2 indlæg det seneste døgn
Det er jo ikke kun i 'islamiske lande' man er stærkt kritiske overfor anderledes troende og anden 'religiøs omvendelse'!
Hvor har jeg bare efterhånden hørt mange 'dommedagsprofetier' fra diverse præster og andre danske 'kirke-folk', som er fordømmende overfor islam, overfor New Age, buddhisme, meditation, yoga, osv osv.
I stedet for at se på den voksende ny-spiritualitet og nyreligiøse interesse som noget positivt i stedet for den tomme/golde ateisme og sækularitet, så har vi i Danmark da også travlt med at fordømme. Fx en ellers udmærket præst, som jeg ellers holdt meget af og som holdt nogle fænomenalt gode prædikener og var et bemærkelsesværdigt menneske. Da han imidlertid brugte sin taletid i en forsamling til at fordømme nyreligiøsiteten, mistede jeg noget af min beundring for vedkommendes udsyn og desværre også hans udgave af kristendommen.
Eller hvad med de præster der løbende udtaler sig i medierne mere end kritisk overfor islam i Danmark??
Og den med individ overfor fællesskabet eller omvendt? Den debat og frygt har vi da også her i Danmark. Senest hørte jeg i dag i P1 Debatten en fra bibelselskabet udtale sin bekymring for sammenhængskraften, hvis vi blev alt for nyreligiøse og især selvcentrerede!!
Måske skal vi bare holde op med at generalisere så meget og i stedet bruge det positive hos hinanden til fælles forståelse af livet ;o)
Mvh Anna Sørensen (kulturkristen OG nyreligiøs OG naturreligiøs OG lidt buddhist OG med sympati for ALLE RELIGIONSFORMER)
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen "I muslimske lande opfattes religiøs omvendelse som en alvorlig trussel" til din ven.
“I muslimske lande opfattes religiøs omvendelse som en alvorlig trussel”
De muslimske landes love mod blasfemi er i praksis ofte en måde at stresse og straffe religiøse minoriteter, hvis overbevisninger ses som uortodokse eller kætterske, og som derfor truer den religiøse og samfundsmæssige harmoni i landet, skriver generalsekretær i Dansk Missionsråd Jonas Adelin Jørgensen
- Leif Tuxen
Emneord for denne artikel
I Mellemøsten og Nordafrika er religionen kraftcenteret og hjertet for individet såvel som for samfundet. Derfor støtter befolkningerne straf og sanktioner for frafald fra islam, skriver generalsekretær i Dansk Missionsråd Jonas Adelin Jørgensen
Der har i de seneste uger i de internationale og nationale medier været en række artikler om en iransk præst og konvertit fra islam, Yousef Nadarkhani, som risikerer dødsstraf for at have forladt islam.
Der er flere interessante komplikationer i sagen, men her vil jeg koncentrere mig om et enkelt aspekt, nemlig selve idéen om, at der skal være sanktioner af en eller anden slags i forbindelse med religiøse omvendelser.
Mange tilfælde af magtanvendelse
Tænketanken Pew Research udgav i august 2011 en oversigtsrapport over staters lovgivning omkring blasfemi, omvendelse og religionskritik. Rapporten fastslår, at i 2009 havde 30% af verdens lande love, som skulle hindre blasfemi, omvendelse og religionskritik, og at lovene blev håndhævet i knapt 25% af verdens lande.
Rapporten fastslår, at der er en svagt stigende tendens blandt disse lande til at håndhæve lovgivningen i forhold til blasfemi og omvendelse. Blandt de 25% af verdens lande, hvor lovgivningen håndhæves, resulterer det i magtanvendelse over for individer såvel som grupper og vold, fængsling, fordrivelse fra hus og hjem og selv dødsstraf er jævnligt rapporteret.
Annonce
Hvis vi ser på hvilke regioner lovene mod blasfemi er udbredte, så er de mest udbredte i Mellemøsten og det nordafrikanske område, hvor 60% af landene (12 ud af 20 lande) har og anvender blasfemilovene.
Sammen med Iran og Usbekistan scorer de mellemøstlige lande højest af alle lande, når det gælder lovfæstede begrænsninger omkring religion. Det er med andre ord i lande med islamiske majoriteter, at lovene mod blasfemi, omvendelse og religionskritik har mest medvind, og hvor håndhævelsen af disse love er mest nidkær.
Der er flere interessante komplikationer i sagen, men her vil jeg koncentrere mig om et enkelt aspekt, nemlig selve idéen om, at der skal være sanktioner af en eller anden slags i forbindelse med religiøse omvendelser.
Mange tilfælde af magtanvendelse
Tænketanken Pew Research udgav i august 2011 en oversigtsrapport over staters lovgivning omkring blasfemi, omvendelse og religionskritik. Rapporten fastslår, at i 2009 havde 30% af verdens lande love, som skulle hindre blasfemi, omvendelse og religionskritik, og at lovene blev håndhævet i knapt 25% af verdens lande.
Rapporten fastslår, at der er en svagt stigende tendens blandt disse lande til at håndhæve lovgivningen i forhold til blasfemi og omvendelse. Blandt de 25% af verdens lande, hvor lovgivningen håndhæves, resulterer det i magtanvendelse over for individer såvel som grupper og vold, fængsling, fordrivelse fra hus og hjem og selv dødsstraf er jævnligt rapporteret.
Sammen med Iran og Usbekistan scorer de mellemøstlige lande højest af alle lande, når det gælder lovfæstede begrænsninger omkring religion. Det er med andre ord i lande med islamiske majoriteter, at lovene mod blasfemi, omvendelse og religionskritik har mest medvind, og hvor håndhævelsen af disse love er mest nidkær.
Rapporten konkluderer, at selv om love mod blasfemi, omvendelse og religionskritik ofte fremstilles som en måde at beskytte religionen på og som et middel til at reducere sociale spændinger, så er lovene i praksis ofte en måde at stresse og straffe religiøse minoriteter, hvis overbevisninger ses som uortodokse eller kætterske, og som derfor truer den religiøse og samfundsmæssige harmoni i landet.
Hvorfor støtter befolkningerne straffene for omvendelse?
Det er vanskeligt at forestille sig, at landene med muslimsk majoritet handler i strid med majoritetsbefolkningens syn på begrænsningerne i religionsudøvelsen.
Religionen sættes over individet
Det store spørgsmål er nu, hvorfor befolkninger åbenbart accepterer magthavernes udlægning af, hvorfor lovene mod blasfemi, omvendelse og religionskritik er nødvendige, og hvorfor de ifølge andre undersøgelser i stor udstrækning støtter hårdhændet straf for omvendelse, når Koranen ikke nævner nogen timelig straf for dette.
Ifølge denne anden undersøgelse støtter nemlig hele 86% af muslimske jordanere, 84 % af muslimske egyptere og 76 % af muslimske pakistanere dødsstraf for frafald fra islam.
For at forstå dette, må vi se på et mere grundlæggende sammenstød i synet på religion og individ:
Logikken bag den tænkning, som ligger bag de mellemøstlige og nordafrikanske landes lovgivning, bygger på, at religionen er kraftcenteret og hjertet for individet såvel som for samfundet.
Forbindelsen til det guddommelige ligger i religionen. Religionen er derfor baggrunden for realiseringen af fællesskabets liv. Fællesskabet står derfor over individet i religiøs henseende, og i de ultimative spørgsmål om tro og religiøst tilhørsforhold betyder det, at staten må og skal kontrollere religionen.
Omvendelse er med andre ord en for vigtig beslutning til at overlade til enkeltpersoners forgodtbefindende; omvendelse er fællesskabets og i sidste ende statens anliggende.
På dette punkt er kontrasten til den moderne liberale religionstænkning og lovgivning mest slående: Den moderne liberale tækning om religion anerkender fuldt ud religionens vigtighed for individet, men drager den modsatte konklusion i forhold til omvendelse og samvittighedsfrihed.
Individet bør selv kunne vælge sin religion
En vigtig præmis er, at religionen ikke blot er samfundets kraftcenter, men er det, som angår individet ubetinget. Derfor må religion – inklusive omvendelse – overlades til enkeltpersoners samvittighed og trosfrihed, og ikke til staten.
Individet står med andre ord over fællesskabet, fordi enkeltindividet har magt til at vælge eller fravælge den religion, som fællesskabet eller staten hævder. Og sådan bliver det nødt til at være, for statens og individets endelige bestemmelse er ikke den samme.
Jonas Adelin Jørgensen er generalsekretær i Dansk Missionsråd og ekstern lektor på Københavns Universitet
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: "I muslimske lande opfattes religiøs omvendelse som en alvorlig trussel"
http://www.christinyou.net/pages/godhatesrel.html
http://www.jesus-is-savior.com/False%20Religions/false_religions.htm
http://www.jesus-is-savior.com/False%20Religions/New%20Age/theosophy.htm
Islam ligger dødsstraf for muslimer, der ønsker at omfavne en anden religion...
Umiddelbart efter Muhammads død, ønskede flere stammer at forlade islam og vende tilbage til deres foretrukne religion. I en konflikt kendt som Riddah (frafald) krigende, blev de slagtet i sådanne steder husket som "Havens død" og "kløften af Blod" ved den første kalif Abu Bakr er aggressiv og voldelig kampagne for at tvinge aflevering (og holde hyldest betalinger strømmer tilbage til Mekka). Løbet af få måneder var rigtig mange mennesker døde, herunder muslimer, der havde lært Koranen udenad...
http://www.thereligionofpeace.com/Quran/012-apostasy.htm
http://www.jesusormuhammad.org/index.php?option=com_hwdvideoshare&task=...
http://www.jesus-is-savior.com/False%20Religions/false_religions.htm
http://www.jesus-is-savior.com/False%20Religions/New%20Age/theosophy.htm
Islam ligger dødsstraf for muslimer, der ønsker at omfavne en anden religion...
