Det er forbudt at diskriminere nogen på grund af tro eller religion, både ifølge Det Danske Riges Grundlov og ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, skriver lektor og generalsekretær i Dansk Missionsråd Jonas Adelin Jørgensen.
- Torben Hansen
Jonas Adelin Jørgensen |
9. november 2011
En sådan skat ville indebære diskrimination på grundlag af tro og religiøs praksis, svarer generalsekretær i Dansk Missionsåd Jonas Adelin Jørgensen
Spørgsmål:Kære Jonas Adelin Jørgensen
Jeg læste med interesse dit svar til Bjarne om
kirker i muslimske lande. Du fortæller, at jøder og kristne skal betale en ekstra skat til de muslimske magthavere, hvis de vil nyde rettigheden til at beholde deres religion. Mit spørgsmål lyder: Ville det ikke være en god idé på samme måde at indføre en særlig muslimsk skat i Danmark?
Med venlig hilsen
Henriette
Svar:Kære Henriette
Tak for dit spørgsmål om en speciel skat for muslimer i stil med den skat, som jøder og kristne i tidligere tider betalte i muslimske lande.
I moderne liberale demokratier støder denne idé på en forhindring, som umuliggør en sådan skat, nemlig at alle troende - uanset religion - har tros- og religionsfrihed. Tros- og religionsfrihed er en fundamental rettighed i moderne liberale demokratier, det vil sige i samfund, der som fundament har borgernes frihedsrettigheder.
I Grundloven, §67, står der, at enhver borger har ret til at ”forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning”. Denne frihedsrettighed betyder, at en borger frit kan praktisere en religion – eller lade være med at praktisere nogen form for religion.
Den eneste begrænsning ifølge Grundloven er ’hensynet til sædeligheden og den offentlige orden’, det vil sige, så længe den religiøse praksis ikke indebærer forstyrrelse af den offentlige orden, så kan enhver gøre hvad han eller hun ønsker.
Denne religionsfrihed indebærer ifølge den europæiske fortolkning i Menneskerettighedskonventionen fra 1950 ikke blot frihed til at praktisere en religion, men også frihed til konversion, frihed fra religiøs tvang, og – i forbindelse med en skat for muslimer særligt vigtigt – frihed fra diskrimination på grundlag af religiøs tro (§9, stk. 2). Igen er begrænsningen i religionsfriheden kun ’offentlig sikkerhed, offentlig orden, sundhed og sædelighed’.
Det er med andre ord forbudt at diskriminere nogen på grund af tro eller religion, både ifølge Det Danske Riges Grundlov og ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Forbuddet mod diskrimination gælder for enhver troende og enhver form for religion, og det er ifølge Menneskerettighedskonventionen statens opgave at gennemføre effektive tiltag for at forhindre eller eliminere diskrimination.
I moderne liberale demokratier kan derfor ingen religiøs gruppe pålægges specielle pligter – for eksempel skatter – for deres religiøse tro eller praksis, fordi en sådan skat jo ville indebære diskrimination på grundlag af tro og religiøs praksis.
Med venlig hilsen
Jonas Adelin Jørgensen
Ekstern lektor ved Københavns Universitet og generalsekretær i Dansk Missionsråd
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk