“Kristendommen vokser i Kina trods modstand”

I Kina har kristendommen ført en omskiftelig tilværelse, ikke mindst i det 20. århundrede, hvor der var et meget problematisk forhold mellem de udenlandske missionsselskaber og deres udsendinge og de kinesiske myndigheder.

I Kina måtte man selv sørge for at udbrede kristendommen
Efter kommunistpartiets magtovertagelse og republikkens oprettelse i 1949 blev alle udenlandske missionærer bedt om at forlade Kina, og også missionærer fra Det Danske Missionsselskab måtte opgive at drive deres arbejde videre.

Republikken blev etableret i 1949 under lederskab af Mao Zedong, og ifølge den kinesiske variant af den kommunistiske ideologi, som han bekendte sig til, var udenlandsk mission en hindring for kinesisk udvikling og fremskridt.

De udenlandske missionsorganisationer og missionærer blev derfor tvunget til at overgive administration, finansiering og udbredelse af kristendommen til kinesiske kristne.

Denne ideologi kaldes tre-selv ideologien (selvudbredelse, selvfinansiering og selvadministration) og blev en vigtig kilde til kristendommens udbredelse i Kina i det 20. århundrede.

I årene 1966 til 1976 under kulturrevolutionen kom den kristne kirke under stort pres i Kina. Både den officielle kirke og tre-selv bevægelsen blev bandlyst, og den eneste reelle mulighed for kirkeliv var de uofficielle og uregistrerede husmenigheder, som blomstrede op i stort antal.

Kulturrevolutionen indebar også konkrete forfølgelser af kristne for upatriotisk virksomhed. I 1980 blev tre-selv bevægelsen genoplivet, og de officielle kirker fik lidt længere snor fra myndighedernes side.