Umiddelbart efter Muhammads død, ønskede flere stammer at forlade islam og vende tilbage til deres foretrukne religion. I en konflikt kendt som Riddah (frafald) krigende, blev de slagtet i sådanne steder husket som "Havens død" og "kløften af Blod" ved den første kalif Abu Bakr er aggressiv og voldelig kampagne for at tvinge aflevering (og holde hyldest betalinger strømmer tilbage til Mekka). Løbet af få måneder var rigtig mange mennesker døde, herunder muslimer, der havde lært Koranen udenad...
http://www.thereligionofpeace.com/Quran/012-apostasy.htm
http://www.jesusormuhammad.org/index.php?option=com_hwdvideoshare&task=...
Læs artiklen bag debatten her: "I muslimske lande opfattes religiøs omvendelse som en alvorlig trussel"
Steffan skrev:
Som vi kan se fra denne definition, er, kristendommen en religion. "troen på gud eller guder" blive overholdt, "tilbedelse" bliver også overholdt (i forstanden, at man "beder til" gud) og "som regel" udtrykt i adfærd og ritual. Så er det rigtigt hvad du siger, at nogle former for kristendom ikke har dette med sig, men så er det godt der står "som regel"
Desuden vil jeg gerne høre dit bevis (det kan være et spirituelt, empirisk el. rationelt bevis) på at din form for kristendom er sand.
Desuden, Kristendommen har en meget seriøs "lov" som SKAL opfyldes, og det er jo, at vælge at tro på jesus som sin frelser? Er det ikke et krav, eller bliver alle da frelst, selv den største anti-theist?
Ifølge biblen bliver de ikke, så mit spørgsmål til dig er også, har biblen en betydning for dit liv? og hvis biblen ikke har det, hvordan kan du så komme til at "kende" kristus?
Og i kristendommen opstiller gud en masse love med dødssstraf i det gamle testamente, tror du virkelig, at den almægtige gud der kender alt i fortid nutid og fremtid, ændre sine love, bare fordi hans søn bliver sendt til jorden? en meget grov omtolkning i mine øjne (medmindre du selvfølgelig kan bevise, at enten er gamle testamente falskt (inklusiv profetierne om jesus) eller også er gud ikke almægtig, og han er underlagt tiden. I ikke almægtig ligger der jo begrebet at gud kan "lære noget" om mennesker, altså, at han ikke ved alt i forvejen).
Glæder mig til at høre dit svar
År og Fred
Narnor
"troen på Gud eller guder for at blive tilbedt, som regel udtrykt i adfærd og ritual" eller "nogen specifik trossystem, tilbedelse, osv., som ofte involverer et sæt etiske regler."
Som vi kan se fra denne definition, er, kristendommen en religion. "troen på gud eller guder" blive overholdt, "tilbedelse" bliver også overholdt (i forstanden, at man "beder til" gud) og "som regel" udtrykt i adfærd og ritual. Så er det rigtigt hvad du siger, at nogle former for kristendom ikke har dette med sig, men så er det godt der står "som regel"
Desuden vil jeg gerne høre dit bevis (det kan være et spirituelt, empirisk el. rationelt bevis) på at din form for kristendom er sand.
Desuden, Kristendommen har en meget seriøs "lov" som SKAL opfyldes, og det er jo, at vælge at tro på jesus som sin frelser? Er det ikke et krav, eller bliver alle da frelst, selv den største anti-theist?
Ifølge biblen bliver de ikke, så mit spørgsmål til dig er også, har biblen en betydning for dit liv? og hvis biblen ikke har det, hvordan kan du så komme til at "kende" kristus?
Og i kristendommen opstiller gud en masse love med dødssstraf i det gamle testamente, tror du virkelig, at den almægtige gud der kender alt i fortid nutid og fremtid, ændre sine love, bare fordi hans søn bliver sendt til jorden? en meget grov omtolkning i mine øjne (medmindre du selvfølgelig kan bevise, at enten er gamle testamente falskt (inklusiv profetierne om jesus) eller også er gud ikke almægtig, og han er underlagt tiden. I ikke almægtig ligger der jo begrebet at gud kan "lære noget" om mennesker, altså, at han ikke ved alt i forvejen).
Glæder mig til at høre dit svar
År og Fred
Narnor
Læs artiklen bag debatten her: "I muslimske lande opfattes religiøs omvendelse som en alvorlig trussel"
annasøs skriver:
Fint nok, men kan din sympati for islam så også være en sympati for indstillingen, at frafald skal straffes med døden?
Din spiritualisme, som lyder smuk, må have som absolut udgangspunkt, at der ikke findes nogen religiøs sandhed - eller at sandheden er et stadigt drejende kalejdoskop... Lidt af hvert; men forudsætter det ikke, at det altsammen er mere eller mindre lige gyldigt, og det eneste absolutte derfor er dit suveræne valg?
Der findes ikke noget, som er større end dig, for du er den, der vælger "det større" ud. Derfor er det heller ikke religion eller tro, for religion forudsætter en eller anden højere sandhed, end den, du selv kan sætte sammen. Og at man finder - eller føler sig fundet af - den.
På grund af denne selvmodsigelse er det nok, at den omtalte præst talte imod den totale individualisme...
At lægge så megen vægt på det fælles, at man suspenderer samvittigheden, er noget helt andet.
med sympati for ALLE religionsformer
Fint nok, men kan din sympati for islam så også være en sympati for indstillingen, at frafald skal straffes med døden?
Din spiritualisme, som lyder smuk, må have som absolut udgangspunkt, at der ikke findes nogen religiøs sandhed - eller at sandheden er et stadigt drejende kalejdoskop... Lidt af hvert; men forudsætter det ikke, at det altsammen er mere eller mindre lige gyldigt, og det eneste absolutte derfor er dit suveræne valg?
Der findes ikke noget, som er større end dig, for du er den, der vælger "det større" ud. Derfor er det heller ikke religion eller tro, for religion forudsætter en eller anden højere sandhed, end den, du selv kan sætte sammen. Og at man finder - eller føler sig fundet af - den.
På grund af denne selvmodsigelse er det nok, at den omtalte præst talte imod den totale individualisme...
At lægge så megen vægt på det fælles, at man suspenderer samvittigheden, er noget helt andet.
Læs artiklen bag debatten her: "I muslimske lande opfattes religiøs omvendelse som en alvorlig trussel"
Hvordan jeg "kender" kristus, må vi blive som ham?
Guds ønske for alle, som kender ham, er for os at blive mere som Kristus. Vi gør dette ved først at vokse i vores viden om Kristus. Det er indlysende, at vi ikke kan vokse til at være som nogen, vi ikke kender. Den dybere vores viden om Kristus, den dybere vores forståelse af ham, og jo mere som ham vi bliver. Blandt andre årsager, er vi til at kende og forstå Kristus, så vi vil være sikre i troen.
Apostlen Paulus gentager denne sandhed i Efeserbrevet 4:14-16: "Så vi vil ikke længere være børn, kastet frem og tilbage af bølgerne, og blæst her og der af hver vind af undervisningen og af snedighed og listighed af mænd i deres løgnagtige intrigant. stedet, sandheden tro i kærlighed, vil vi i alle ting vokse op til ham, der er chefen, det er, Kristus. Fra ham hele kroppen, sammen og holdt sammen af enhver støtte ligament, vokser og bygger sig selv op i kærlighed, som hver enkelt del gør sit arbejde. " Dette gentages en gang mere i 2 Peter 3:17-18: "Derfor, kære venner, fordi du allerede ved det, vær på vagt, så du kan ikke blive revet med af den fejl lovløse mænd og falder fra dit sikre position. Men vokse i nåde og kendskab til vor Herre og Frelser Jesus Kristus. For ham være Æren både nu og for altid! Amen. " Disse passager viser os, at der vokser i kundskab om Kristus vil bevare os fra tro-ødelægge fejl.
Selvfølgelig vil viden alene ikke producere en kristuslignende karakter. Den viden, vi får fra Guds Ord skal påvirke vores hjerter og overbevise os om nødvendigheden af at adlyde, hvad vi har lært. Romerbrevet 12:1-2 fortæller os eftertrykkeligt, at processen med at fylde vores sind med kundskab om Gud ikke blot bringer os tættere på ligne kristus, men lydighed mod denne viden bringer os med den perfekte Guds vilje: "Derfor opfordrer jeg dig, brødre, i lyset af Guds barmhjertighed, tilbud til jeres kroppe som levende ofre, hellige og behageligt for Gud-dette er dit spirituelle handling af tilbedelse. ikke er i overensstemmelse længere med mønster af denne verden, men blive forvandlet ved fornyelsen af din sind. Så vil du være i stand til at teste og godkende, hvad Guds vilje er, hans gode, tiltalende og perfekt vilje. "
Den naturlige konsekvens af at kende og adlyde Gud er at han bliver større og større, mens vi bliver mindre og mindre, som vi giver kontrol over vores liv til Ham. Ligesom Johannes Døberen vidste, at Jesus skal blive større, jeg skal blive mindre" (Joh 3:30), så den kristne vokser til at reflektere mere af Kristus og mindre af hans egen natur. Luke summer det op bedst, når han beskriver, hvad Jesus sagde til sine disciple. "Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op daglig og følge mig For den, der vil frelse sit liv, skal miste det, men den, der mister sit liv for mig, skal frelse det "(Luk 9:23-24). Korset var et redskab for døden, og Jesus opmuntrer os til at tage vores kors op for at sætte til døden for vores gamle synd natur på den. Gud ønsker at vi skal glemme alt om denne verden og alle dens midlertidige fornøjelser og være lydige mod hans ord. Jesus er det levende Ord (Joh 1:1), og Bibelen er Guds skrevne ord. Derfor er i overensstemmelse med Guds ord i overensstemmelse med Kristus.
