LÆS OGSÅ: Hvad er forskellen på sunni- og shiaislam?

De tidlige generationer, eller 'forfædre' (Salaf), som salafisterne betegner dem, symboliserer nemlig en mere ren form for islam, som ikke er påvirket af forskellige former for kulturelle eller vestlige udlægninger, mener de.

Et traditionalistisk fokus betyder, at salafister som udgangspunkt går ind for islamisk lov, 'sharia', ligesom salafister som udgangspunkt har anset demokratiske styreformer som uislamiske.

Salafismen betegnes ofte synonymt med 'wahhabisme'-islam, men denne betegnelse anses blandt mange salafister som nedsættende, da mange mener, at wahhabismen er en kættersk form for islam.

Salafismen er stærkest repræsenteret i Mellemøsten, men er efterhånden begyndt at vinde frem i Europa, USA og Canada.

Det er vanskeligt nøjagtigt at fastslå, hvor mange salafistiske tilhængere, der er i verden.

Egypten er i dag et af de steder, der er flest officielle salafister. I landet har fundamentalistiske, salafistiske grupper haft stigende popularitet og politisk indflydelse siden den tidligere præsident Mubaraks fald.

Den øgede salafistiske indflydelse har siden revolutionen medført en række voldsomme sammenstød mellem salafister og det kristne, koptiske mindretal i Egypten.

LÆS OGSÅ: Dødstal stiger efter kristne demonstrationer i Egypten

Ifølge magasinet Foreign Policy (FP) anslår Abdel Moneim Abouel Fotouh, en tidligere repræsentant for det muslimske broderskab i Egypten, at der er over otte millioner salafister i Egypten.

I Danmark er der heller ikke nøjagtige tal for antallet af salafister.

I en ny rapport fra det tidligere integrationsministerium har forskere allerede kortlagt den salafistiske gruppe 'Tawhêdforum', hvis kernemedlemstal anslås til omkring 50 personer.

Rapporten har vakt bekymring, da det antydes, at den ekstremistiske form for islam er voksende i popularitet hos særligt unge muslimer, der er mere eller mindre løst knyttet til de salafistiske grupper.

Udtalelser i forbindelse med en artikel i Jyllands-Posten den 16. oktober 2011 har ligeledes vakt harme blandt politikere.

Her kunne man blandt andet læse, hvordan en ung salafist udtrykte ønske om, at danske soldater i Afghanistan burde sendes hjem i kister.

Integrationsminister Karen Hækkerup (S) har nu med baggrund i rapporten og den nye opmærksomhed omkring grupperne foreslået yderligere kortlægning af ekstremistiske miljøer i Danmark.

LÆS OGSÅ: Minister vil kortlægge islamisk gruppe

Medieopmærksomheden har affødt forskellige reaktioner blandt muslimer, islamforskere og integrationsrågivere.

Flere moderate muslimer har i medierne åbent taget afstand fra salafismen:

Talsmand for Islamisk Trossamfund, Imram Shah, understreger, at salafisternes synspunkter ikke er repræsentative for danske muslimer.

”Vores budskab er: Lad nu være med at mistænkeliggøre muslimer over en bred kam,” sagde han til Jyllands-Posten.

Til Kristeligt Dagblad understreger islamforsker dr.phil. Jørgen Bæk Simonsen i et interview, at udbredelsen af de salafistiske grupper ikke skal overdrives, og at de sandsynligvis ikke vokser mere i dag end for fem år siden.

Socialkonsulent og cand.pæd. Ahmet Demir påpeger, at de salafistiske grupper har få faste medlemmer, men at der bør gøres en indsats for at få kontakt til unge muslimer, der får interesse for de ekstremistiske miljøer.

Det er samme pointe talsmanden for Muslimernes Fællesråd, Mastafa Gezen har:

”Man skal bestemt tage dem alvorligt, og vi må gå i dialog med de her mennesker. Vi skal ikke være blinde for deres ekstreme tilbøjeligheder i vores samfund. Problemet er, at mange unge står i en situation, hvor de vil være modtagelige over for disse holdninger. Vi skal helt ned på folkeskoleniveau fokusere på, at det er vigtigt med demokratisk deltagelse,” siger han til Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅ: Fundamentalismen er hoppet af til Vesten