Nonners leveform afhænger af, hvilken slags nonne man er. Man kan være aktiv eller kontemplativ eller lidt af hvert, svarer Søster Abraham
Spørgsmål:Jeg er interesseret i at vide mere om nonners liv, hverdag og daglige rutiner. Jeg har allerede læst en artikel om en nonnes hverdag, men vil gerne vide mere.
Hvis en nonne ikke bor i et kloster, men nærmere i en villa, hedder det så noget bestemt?
Hvordan foregår dagligdagen? Skiftes man for eksempel til at lave mad? Er der én, der bestyrer stedet? I så fald, hvad kalder man den søster? Er der bestemte krav til, hvordan nonner skal bo?
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Heidi
Svar: Kære Heidi
Det er et meget stort og ret vanskeligt spørgsmål, du der kommer med. Udtømmende kan det umuligt besvares med mindre end flere bøger, i virkeligheden en hel litteratur, som det vil tage år at læse.
Først spørger du om, hvordan dagligdagen foregår.
Det kommer da sandelig meget an på, hvilken slags nonne man er. Man kan være aktiv eller
kontemplativ eller lidt af hvert. Helt kontemplative og nogle blandede er lukket inde, så at de overhovedet ikke kommer ud.
Hvis man derimod for eksempel er læge foruden at være nonne (aktiv eller blandet), så må man nødvendigvis være i stand til at besøge patienterne.
Dernæst spørger du, om man skiftes til at lave mad.
I nogle klostre gør man. I andre ikke.
Du spørger om, der er en bestyrer (snarere en bestyrerinde).