Det er vigtigt at indse, at blive mere som Kristus starter ved at modtage ham som frelser fra vores synder. Så vi vokser i vores viden om Gud ved at læse i Bibelen dagligt, studere det, og at være lydige mod hvad den siger. Denne proces får os til at vokse og sker over et helt liv i Kristus. Først når vi har indgået himlen for evigheden hos Gud gør denne proces når sit højdepunkt.
Jesus Lov?
Galaterne 6:02 siger: "Bær hinandens byrder, og på denne måde vil du opfylde Kristi lov". Hvad der præcist er Kristi lov, og hvordan er det opfyldt ved at bære hinandens byrder? Mens Kristi lov også er nævnt i 1 Kor 9:21, Bibelen intetsteds specifikt definerer, hvad der præcist er Kristi lov. Men de fleste i Bibelen lærere forstår Kristi lov til at være, hvad Kristus erklærede var det største bud i Mark 12:28-31, "Hvilket Bud er det mere vigtigt for alle?" Jesus svarede: "Det vigtigste er, 'Hør, Israel: Herren vor Gud, Herren er én. Og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke "Det andet er dette:." Du skal elske din næste som dig selv 'Der er intet andet bud er større. end disse. "
Kristi lov, altså at elske Gud af hele vores væsen, og at elske vores næste som vi elsker os selv. I Mark 12:32-33, spørgsmålet den skriftlærde der spurgte Jesus,Jesus svarer med "at elske ham af hele hjertet og med al den forståelse og med al den styrke, og at elske sin næste som sig selv, er meget mere end alle Hele brændofre og slagtofre. "I denne, aftalte Jesus og de skriftlærde, at disse to kommandoer er kernen i hele det Gamle Testamente lov. Det Gamle Testamente loven kan placeres i kategorierne "kærlig Gud" eller "elske din nabo."
Forskellige Nye Testamente skrifter, at Jesus opfyldte Det Gamle Testamentes lov, bringe den til afslutning og indgåelse (Romerbrevet 10:04, Gal 3:23-25, Ef 2:15). I stedet for det Gamle Testamentes lov, er kristne at adlyde Kristi lov. Snarere end at forsøge at huske de mere end 600 individuelle bud i Det Gamle Testamente lov, er kristne simpelthen at fokusere på at elske Gud og elske andre. Hvis kristne ville virkelig og helhjertet adlyder disse to kommandoer, vil vi opfylde alt, hvad Gud kræver af os.
Kristus befriet os fra trældom af de hundredvis af kommandoerne i Det Gamle Testamente loven og i stedet opfordrer os til at elske. 1 Joh 4:7-8 siger: "Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er fra Gud, og hvem elsker er blevet født af Gud og kender Gud. Enhver, der ikke elsker, kender ikke Gud, fordi Gud er kærlighed "1 Joh 5:03 fortsætter:" Dette er kærlighed til Gud. At adlyde hans befalinger. Og hans bud er ikke tunge. "
Nogle bruger det faktum, at vi ikke er under det Gamle Testamentes lov som en undskyldning for at synde. Apostlen Paulus behandler netop dette emne i Romerbrevet kapitel 5. "Hvad så? Skal vi til at synde, fordi vi ikke er under loven, men under nåden? På ingen måde! "(Romerbrevet 6:15). For tilhænger af Kristus, er at undgå synd, som skal opfyldes af kærlighed til Gud og kærlighed til andre. Kærlighed er at være vores motivation. Når vi anerkender værdien af Jesu offer på vore vegne, vores reaktion er at være kærlighed, taknemmelighed og lydighed. Når vi forstår det offer, Jesus gjorde for os og andre, vores reaktion er at være til at følge hans eksempel i at udtrykke kærlighed til andre. Vores motivation for at overvinde synd skal være kærlighed, ikke et ønske om at legaligser adlyde en række bud. Vi skal adlyde Kristi lov, fordi vi elsker ham, ikke så vi kan tjekke ud en liste af kommandoer, som vi med succes adlød.
Biblen en betydning i mit liv?
Bibelen er meget klar, hvad vores formål i livet burde være. Mænd i både Det Gamle og Det Nye Testamente søgte og fandt livet, formålet. Salomon, den viseste mand, der nogensinde har levet, opdagede nytteløse i livet, hvor det levede kun for denne verden. Han giver disse afsluttende bemærkninger i Prædikerens Bog: "Her er konklusionen i sagen: Frygt Gud og hold hans bud, for det er hele pligt mand for Gud vil give hver gerning til dom, herunder enhver skjulte ting. om det er godt eller ondt "(Prædikerens Bog 12:13-14). Salomon siger, at livet handler om at ære Gud med vores tanker og liv, og dermed holde hans befalinger, for at vi en dag vil stå foran ham i dommen. En del af vores formål i livet er at frygte Gud og adlyder ham.
En anden del af vores formål er at se livet på denne jord i perspektiv. I modsætning til dem, hvis fokus er på dette liv, så Kong David for hans tilfredsstillelse i den kommende tid. Han sagde: "Og jeg, retfærdighed jeg vil se dit ansigt, når jeg vågner, vil jeg være tilfreds med at se dit lignelse" (Salme 17:15). Til David, ville fulde tilfredshed komme den dag, da han vågnede (i det næste liv) både skue Guds ansigt (fællesskab med Ham) og at være som ham (1 Joh 3:2).
I Salme 73. Asaf fortæller om hvordan han blev fristet til at misunde de onde, der syntes at have nogen bekymringer og byggede deres formuer på ryggen af dem, de benyttede sig af, men han mente, at deres ultimative mål I modsætning til hvad de søgte efter, siger han i vers 25, hvad der betød noget for ham: "Hvem har jeg i himlen, men du og jorden er intet, jeg ønsker udover dig?" (Vers 25). Til Asaf, betød et forhold til Gud over alt andet i livet. Uden dette forhold, har livet noget reelt formål.
Apostelen Paulus talte om alt, hvad han havde opnået religiøst før de konfronteret med den opstandne Kristus, og han konkluderede, at det hele var som en bunke af gødning i forhold til kvaliteten af kende Kristus Jesus. I Filipperbrevet 3:9-10, siger Paulus, at han ønsker intet mere end at kende Kristus og, fundet i Ham, til at have Hans retfærdighed, og at leve i tro på ham, selv om det betød, lidende og døende. Paul, blev formålet at vide Kristus og have et retfærdighed opnået gennem tro på Ham, og lever i fællesskab med ham, selv når denne anlagt den lidelse (2 Tim 3:12). I sidste ende, han ledte efter det tidspunkt, hvor han ville være en del af den "opstandelse fra de døde."
Vores formål i livet, som Gud oprindeligt skabte mennesket, er 1) herliggøre Gud og nyde fællesskabet med ham, 2) har gode relationer med andre, 3) arbejde, og 4) har herredømme over jorden. Men med menneskets falde i synd, er fællesskab med Gud brudt, relationer til andre er anstrengt, arbejde synes altid at være frustrerende, og mennesket kæmper for at opretholde enhver antydning af herredømme over naturen. Kun ved at genoprette fællesskabet med Gud, ved tro på Jesus Kristus kan formål i livet blive genopdaget.
Formålet med mennesket er at herliggøre Gud og nyde ham for evigt. Vi ærer Gud ved at frygte og adlyde ham, at holde vores øjne på vores fremtidige hjem i himlen, og kende Ham intimt. Vi nyder Gud ved at følge Hans formål for vores liv, som gør det muligt for os at opleve ægte og varig glæde, livet i overflod, at han ønsker for os.
Gud ved alt?
Gud er at være suveræn over hans skabelsen af alle ting, hvad enten synlige eller usynlige, han skal være alvidende. Hans alvidenhed er ikke begrænset til en enkelt person i guddommen, Faderen, Sønnen og Helligånden er alle af natur alvidende.
Gud ved alt (1 Joh 3:20). Han kender ikke kun de mindste detaljer i vores liv, men dem af alt omkring os, for han selv nævner at vide, når en spurv falder, eller når vi mister et enkelt hår (Matt 10:29-30). Ikke alene ved Gud alt, hvad der vil ske indtil udgangen af historien selv (Esajas 46:9-10), men han kender også vores tanker, før vi taler tilbage (Salme 139:4). Han kender vore hjerter langvejs fra, han selv så os i livmoderen (Salme 139:1-3, 15-16). Solomon udtrykker denne sandhed perfekt, når han siger, "For dig, kun dig, kender hjerter af alle børn af menneskeheden" (1 Kong 8:39).
