Det er derfor, at Berlingske Media og People Group, som står bag den nye Radio 24syv, har været så opsatte på at få lov til at bemægtige sig en fast del af netop FM-båndet.

Kirken stilles hen i nichen
Når Danmarks Radio beslutter, at morgenandagten ikke skal være med i dette fine selskab på FM-båndet, så er og bliver det med andre ord en klar nedprioritering.

Kirken får hermed at vide, at dens salmesang og tekstlæsninger ikke længere er interessante eller fængende nok til den brede lytterskare. Troen får i stedet plads i en niche, ude i periferien, hvor den hidtil har været på torvet, inde i centrum.

Centrale beslutningstagere i Danmarks Radio anser det for umuligt, at domkirkens programformat vil kunne vinde over Radio 24syv i den konkurrence om de fleste lyttere til taleradio, der uvægerligt bliver en realitet fra 1. november.

Resultatet er, at det fremover fortrinsvis er de mennesker, der selv aktivt opsøger kirkestoffet, som finder det. Modsat i dag, hvor alment kulturelt interesserede kan få kirkerummets univers med som et naturligt led i mediets fortælling.

LÆS OGSÅ: Blogger kritiserer DR

DR oplever endnu et brud på monopolet
For Danmarks Radio betyder Radio 24syv, at monopolet på landsdækkende radio med journalistiske ambitioner definitivt er brudt. TV2 brød allerede i 1988 med Samuel Rachlin som frontfigur Danmarks Radios monopol på landsdækkende fjernsyn.

For folkekirken har disse monopolbrud i medieverdenen ikke været nogen gevinst. Radio 24syv ser ligesom TV2 ikke ud til at være indstillet på at sætte kirkelige programmer fast på sendefladen. Og Danmarks Radio må i lyset af den stigende konkurrence ty til nye koncepter, som vægter underholdning og almen nyhedsdækning højere end idealistiske drømme om at lade kirkens liv komme til udtryk.

Ifølge Danmarks Radio lytter cirka 38.000 mennesker i dag til morgenandagten. Det tal vil fra november, når de historiske ændringer på FM-båndet træder i kraft, formentlig falde. Et fingerpeg om niveauet for fremtidens lytning til morgenandagten kan være de omkring 14.000 mennesker, der tidligere på året aktivt skrev under på en stærk opfordring til Danmarks Radio om at bevare morgenandagten på den nuværende, lettilgængelige sendeplads.

Kirken kan ikke tage sin hidtidige position for givet
Det lave lyttertal peger på en anden, men nok så væsentlig pointe. Det er nemlig ikke kun Danmarks Radios skyld, at morgenandagten er ved at blive kørt ud på et sidespor med større afstand til den tætte trafik på informationsmotorvejen.

Denne ændring er også kommet, fordi publikum har svigtet, og befolkningens interesse i en lang årrække har været støt faldende i forhold til denne type af programmer.

Nu er der så ingen vej udenom. Hvis kirkestof á la morgenandagten skal have en fremtid med flere eller nye lyttere, så skal stoffet være så interessant, at publikum selv vælger at komme tilbage.

Danmarks Radios nye situation med stigende konkurrence sætter dagsordenen - også for folkekirken. Tidens intensiverede kamp om folkets opmærksomhed rammer kirken med præcis de samme krav og forventninger, som også møder Danmarks Radio, om mere underholdning, om hurtig tilpasning til nye målgrupper og om professionel håndtering af alle typer af nye medier.

Derfor er det også muligt, at folkekirken om fem år vil takke Danmarks Radio for i en tid med opbrud både på mediefladen og i kirkelivet at have anvist morgenandagten en ny, digital vej til et yngre publikum. Og samtidig at have bevaret den klassiske morgenandagt for den formindskede, men samtidig trofaste, ældre lytterskare.

Historien om morgenandagten viser, at folkekirken i det 21. århundredes mediesamfund desværre ikke kan tage sin hidtidige position for givet. Fremtiden vil kun byde på flere forandringer. Til gengæld har kirken adskillige muligheder for alligevel at klare sig godt på de nye præmisser, når og hvis den anstrenger sig.

Morten Thomsen Højsgaard er ph.d. og generalsekretær i Bibelselskabet