Frode skrev: Mit spørgsmål:
Aminah Tønnsen's koran-henvisninger taler umiddelbart om personlig "trosfrihed" som værende en menneskeret.
Hvordan kan dette være forenligt med det som du skriver, at
"Vold ligger i islams DNA"?
Jeg kan ikke svare på hverken Massouds eller Aminahs vegne - især da fordi jeg ikke har læst, hvad Aminah har skrevet i Information.
Jeg mener dog at kunne udlede af dit indlæg, at der nok er tale om, at Massoud og Aminah adresserer to forskellige situationer.
Massouds glimrende artikel taler om konvertering fra Islam til kristendom, medens Aminah taler om beskyttelse af religiøse mindretal.
Religiøse mindretal kan i Aminahs kontekst defineres som mennesker, der aldrig har været muslimer.
Hendes påstand er, at sådanne religiøse mindretal i Koranen er sikret beskyttelse og en vis grad af autonomi.
Jeg aner ikke, om det er sandt, at koranen siger sådan, men spørgsmålet er vel, om hun har ret i at omtale en sådan (evt.) beskyttelse som "Tanke- og trosfrihed".
Når Massoud fremhæver, at man i Iran genopliver den klassiske apostasi-lov, så indebærer det ikke, at man pr. definition forbyder kristendom i Iran.
Men det indebærer, at man forbyder en muslim at konvertere fra islam til kristendom.
Netop genoplivningen af denne apostasi-lov betyder, at når Aminah taler om tanke- og trosfrihed, så er der ikke tale om den religionsfrihed, som vi opererer med i vores kristne kulturkreds.
Men derfor kan hun faktisk godt hævde, at der gennem ovennævnte sikring af beskyttelse af religiøse mindretal eksisterer en form for tanke- og trosfrihed i den islamiske stat. Simpelthen fordi der findes religiøse mindretal i Iran.
Aminah lyver altså ikke, men bruger vores begreber på en måde, som vi ikke kan stå inde for eller acceptere.
Det samme kan måske gøre sig gældende med hendes tale om, at koranen forudser, at et menneske kan skifte mellem tro og vantro indtil flere gange op gennem et helt livsforløb.
Vantro er vel pr. definition at tvivle på, at det, som islam siger, er sandt?
Hvis man kan kalde det for én definition (måske blandt flere) af vantro, så indebærer vantro ikke, at den tvivlende (vantro) konverterer til en anden religion.
Hvis det er en rigtig forståelse, så har vi igen en situation, hvor Aminah ikke har talt usandt, men dog alligevel gennem sin tale tilsyneladende modsiger Massoud udtalelse om, at "vold ligger i Islams DNA".
Nu skal man imidlertid lægge mærke til, at Massoud omtaler voldens tilstedeværelse i islams DNA som begrundet med, "da grundlæggeren selv og hans tilhængere brugte denne metode helt fra begyndelsen
til at kunne fastholde disciplene i folden."
Det må vel forstås som et middel til at hindre konvertering fra islam til en anden religion, men ikke som et middel mod at den enkelte muslim kommer i tvivl - uden at konvertere.
Denne indre, åndelige kamp i det enkelte menneske er ikke nødvendigvis noget, andre kan opdage, og derfor er det i virkeligheden ret omkostningsfrit at hævde, at koranen forudser at et menneske kan skifte mellem tro og vantro.
Det har nemlig i realiteten ikke noget at gøre med det problem, som Massoud adresserer.
Jeg tror egentlig, at det er sådan de to tilsyneladende modstridende udmeldinger om islam og koranen kan forenes.
Endelig er jeg fuldstændig enig med Massoud i denne betragtning:
"Jeg håber meget, at vi, som lever i et demokratisk frisindet samfund med respekt for religionsfrihed og ytringsfrihed, nu står enstemmigt sammen og støtter den modige iranske konvertit Yousef Nardakhabni og hans familie, der har valgt at være trofaste og fredelige, velvidende at han er imod grusomme fundamentalistiske kræfter"
Mon ikke det var en opgave for vores nye udenrigsminister at lægge maksimalt pres på Iran?