På trods af nedladenhed af Guds Søn til at tømme sig selv og gøre sig ingenting (Filipperbrevet 2:7), er hans alvidenhed tydeligt ses i det Nye Testamente skrifter. Den første bøn apostlene i ApG 1:24, "Herre, du kender alles hjerter," indebærer Jesus 'alvidenhed, som er nødvendig, hvis han skal være i stand til at modtage andragender og forbøn ved Guds højre hånd. På jorden er Jesus 'alvidenhed lige så klar. I mange beskeder vidste han tankerne om sit publikum (Matt 09:04, 12:25, Mark 2:6-8, Lukas 6:08). Han vidste om folks liv, før han selv havde mødt dem. Da han mødte kvinden og hentede vand ved brønden ved Sykar, Han sagde til hende: "Faktum er, du har haft fem mænd, og den mand, du nu har er ikke din mand" (Joh 4:18). Han fortæller også sine disciple, at deres ven Lazarus var død, selv om han var over 25 mill væk fra Lazarus hjem (Joh 11:11-15). Han rådede disciplene til at gå og gøre forberedelse til Herrens nadver, der beskriver den person, de skulle mødes og følge (Mark 14:13-15). Måske bedst af alt, han vidste, Natanael, før nogensinde han mødte ham, for han vidste, at hans hjerte... (Joh 1:47-48).
Det er klart, vi observerer Jesus 'alvidenhed på jorden, men det er her, paradokset begynder så godt. Jesus stiller spørgsmål, som indebærer fravær af viden, selvom Herren stiller spørgsmål mere til gavn for hans publikum end for sig selv. Men der er en anden facet om hans alvidenhed, der kommer fra de begrænsninger af den menneskelige natur, som han som Guds Søn, antaget. Vi læste det som en mand, han "voksede i visdom og vækst" (Lukas 2:52), og at han lærte "lydighed gennem lidelser" (Hebr 5:8). Vi har også læst, at han ikke vidste, hvor verden ville blive bragt til ophør (Matt 24:34-36). Vi er derfor nødt til at spørge, hvorfor skulle Sønnen ikke vide dette, hvis han vidste alt andet? I stedet for at betragte dette som blot en menneskelig begrænsning, bør vi betragte det som en kontrolleret mangel på viden. Det var en egenrådig handling af ydmyghed for at dele fuldt ud i vores natur (Filipperbrevet 2:6-11, Hebr 2:17), og for at være den anden Adam.
Endelig er der intet er for svært for en alvidende Gud, og det er på grundlag af vores tro på en sådan Gud, at vi kan hvile sikkert på ham, vel vidende at han aldrig lover at svigte os, så længe vi fortsætter i Ham. Han har kendt os fra evighed, selv før skabelsen. Gud vidste, at du og mig, hvor vi synes i løbet af tiden, og hvem vi ville interagere med. Han selv forudså vor synd i al sin hæslighed og fordærv, og dog, i kærlighed, han sat sit segl på os og trak os til, at kærlighed i Jesus Kristus (Ef 1:3-6). Vi skal se ham ansigt til ansigt, men vores viden om ham, vil aldrig være komplet. Vores undren, kærlighed og lovprisning af Ham skal gå til for alle årtusinder som vi dase i stråler af hans himmelske kærlighed, læring og værdsætter mere og mere af vores alvidende Gud.
Ændre gud sig?
Malakias 3:06 deklarere, "Jeg er Herren, som ikke ændrer sig. Så du, O efterkommere af Jakob, er ikke ødelagt. "Ligeledes, James 1:17 fortæller os," Enhver god og fuldkommen gave er ovenfra, der kommer ned fra Faderen i det himmelske lys, der ikke ændrer lide skiftende skygger. "Betydningen af ordsprog 23:19 kunne ikke være mere klar:" Gud er ikke en mand, at han skulle ligge, eller en søn af mand, at han skulle ombestemme sig. Er han taler og så ikke handle? Er Han lover og ikke opfylde? "Nej, Gud ikke ændrer hans sind. Disse vers hævde, at Gud er uforanderlig og uforanderlig.
Hvordan skal vi forklare vers som Første Mosebog, 6:06, "Herren blev bedrøvet, at han havde gjort menneskene på jorden, og hans hjerte var fyldt med smerte"? Også Jonas 3:10, som siger, "Da Gud så, hvad de gjorde, og hvordan de vendte sig bort fra deres onde veje, Han havde medfølelse og ikke bringe dem de ødelæggelser han havde truet med." Ligeledes, Exodus 32:14 proklamerer, "Da fortrød Herren og ikke sætter på sit folk den katastrofe, han havde truet med." Disse vers taler om Herren "omvende" af noget og synes at modsige læren om Guds uforanderlighed. Men en nærmere undersøgelse af disse passager viser, at disse ikke er virkelig tegn på, at Gud er i stand til at ændre sig. I den oprindelige sprog, er det ord, der er oversat som "omvende" eller "formilde" den hebraiske udtryk At være ked af noget, betyder ikke, at en ændring har fundet sted "at være ked af." Det betyder blot, at der er ked af for noget der har fundet sted.
Overvej Mosebog 6:06: "Herren blev bedrøvet, at han havde gjort menneskene på jorden." Dette vers går endda med at sige dette vers erklærer, at Gud havde beklagelse for at skabe mennesket "Hans hjerte var fyldt med smerte.". Men åbenbart gjorde han ikke ændre sin afgørelse. I stedet via Noah, tillod han mennesket til at fortsætte med at eksistere. Det faktum, at vi er i live i dag, er bevis på, at Gud ikke ændre hans mening om at skabe mennesket. Også som led i denne passage er en beskrivelse af de syndige tilstand, hvor mennesket levede, og det er menneskets syndighed, der udløste Guds sorg, ikke menneskets eksistens. Overvej Jonas 3:10: ". At være ked af" " Han havde medfølelse og ikke bringe dem de ødelæggelser han havde truet med" Igen, er det samme hebraiske ord, der bruges, hvilket svarer Hvorfor var Gud ked af det, han havde planlagt for Ninevites? Fordi de havde en ændring i hjertet og som følge ændret deres måder fra ulydighed til lydighed. Gud er helt i overensstemmelse. Gud ville dømme Nineve på grund af sin onde. Men Nineve omvendte sig og skiftede måder. Som et resultat, havde Gud barmhjertighed med Nineve, hvilket er helt i tråd med hans karakter.
Romerne 3:23 lærer os, at alle mennesker synd og ikke lever op til Guds standard. Romerne 6:23, at konsekvensen for dette er død (åndelig og fysisk). Så folk i Nineve var fortjener straf. Alle vi står over for denne samme situation, det er menneskets vælger at synde, der skiller os fra Gud. Mennesket kan ikke holde Gud ansvarlig for sine egne knibe. Så det ville være i strid med Guds karakter for ikke at straffe Ninevites havde de fortsat i synd. Men indbyggerne i Nineve vendte sig lydighed, og for at Herren valgte ikke at straffe dem, som han oprindeligt havde tiltænkt. Har ændring på den del af Ninevites forpligter Gud at gøre, hvad han gjorde? Absolut ikke! Gud kan ikke placeres i en situation, pligt til mennesket. Gud er god og retfærdig, og valgte ikke at straffe de Ninevites som følge af deres forandring i hjertet. Hvis der er noget, hvad denne passage gør, er at pege på det faktum, at Gud ikke ændrer sig, fordi ikke havde Herren bevaret Ninevites, ville det have været i strid med hans karakter.
Skriften, der tolkes som Gud tilsyneladende at ændre hans mening er menneskets forsøg på at forklare handlinger Gud. Gud ville gøre noget, men i stedet gjorde noget andet. For os, lyde, som en ændring. Men for Gud, som er alvidende og suverænt, det er ikke en forandring. Gud har altid vidst hvad han ville gøre. Gud gør hvad han skal gøre for at få menneskeheden til at opfylde Hans perfekte plan. "At erklære enden fra begyndelsen, og fra de sidste ting, der ikke var gjort, sagde Mit formål skal stå, og jeg vil gøre alt Min fornøjelse. Hvad jeg har sagt, vil jeg føre til, hvad jeg har planlagt, det vil jeg gøre «(Esajas 46:10-11). Gud truet Nineveh med ødelæggelse, vel vidende at det ville medføre Nineve at omvende sig. Gud truede Israel med ødelæggelse, vel vidende, at Moses ville forbøn. Gud ikke fortryder Hans beslutninger, men han er ked af nogle af, hvad mennesket nogle gange gør i svar på hans beslutninger. Gud ikke ombestemme sig, men snarere handler i overensstemmelse med Hans Ord som svar på vores handlinger.
For at svare til nutid og datid så kunne vi tage Adam og Eva end et tage jesus eksempel først.
Svaret ligger i, hvad Bibelen lærer om Guds viden. Vi ved fra Skriften, at Gud er alvidende, hvilket bogstaveligt talt betyder "alvidende." Job 37:16; Salme 139:2-4, 147:5, Ordsp 5:21; Esajas 46:9-10, og 1 Joh 3 :19-20 efterlader ingen tvivl om, at Guds viden er uendelige, og at han kender alt, hvad der er sket i fortiden, der sker nu, og vil ske i fremtiden.
Ser man på nogle af de superlativer i disse vers-"perfekte i viden", "hans forståelse har ingen grænser", "han ved alting"-det er klart, at Guds viden ikke blot er større end vores egen, men det er uendelig meget større. Han kender alle ting i totaliteten. Esajas 46:10 erklærer han ikke kun kender alt, men han styrer det hele så godt. Hvordan skulle man ellers kunne han "tilkendegive" til os, hvad der ville ske i fremtiden, og staten utvetydigt at hans planer vil komme til at passere? Gud ved, at Adam og Eva skulle til at synde? Vidste han at Lucifer ville gøre oprør mod ham og bliver Satan? Ja! Absolut! Var de ude af hans kontrol på noget tidspunkt? Absolut ikke. Hvis Guds viden ikke er perfekt, så er der en mangel i hans natur. Enhver mangel i Guds natur betyder, at han kan ikke være Gud, for Gud er selve essensen kræver perfektion af alle Hans egenskaber. Derfor må svaret på det første spørgsmål, nødvendigvis, være "ja."
