biologiske familie, - for mig at se, har det ikke noget med tro at gøre. Hvis det havde det, burde/skulle du måske nærmere være kristen som din adoptivfamilie, der har udvist næstekærlighed ved at adoptere dig, og ved at give dig et godt eksempel i deres accept af dine valg.
Men at konvertere proforma er en løgn, og det kan aldrig være godt.
Så hold fast i dit eget standpunkt og tal med din kommende hustru om, hvordan jeres børn skal opdrages.
Venlig hilsen Victoria
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​