Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Der findes en Gud men mange gudsbilleder til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der findes en Gud men mange gudsbilleder

Hvem er Gud? Vi gør os mange forskellige forstillinger, fortæller Ricardt Riis.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

TRO: Muslimer og kristne har den samme Gud. Men deres billede af, hvem Gud er, er vidt forskellige, skriver Ricardt Riis

Spørgsmål:

Jeg har bl.a. læst din artikel "Biblen forudsiger ikke Muhammed".

Mit spørgsmål er herfor, om det er rigtigt at Abrahams søn Ismael, som han fik med sin trælkvinde, er stamfader til muslimerne.

Hvis det er tilfældet, har vi jo samme Gud som muslimerne.

Jeg læste et sted at ifølge koranen, er det ikke tilladt at benægte, at Gud (allah) er den største. Hvis det foregående er sandt, kan jeg ikke være uenig med muslimerne.

Annonce
At de kalder Gud for "Allah" kan ikke genere mig. I min tro blev Gud menneske i Jesus, så at jeg tror på Jesus gør ikke, at jeg tror mindre på Gud.

Dorte D. Pedersen

Svar:

Kære Dorte D. Pedersen!

Spørgsmålet om, hvorvidt vi kristne har den samme Gud som muslimerne, er et dogmatisk spørgsmål, som er lidt tricky. Jeg har søgt at besvare det ret udførligt i et arbejde, der ligger på nettet her.

Sagt i korthed går mit svar ud på, at selvfølgelig har vi samme Gud, der er kun én Gud ikke flere guder. Men problemet med det svar er, at muslimer og kristne har vidt forskellige gudsbilleder.

Der er ikke blot tale om, at de kalder ham Allah, og vi kalder ham Gud. Der er tale om, at koranen nægter afgørende kristne trossætninger først og fremmest tanken om, at Gud blev menneske i Kristus.

Gud er efter koranens opfattelse så højt hævet over mennesket, at en påstand om, at Gud åbenbaredes i et menneske, for dem nærmest er gudsbespottelse. I hvert fald er tanken om, at den Gud, der således blev menneske, blev så meget menneske, at han led og døde som ethvert andet menneske, umulig at fastholde for koranen.

Derfor nægter koranen simpelthen, at Jesus døde på korset (sura 4,157). Man har ellers meget positivt at sige om Jesus, men at han døde, det kan man ikke gå med til.

Jeg kan ikke helt følge dig i den slutning, du drager: hvis Ismael er stamfader til araberne, har vi samme Gud. Men jeg véd ikke, om det gør så meget. Problemerne, der rejser sig, når vi har samme Gud men forskellige gudsbilleder, er vist de samme.

Jeg kan ikke lige huske, at jeg har læst i koranen, at det ikke er tilladt at benægte, at Gud er den største. Umiddelbart betragtet lyder det mærkeligt, at noget menneske i det hele taget skulle finde på at benægte noget sådant. For i tanken om Gud, i hvert fald når man forestiller sig, at der kun er én Gud, ligger vel, at han både er den eneste og den største.

Men muslimerne har noget, de kalder "shirk", nemlig den tanke, at noget kan sættes op ved siden af Gud. Og det er en utilgivelig synd at begå "shirk", altså at hævde, at Gud har sin lige.

Derfor vender de sig også kraftigt imod den kristne tanke om Jesus som Guds søn. Ligesom forbudet mod "shirk" kan anvendes mod polyteister. Men så utilgivelig, at den kræver dødsstraf, er den vist alligevel ikke.

Derimod har nedsættende ord om Muhammed i store dele af islams historie kunnet medføre dødsstraf. Ligesom den muslim, der går over til en anden religion, f. eks. lader sig døbe til kristendommen, har skullet straffes med døden. Men det er vist en anden sag.

Venlig hilsen

Ricardt Riis
Tidligere sognepræst
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​