"Hvorfor skabte Gud Satan og Adam og Eva at kende i forvejen, de viste de skulle til at synde?" Dette spørgsmål er lidt tricky, fordi vi stiller et "hvorfor" spørgsmål, som Bibelen normalt ikke giver fyldestgørende svar. På trods af, at hvis vi kunne komme til en begrænset forståelse, hvis vi undersøger nogle bibelske passager. Til at begynde, har vi allerede set, at Gud er alvidende, og intet kan ske uden hans viden. Så hvis Gud vidste, at Satan vil gøre oprør og falde fra himlen, og at Adam og Eva ville synde, men han skabte dem alligevel, må det betyde, at faldet af menneskeheden var en del af Guds suveræne plan fra begyndelsen. Ingen andre svar giver mening lyset af, hvad vi har sagt hidtil.
Nu skal vi og mig selv være omhyggelige med at bemærke, at Adam og Eva falder i synd ikke betyder, at Gud er forfatteren af synd, eller at han fristede Adam og Eva til at synde (James 1:13). Faldet har til formål at Guds overordnede plan for skabelse og menneskeheden. Dette fører igen til, skal være tilfældet, ellers faldet af menneskeheden ville aldrig være sket.
Hvis vi overvejer, hvad nogle teologer kalder "meta-fortælling" (eller overordnet historie linje) af Skriften, kan vi se, at bibelsk historie kan groft inddeles i tre hovedafsnit: 1) Paradis (Første Mosebog 1-2), 2) Paradis fortabelse (Første Mosebog 3 - Åb 20) og 3) paradis genvandt (Åb 21-22). Langt den største del af fortællingen er afsat til at flytte fra Paradis fortabelse til paradis genvundet. I centrum af denne meta-fortælling er korset. Korset var planlagt helt fra begyndelsen (ApG 2:23). Det var forudvidst og forudordineret, at Kristus ville gå til korset og give sit liv som løsesum for mange (Matt 20:28), dem udvalgt af Guds forudviden og forudbestemt til at være hans folk (Ef 1:4-5).
Læsning af Skriften meget nøje og tage hvad der er blevet sagt indtil nu, er vi førte til følgende konklusioner:
1. Det oprør af Satan og faldet menneskehedens var forbevidst og forudordineret af Gud.
2. De, der ville blive Guds folk, de udvalgte, var forudvidst og forudordineret af Gud.
3. Korsfæstelsen af Kristus, som soning for Guds folk, var forudvidst og forudordineret af Gud.
Så er vi tilbage med følgende spørgsmål: Hvorfor skabe menneskeheden med viden om efteråret? Hvorfor skabe menneskeheden vide, at kun nogle ville være "frelst?" Hvorfor sender Jesus bevidst at dø for et folk, der bevidst faldt i synd? Fra menneskets perspektiv, giver det ikke mening. Hvis meta-fortælling bevæger sig fra paradis, til Paradise fortabelse, til paradis igen, hvorfor så ikke bare gå direkte til genvandt paradis og undgå hele Paradis fortabelse mellemspil?
Den eneste konklusion, vi kan komme til, i lyset af ovenstående udsagn, er, at Guds hensigt var at skabe en verden, hvor hans herlighed kan manifestere i al sin fylde. Guds herlighed er det overordnede mål om skabelse. I virkeligheden er det det overordnede mål om alt hvad han gør. Universet blev skabt for at vise Guds herlighed (Salme 19:01), og Guds vrede åbenbares mod dem, der undlader at herliggøre Gud (Romerne 1:23). Vores synd får os til at falde korte af Guds herlighed (Romerbrevet 3:23), og i den nye himmel og nye jord, er Guds herlighed, hvad der vil give lys (Åb 21:23). Guds herlighed er åbenbar, når Hans attributter er den perfekte skærm, og historien om forløsning er en del af det.
Det bedste sted at se dette i Skriften er Romerne 9:19-24. Hårdhed og barmhjertighed viser den rigdom af Guds herlighed, og du kan ikke få enten uden at falde af menneskeheden. Derfor er alle disse handlinger-fald, valg, frelse, forsoning-tjene det formål at forherlige Gud. Når mennesket faldt i synd, var Guds nåde straks vises i ikke at dræbe ham på stedet. Guds tålmodighed og overbærenhed blev også udstillet som menneskeheden faldt dybere i synd forud for oversvømmelse. Guds retfærdighed og vrede blev udstillet, da han henrettet dom i løbet af oversvømmelse, og Guds barmhjertighed og nåde blev demonstreret, da han reddede Noa og hans familie. Guds vrede og retfærdighed vil blive afsløret i fremtiden, når han beskæftiger sig med Satan en gang for alle (Åbenbaringen 20:7-10).
Den ultimative udstilling af Guds herlighed var på korset, hvor Hans vrede, retfærdighed og barmhjertighed opfyldt. De retfærdige dom af al synd blev henrettet på korset, og Guds nåde blev udstillet i silende Hans vrede over synden på Hans Søn, Jesus, i stedet for på os. Guds kærlighed og nåde er udstillet i dem, som Han har frelst (Joh 3:16; Ef 2:8-9). I sidste ende vil Gud blive herliggjort som hans udvalgte folk tilbede Ham i al evighed med englene, og de onde vil også herliggøre Gud som hans retfærdighed og retfærdighed endelig vil blive retfærdiggjort af den evige straf for alle uomvendte syndere (Filipperbrevet 2:11 ). Intet af dette kunne have kommet til at passere uden oprør Satan og faldet af Adam og Eva.
Den klassiske indvending mod denne holdning er, at Guds forudviden og forudordination af faldet skader menneskets frihed. Med andre ord, hvordan, hvis Gud skabte mennesket med fuldt kendskab til den forestående falder i synd, kan mennesket være ansvarlig for sin synd? Det bedste svar på dette spørgsmål kan findes i Trosbekendelsen.
Gud, fra al evighed, gjorde, af de mest kloge og hellige råd af sin egen vilje, frit og uforanderligt ordinere overhovedet kommer til at passere, men alligevel så, som derved hverken er Gud forfatter til synd, eller er vold, der tilbydes vilje skabninger, er heller ikke den frihed eller uforudsete af anden årsag taget væk, men i stedet etableret
Hvad dette siger er, at Gud ordinerer fremtidige begivenheder på en sådan måde, at vores frihed og bearbejdning af sekundære årsager (fx naturlove) er bevaret. Teologer kalder det "samstemmende." Guds suveræne vilje flyder i takt med vores frie valg på en sådan måde, at vores frie valg altid resultere i udførelsen af Guds vilje (af "frie valg", mener vi, at vores valg ikke er tvunget af udefrakommende påvirkninger ).
For at opsummere, vidste Gud, at Satan vil gøre oprør, og at Adam og Eva ville synde i Edens Have. Med den viden, der stadig Gud skabte Lucifer og Adam og Eva fordi det at skabe dem og ordinere fald var en del af hans suveræne plan om at åbenbare sin herlighed i al sin fylde. Selvom faldet var forudset og forudordineret, vores frihed til at foretage valg er ikke overtrådt, fordi vores frie valg er den måde, hvorpå Guds vilje sker.
Håber du kunne bruge mit svar til noget:) Farvel og god weekend. Test dig selv om du vil stole på gud for han vill også teste dig. At blive en kristen vil ofte kræve os til at flytte ud af vores komfort zone og ind i områder, vi har aldrig stødt på før. Vi har måske hørt sige 'No pain - no gain ", når de udøver vores fysiske kroppe. Det samme gælder for at udøve vores tro på Gud. Dette er grunden til James skrev "Betragt det ren glæde, mine brødre, når du står over for prøvelser af mange slags" (James 1:2). Test vores tro kan være små ting som daglige irritationer, de kan også være alvorlige lidelser (Esajas 48:10). Uanset kilden til test fra Gud, det er til vores fordel at gennemgå forsøgene.
P,s Biblen er grundformen til selve kristendommen. Min mening ligger som indre missions, selvom jeg ikke er medlem.
http://www2.indremission.dk
Bibel citater fra
http://www.udfordringen.dk/bibel/
http://jesusnet.dk/index.php?special_id=6
Fred være med dig:)
Guds ønske for alle, som kender ham, er for os at blive mere som Kristus. Vi gør dette ved først at vokse i vores viden om Kristus. Det er indlysende, at vi ikke kan vokse til at være som nogen, vi ikke kender. Den dybere vores viden om Kristus, den dybere vores forståelse af ham, og jo mere som ham vi bliver. Blandt andre årsager, er vi til at kende og forstå Kristus, så vi vil være sikre i troen.
Apostlen Paulus gentager denne sandhed i Efeserbrevet 4:14-16: "Så vi vil ikke længere være børn, kastet frem og tilbage af bølgerne, og blæst her og der af hver vind af undervisningen og af snedighed og listighed af mænd i deres løgnagtige intrigant. stedet, sandheden tro i kærlighed, vil vi i alle ting vokse op til ham, der er chefen, det er, Kristus. Fra ham hele kroppen, sammen og holdt sammen af enhver støtte ligament, vokser og bygger sig selv op i kærlighed, som hver enkelt del gør sit arbejde. " Dette gentages en gang mere i 2 Peter 3:17-18: "Derfor, kære venner, fordi du allerede ved det, vær på vagt, så du kan ikke blive revet med af den fejl lovløse mænd og falder fra dit sikre position. Men vokse i nåde og kendskab til vor Herre og Frelser Jesus Kristus. For ham være Æren både nu og for altid! Amen. " Disse passager viser os, at der vokser i kundskab om Kristus vil bevare os fra tro-ødelægge fejl.
Selvfølgelig vil viden alene ikke producere en kristuslignende karakter. Den viden, vi får fra Guds Ord skal påvirke vores hjerter og overbevise os om nødvendigheden af at adlyde, hvad vi har lært. Romerbrevet 12:1-2 fortæller os eftertrykkeligt, at processen med at fylde vores sind med kundskab om Gud ikke blot bringer os tættere på ligne kristus, men lydighed mod denne viden bringer os med den perfekte Guds vilje: "Derfor opfordrer jeg dig, brødre, i lyset af Guds barmhjertighed, tilbud til jeres kroppe som levende ofre, hellige og behageligt for Gud-dette er dit spirituelle handling af tilbedelse. ikke er i overensstemmelse længere med mønster af denne verden, men blive forvandlet ved fornyelsen af din sind. Så vil du være i stand til at teste og godkende, hvad Guds vilje er, hans gode, tiltalende og perfekt vilje. "
Den naturlige konsekvens af at kende og adlyde Gud er at han bliver større og større, mens vi bliver mindre og mindre, som vi giver kontrol over vores liv til Ham. Ligesom Johannes Døberen vidste, at Jesus skal blive større, jeg skal blive mindre" (Joh 3:30), så den kristne vokser til at reflektere mere af Kristus og mindre af hans egen natur. Luke summer det op bedst, når han beskriver, hvad Jesus sagde til sine disciple. "Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op daglig og følge mig For den, der vil frelse sit liv, skal miste det, men den, der mister sit liv for mig, skal frelse det "(Luk 9:23-24). Korset var et redskab for døden, og Jesus opmuntrer os til at tage vores kors op for at sætte til døden for vores gamle synd natur på den. Gud ønsker at vi skal glemme alt om denne verden og alle dens midlertidige fornøjelser og være lydige mod hans ord. Jesus er det levende Ord (Joh 1:1), og Bibelen er Guds skrevne ord. Derfor er i overensstemmelse med Guds ord i overensstemmelse med Kristus.
Det er vigtigt at indse, at blive mere som Kristus starter ved at modtage ham som frelser fra vores synder. Så vi vokser i vores viden om Gud ved at læse i Bibelen dagligt, studere det, og at være lydige mod hvad den siger. Denne proces får os til at vokse og sker over et helt liv i Kristus. Først når vi har indgået himlen for evigheden hos Gud gør denne proces når sit højdepunkt.
Jesus Lov?
Galaterne 6:02 siger: "Bær hinandens byrder, og på denne måde vil du opfylde Kristi lov". Hvad der præcist er Kristi lov, og hvordan er det opfyldt ved at bære hinandens byrder? Mens Kristi lov også er nævnt i 1 Kor 9:21, Bibelen intetsteds specifikt definerer, hvad der præcist er Kristi lov. Men de fleste i Bibelen lærere forstår Kristi lov til at være, hvad Kristus erklærede var det største bud i Mark 12:28-31, "Hvilket Bud er det mere vigtigt for alle?" Jesus svarede: "Det vigtigste er, 'Hør, Israel: Herren vor Gud, Herren er én. Og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke "Det andet er dette:." Du skal elske din næste som dig selv 'Der er intet andet bud er større. end disse. "
Kristi lov, altså at elske Gud af hele vores væsen, og at elske vores næste som vi elsker os selv. I Mark 12:32-33, spørgsmålet den skriftlærde der spurgte Jesus,Jesus svarer med "at elske ham af hele hjertet og med al den forståelse og med al den styrke, og at elske sin næste som sig selv, er meget mere end alle Hele brændofre og slagtofre. "I denne, aftalte Jesus og de skriftlærde, at disse to kommandoer er kernen i hele det Gamle Testamente lov. Det Gamle Testamente loven kan placeres i kategorierne "kærlig Gud" eller "elske din nabo."
Forskellige Nye Testamente skrifter, at Jesus opfyldte Det Gamle Testamentes lov, bringe den til afslutning og indgåelse (Romerbrevet 10:04, Gal 3:23-25, Ef 2:15). I stedet for det Gamle Testamentes lov, er kristne at adlyde Kristi lov. Snarere end at forsøge at huske de mere end 600 individuelle bud i Det Gamle Testamente lov, er kristne simpelthen at fokusere på at elske Gud og elske andre. Hvis kristne ville virkelig og helhjertet adlyder disse to kommandoer, vil vi opfylde alt, hvad Gud kræver af os.
Kristus befriet os fra trældom af de hundredvis af kommandoerne i Det Gamle Testamente loven og i stedet opfordrer os til at elske. 1 Joh 4:7-8 siger: "Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er fra Gud, og hvem elsker er blevet født af Gud og kender Gud. Enhver, der ikke elsker, kender ikke Gud, fordi Gud er kærlighed "1 Joh 5:03 fortsætter:" Dette er kærlighed til Gud. At adlyde hans befalinger. Og hans bud er ikke tunge. "
Nogle bruger det faktum, at vi ikke er under det Gamle Testamentes lov som en undskyldning for at synde. Apostlen Paulus behandler netop dette emne i Romerbrevet kapitel 5. "Hvad så? Skal vi til at synde, fordi vi ikke er under loven, men under nåden? På ingen måde! "(Romerbrevet 6:15). For tilhænger af Kristus, er at undgå synd, som skal opfyldes af kærlighed til Gud og kærlighed til andre. Kærlighed er at være vores motivation. Når vi anerkender værdien af Jesu offer på vore vegne, vores reaktion er at være kærlighed, taknemmelighed og lydighed. Når vi forstår det offer, Jesus gjorde for os og andre, vores reaktion er at være til at følge hans eksempel i at udtrykke kærlighed til andre. Vores motivation for at overvinde synd skal være kærlighed, ikke et ønske om at legaligser adlyde en række bud. Vi skal adlyde Kristi lov, fordi vi elsker ham, ikke så vi kan tjekke ud en liste af kommandoer, som vi med succes adlød.
Biblen en betydning i mit liv?
Bibelen er meget klar, hvad vores formål i livet burde være. Mænd i både Det Gamle og Det Nye Testamente søgte og fandt livet, formålet. Salomon, den viseste mand, der nogensinde har levet, opdagede nytteløse i livet, hvor det levede kun for denne verden. Han giver disse afsluttende bemærkninger i Prædikerens Bog: "Her er konklusionen i sagen: Frygt Gud og hold hans bud, for det er hele pligt mand for Gud vil give hver gerning til dom, herunder enhver skjulte ting. om det er godt eller ondt "(Prædikerens Bog 12:13-14). Salomon siger, at livet handler om at ære Gud med vores tanker og liv, og dermed holde hans befalinger, for at vi en dag vil stå foran ham i dommen. En del af vores formål i livet er at frygte Gud og adlyder ham.
En anden del af vores formål er at se livet på denne jord i perspektiv. I modsætning til dem, hvis fokus er på dette liv, så Kong David for hans tilfredsstillelse i den kommende tid. Han sagde: "Og jeg, retfærdighed jeg vil se dit ansigt, når jeg vågner, vil jeg være tilfreds med at se dit lignelse" (Salme 17:15). Til David, ville fulde tilfredshed komme den dag, da han vågnede (i det næste liv) både skue Guds ansigt (fællesskab med Ham) og at være som ham (1 Joh 3:2).
I Salme 73. Asaf fortæller om hvordan han blev fristet til at misunde de onde, der syntes at have nogen bekymringer og byggede deres formuer på ryggen af dem, de benyttede sig af, men han mente, at deres ultimative mål I modsætning til hvad de søgte efter, siger han i vers 25, hvad der betød noget for ham: "Hvem har jeg i himlen, men du og jorden er intet, jeg ønsker udover dig?" (Vers 25). Til Asaf, betød et forhold til Gud over alt andet i livet. Uden dette forhold, har livet noget reelt formål.
Apostelen Paulus talte om alt, hvad han havde opnået religiøst før de konfronteret med den opstandne Kristus, og han konkluderede, at det hele var som en bunke af gødning i forhold til kvaliteten af kende Kristus Jesus. I Filipperbrevet 3:9-10, siger Paulus, at han ønsker intet mere end at kende Kristus og, fundet i Ham, til at have Hans retfærdighed, og at leve i tro på ham, selv om det betød, lidende og døende. Paul, blev formålet at vide Kristus og have et retfærdighed opnået gennem tro på Ham, og lever i fællesskab med ham, selv når denne anlagt den lidelse (2 Tim 3:12). I sidste ende, han ledte efter det tidspunkt, hvor han ville være en del af den "opstandelse fra de døde."
Vores formål i livet, som Gud oprindeligt skabte mennesket, er 1) herliggøre Gud og nyde fællesskabet med ham, 2) har gode relationer med andre, 3) arbejde, og 4) har herredømme over jorden. Men med menneskets falde i synd, er fællesskab med Gud brudt, relationer til andre er anstrengt, arbejde synes altid at være frustrerende, og mennesket kæmper for at opretholde enhver antydning af herredømme over naturen. Kun ved at genoprette fællesskabet med Gud, ved tro på Jesus Kristus kan formål i livet blive genopdaget.
Formålet med mennesket er at herliggøre Gud og nyde ham for evigt. Vi ærer Gud ved at frygte og adlyde ham, at holde vores øjne på vores fremtidige hjem i himlen, og kende Ham intimt. Vi nyder Gud ved at følge Hans formål for vores liv, som gør det muligt for os at opleve ægte og varig glæde, livet i overflod, at han ønsker for os.
Gud ved alt?
Gud er at være suveræn over hans skabelsen af alle ting, hvad enten synlige eller usynlige, han skal være alvidende. Hans alvidenhed er ikke begrænset til en enkelt person i guddommen, Faderen, Sønnen og Helligånden er alle af natur alvidende.
Gud ved alt (1 Joh 3:20). Han kender ikke kun de mindste detaljer i vores liv, men dem af alt omkring os, for han selv nævner at vide, når en spurv falder, eller når vi mister et enkelt hår (Matt 10:29-30). Ikke alene ved Gud alt, hvad der vil ske indtil udgangen af historien selv (Esajas 46:9-10), men han kender også vores tanker, før vi taler tilbage (Salme 139:4). Han kender vore hjerter langvejs fra, han selv så os i livmoderen (Salme 139:1-3, 15-16). Solomon udtrykker denne sandhed perfekt, når han siger, "For dig, kun dig, kender hjerter af alle børn af menneskeheden" (1 Kong 8:39).
På trods af nedladenhed af Guds Søn til at tømme sig selv og gøre sig ingenting (Filipperbrevet 2:7), er hans alvidenhed tydeligt ses i det Nye Testamente skrifter. Den første bøn apostlene i ApG 1:24, "Herre, du kender alles hjerter," indebærer Jesus 'alvidenhed, som er nødvendig, hvis han skal være i stand til at modtage andragender og forbøn ved Guds højre hånd. På jorden er Jesus 'alvidenhed lige så klar. I mange beskeder vidste han tankerne om sit publikum (Matt 09:04, 12:25, Mark 2:6-8, Lukas 6:08). Han vidste om folks liv, før han selv havde mødt dem. Da han mødte kvinden og hentede vand ved brønden ved Sykar, Han sagde til hende: "Faktum er, du har haft fem mænd, og den mand, du nu har er ikke din mand" (Joh 4:18). Han fortæller også sine disciple, at deres ven Lazarus var død, selv om han var over 25 mill væk fra Lazarus hjem (Joh 11:11-15). Han rådede disciplene til at gå og gøre forberedelse til Herrens nadver, der beskriver den person, de skulle mødes og følge (Mark 14:13-15). Måske bedst af alt, han vidste, Natanael, før nogensinde han mødte ham, for han vidste, at hans hjerte... (Joh 1:47-48).
Det er klart, vi observerer Jesus 'alvidenhed på jorden, men det er her, paradokset begynder så godt. Jesus stiller spørgsmål, som indebærer fravær af viden, selvom Herren stiller spørgsmål mere til gavn for hans publikum end for sig selv. Men der er en anden facet om hans alvidenhed, der kommer fra de begrænsninger af den menneskelige natur, som han som Guds Søn, antaget. Vi læste det som en mand, han "voksede i visdom og vækst" (Lukas 2:52), og at han lærte "lydighed gennem lidelser" (Hebr 5:8). Vi har også læst, at han ikke vidste, hvor verden ville blive bragt til ophør (Matt 24:34-36). Vi er derfor nødt til at spørge, hvorfor skulle Sønnen ikke vide dette, hvis han vidste alt andet? I stedet for at betragte dette som blot en menneskelig begrænsning, bør vi betragte det som en kontrolleret mangel på viden. Det var en egenrådig handling af ydmyghed for at dele fuldt ud i vores natur (Filipperbrevet 2:6-11, Hebr 2:17), og for at være den anden Adam.
Endelig er der intet er for svært for en alvidende Gud, og det er på grundlag af vores tro på en sådan Gud, at vi kan hvile sikkert på ham, vel vidende at han aldrig lover at svigte os, så længe vi fortsætter i Ham. Han har kendt os fra evighed, selv før skabelsen. Gud vidste, at du og mig, hvor vi synes i løbet af tiden, og hvem vi ville interagere med. Han selv forudså vor synd i al sin hæslighed og fordærv, og dog, i kærlighed, han sat sit segl på os og trak os til, at kærlighed i Jesus Kristus (Ef 1:3-6). Vi skal se ham ansigt til ansigt, men vores viden om ham, vil aldrig være komplet. Vores undren, kærlighed og lovprisning af Ham skal gå til for alle årtusinder som vi dase i stråler af hans himmelske kærlighed, læring og værdsætter mere og mere af vores alvidende Gud.
Ændre gud sig?
Malakias 3:06 deklarere, "Jeg er Herren, som ikke ændrer sig. Så du, O efterkommere af Jakob, er ikke ødelagt. "Ligeledes, James 1:17 fortæller os," Enhver god og fuldkommen gave er ovenfra, der kommer ned fra Faderen i det himmelske lys, der ikke ændrer lide skiftende skygger. "Betydningen af ordsprog 23:19 kunne ikke være mere klar:" Gud er ikke en mand, at han skulle ligge, eller en søn af mand, at han skulle ombestemme sig. Er han taler og så ikke handle? Er Han lover og ikke opfylde? "Nej, Gud ikke ændrer hans sind. Disse vers hævde, at Gud er uforanderlig og uforanderlig.
Hvordan skal vi forklare vers som Første Mosebog, 6:06, "Herren blev bedrøvet, at han havde gjort menneskene på jorden, og hans hjerte var fyldt med smerte"? Også Jonas 3:10, som siger, "Da Gud så, hvad de gjorde, og hvordan de vendte sig bort fra deres onde veje, Han havde medfølelse og ikke bringe dem de ødelæggelser han havde truet med." Ligeledes, Exodus 32:14 proklamerer, "Da fortrød Herren og ikke sætter på sit folk den katastrofe, han havde truet med." Disse vers taler om Herren "omvende" af noget og synes at modsige læren om Guds uforanderlighed. Men en nærmere undersøgelse af disse passager viser, at disse ikke er virkelig tegn på, at Gud er i stand til at ændre sig. I den oprindelige sprog, er det ord, der er oversat som "omvende" eller "formilde" den hebraiske udtryk At være ked af noget, betyder ikke, at en ændring har fundet sted "at være ked af." Det betyder blot, at der er ked af for noget der har fundet sted.
Overvej Mosebog 6:06: "Herren blev bedrøvet, at han havde gjort menneskene på jorden." Dette vers går endda med at sige dette vers erklærer, at Gud havde beklagelse for at skabe mennesket "Hans hjerte var fyldt med smerte.". Men åbenbart gjorde han ikke ændre sin afgørelse. I stedet via Noah, tillod han mennesket til at fortsætte med at eksistere. Det faktum, at vi er i live i dag, er bevis på, at Gud ikke ændre hans mening om at skabe mennesket. Også som led i denne passage er en beskrivelse af de syndige tilstand, hvor mennesket levede, og det er menneskets syndighed, der udløste Guds sorg, ikke menneskets eksistens. Overvej Jonas 3:10: ". At være ked af" " Han havde medfølelse og ikke bringe dem de ødelæggelser han havde truet med" Igen, er det samme hebraiske ord, der bruges, hvilket svarer Hvorfor var Gud ked af det, han havde planlagt for Ninevites? Fordi de havde en ændring i hjertet og som følge ændret deres måder fra ulydighed til lydighed. Gud er helt i overensstemmelse. Gud ville dømme Nineve på grund af sin onde. Men Nineve omvendte sig og skiftede måder. Som et resultat, havde Gud barmhjertighed med Nineve, hvilket er helt i tråd med hans karakter.
Romerne 3:23 lærer os, at alle mennesker synd og ikke lever op til Guds standard. Romerne 6:23, at konsekvensen for dette er død (åndelig og fysisk). Så folk i Nineve var fortjener straf. Alle vi står over for denne samme situation, det er menneskets vælger at synde, der skiller os fra Gud. Mennesket kan ikke holde Gud ansvarlig for sine egne knibe. Så det ville være i strid med Guds karakter for ikke at straffe Ninevites havde de fortsat i synd. Men indbyggerne i Nineve vendte sig lydighed, og for at Herren valgte ikke at straffe dem, som han oprindeligt havde tiltænkt. Har ændring på den del af Ninevites forpligter Gud at gøre, hvad han gjorde? Absolut ikke! Gud kan ikke placeres i en situation, pligt til mennesket. Gud er god og retfærdig, og valgte ikke at straffe de Ninevites som følge af deres forandring i hjertet. Hvis der er noget, hvad denne passage gør, er at pege på det faktum, at Gud ikke ændrer sig, fordi ikke havde Herren bevaret Ninevites, ville det have været i strid med hans karakter.
Skriften, der tolkes som Gud tilsyneladende at ændre hans mening er menneskets forsøg på at forklare handlinger Gud. Gud ville gøre noget, men i stedet gjorde noget andet. For os, lyde, som en ændring. Men for Gud, som er alvidende og suverænt, det er ikke en forandring. Gud har altid vidst hvad han ville gøre. Gud gør hvad han skal gøre for at få menneskeheden til at opfylde Hans perfekte plan. "At erklære enden fra begyndelsen, og fra de sidste ting, der ikke var gjort, sagde Mit formål skal stå, og jeg vil gøre alt Min fornøjelse. Hvad jeg har sagt, vil jeg føre til, hvad jeg har planlagt, det vil jeg gøre «(Esajas 46:10-11). Gud truet Nineveh med ødelæggelse, vel vidende at det ville medføre Nineve at omvende sig. Gud truede Israel med ødelæggelse, vel vidende, at Moses ville forbøn. Gud ikke fortryder Hans beslutninger, men han er ked af nogle af, hvad mennesket nogle gange gør i svar på hans beslutninger. Gud ikke ombestemme sig, men snarere handler i overensstemmelse med Hans Ord som svar på vores handlinger.
For at svare til nutid og datid så kunne vi tage Adam og Eva end et tage jesus eksempel først.
Svaret ligger i, hvad Bibelen lærer om Guds viden. Vi ved fra Skriften, at Gud er alvidende, hvilket bogstaveligt talt betyder "alvidende." Job 37:16; Salme 139:2-4, 147:5, Ordsp 5:21; Esajas 46:9-10, og 1 Joh 3 :19-20 efterlader ingen tvivl om, at Guds viden er uendelige, og at han kender alt, hvad der er sket i fortiden, der sker nu, og vil ske i fremtiden.
Ser man på nogle af de superlativer i disse vers-"perfekte i viden", "hans forståelse har ingen grænser", "han ved alting"-det er klart, at Guds viden ikke blot er større end vores egen, men det er uendelig meget større. Han kender alle ting i totaliteten. Esajas 46:10 erklærer han ikke kun kender alt, men han styrer det hele så godt. Hvordan skulle man ellers kunne han "tilkendegive" til os, hvad der ville ske i fremtiden, og staten utvetydigt at hans planer vil komme til at passere? Gud ved, at Adam og Eva skulle til at synde? Vidste han at Lucifer ville gøre oprør mod ham og bliver Satan? Ja! Absolut! Var de ude af hans kontrol på noget tidspunkt? Absolut ikke. Hvis Guds viden ikke er perfekt, så er der en mangel i hans natur. Enhver mangel i Guds natur betyder, at han kan ikke være Gud, for Gud er selve essensen kræver perfektion af alle Hans egenskaber. Derfor må svaret på det første spørgsmål, nødvendigvis, være "ja."
"Hvorfor skabte Gud Satan og Adam og Eva at kende i forvejen, de viste de skulle til at synde?" Dette spørgsmål er lidt tricky, fordi vi stiller et "hvorfor" spørgsmål, som Bibelen normalt ikke giver fyldestgørende svar. På trods af, at hvis vi kunne komme til en begrænset forståelse, hvis vi undersøger nogle bibelske passager. Til at begynde, har vi allerede set, at Gud er alvidende, og intet kan ske uden hans viden. Så hvis Gud vidste, at Satan vil gøre oprør og falde fra himlen, og at Adam og Eva ville synde, men han skabte dem alligevel, må det betyde, at faldet af menneskeheden var en del af Guds suveræne plan fra begyndelsen. Ingen andre svar giver mening lyset af, hvad vi har sagt hidtil.
Nu skal vi og mig selv være omhyggelige med at bemærke, at Adam og Eva falder i synd ikke betyder, at Gud er forfatteren af synd, eller at han fristede Adam og Eva til at synde (James 1:13). Faldet har til formål at Guds overordnede plan for skabelse og menneskeheden. Dette fører igen til, skal være tilfældet, ellers faldet af menneskeheden ville aldrig være sket.
Hvis vi overvejer, hvad nogle teologer kalder "meta-fortælling" (eller overordnet historie linje) af Skriften, kan vi se, at bibelsk historie kan groft inddeles i tre hovedafsnit: 1) Paradis (Første Mosebog 1-2), 2) Paradis fortabelse (Første Mosebog 3 - Åb 20) og 3) paradis genvandt (Åb 21-22). Langt den største del af fortællingen er afsat til at flytte fra Paradis fortabelse til paradis genvundet. I centrum af denne meta-fortælling er korset. Korset var planlagt helt fra begyndelsen (ApG 2:23). Det var forudvidst og forudordineret, at Kristus ville gå til korset og give sit liv som løsesum for mange (Matt 20:28), dem udvalgt af Guds forudviden og forudbestemt til at være hans folk (Ef 1:4-5).
Læsning af Skriften meget nøje og tage hvad der er blevet sagt indtil nu, er vi førte til følgende konklusioner:
1. Det oprør af Satan og faldet menneskehedens var forbevidst og forudordineret af Gud.
2. De, der ville blive Guds folk, de udvalgte, var forudvidst og forudordineret af Gud.
3. Korsfæstelsen af Kristus, som soning for Guds folk, var forudvidst og forudordineret af Gud.
Så er vi tilbage med følgende spørgsmål: Hvorfor skabe menneskeheden med viden om efteråret? Hvorfor skabe menneskeheden vide, at kun nogle ville være "frelst?" Hvorfor sender Jesus bevidst at dø for et folk, der bevidst faldt i synd? Fra menneskets perspektiv, giver det ikke mening. Hvis meta-fortælling bevæger sig fra paradis, til Paradise fortabelse, til paradis igen, hvorfor så ikke bare gå direkte til genvandt paradis og undgå hele Paradis fortabelse mellemspil?
Den eneste konklusion, vi kan komme til, i lyset af ovenstående udsagn, er, at Guds hensigt var at skabe en verden, hvor hans herlighed kan manifestere i al sin fylde. Guds herlighed er det overordnede mål om skabelse. I virkeligheden er det det overordnede mål om alt hvad han gør. Universet blev skabt for at vise Guds herlighed (Salme 19:01), og Guds vrede åbenbares mod dem, der undlader at herliggøre Gud (Romerne 1:23). Vores synd får os til at falde korte af Guds herlighed (Romerbrevet 3:23), og i den nye himmel og nye jord, er Guds herlighed, hvad der vil give lys (Åb 21:23). Guds herlighed er åbenbar, når Hans attributter er den perfekte skærm, og historien om forløsning er en del af det.
Det bedste sted at se dette i Skriften er Romerne 9:19-24. Hårdhed og barmhjertighed viser den rigdom af Guds herlighed, og du kan ikke få enten uden at falde af menneskeheden. Derfor er alle disse handlinger-fald, valg, frelse, forsoning-tjene det formål at forherlige Gud. Når mennesket faldt i synd, var Guds nåde straks vises i ikke at dræbe ham på stedet. Guds tålmodighed og overbærenhed blev også udstillet som menneskeheden faldt dybere i synd forud for oversvømmelse. Guds retfærdighed og vrede blev udstillet, da han henrettet dom i løbet af oversvømmelse, og Guds barmhjertighed og nåde blev demonstreret, da han reddede Noa og hans familie. Guds vrede og retfærdighed vil blive afsløret i fremtiden, når han beskæftiger sig med Satan en gang for alle (Åbenbaringen 20:7-10).
Den ultimative udstilling af Guds herlighed var på korset, hvor Hans vrede, retfærdighed og barmhjertighed opfyldt. De retfærdige dom af al synd blev henrettet på korset, og Guds nåde blev udstillet i silende Hans vrede over synden på Hans Søn, Jesus, i stedet for på os. Guds kærlighed og nåde er udstillet i dem, som Han har frelst (Joh 3:16; Ef 2:8-9). I sidste ende vil Gud blive herliggjort som hans udvalgte folk tilbede Ham i al evighed med englene, og de onde vil også herliggøre Gud som hans retfærdighed og retfærdighed endelig vil blive retfærdiggjort af den evige straf for alle uomvendte syndere (Filipperbrevet 2:11 ). Intet af dette kunne have kommet til at passere uden oprør Satan og faldet af Adam og Eva.
Den klassiske indvending mod denne holdning er, at Guds forudviden og forudordination af faldet skader menneskets frihed. Med andre ord, hvordan, hvis Gud skabte mennesket med fuldt kendskab til den forestående falder i synd, kan mennesket være ansvarlig for sin synd? Det bedste svar på dette spørgsmål kan findes i Trosbekendelsen.
Gud, fra al evighed, gjorde, af de mest kloge og hellige råd af sin egen vilje, frit og uforanderligt ordinere overhovedet kommer til at passere, men alligevel så, som derved hverken er Gud forfatter til synd, eller er vold, der tilbydes vilje skabninger, er heller ikke den frihed eller uforudsete af anden årsag taget væk, men i stedet etableret
Hvad dette siger er, at Gud ordinerer fremtidige begivenheder på en sådan måde, at vores frihed og bearbejdning af sekundære årsager (fx naturlove) er bevaret. Teologer kalder det "samstemmende." Guds suveræne vilje flyder i takt med vores frie valg på en sådan måde, at vores frie valg altid resultere i udførelsen af Guds vilje (af "frie valg", mener vi, at vores valg ikke er tvunget af udefrakommende påvirkninger ).
For at opsummere, vidste Gud, at Satan vil gøre oprør, og at Adam og Eva ville synde i Edens Have. Med den viden, der stadig Gud skabte Lucifer og Adam og Eva fordi det at skabe dem og ordinere fald var en del af hans suveræne plan om at åbenbare sin herlighed i al sin fylde. Selvom faldet var forudset og forudordineret, vores frihed til at foretage valg er ikke overtrådt, fordi vores frie valg er den måde, hvorpå Guds vilje sker.
Håber du kunne bruge mit svar til noget:) Farvel og god weekend. Test dig selv om du vil stole på gud for han vill også teste dig. At blive en kristen vil ofte kræve os til at flytte ud af vores komfort zone og ind i områder, vi har aldrig stødt på før. Vi har måske hørt sige 'No pain - no gain ", når de udøver vores fysiske kroppe. Det samme gælder for at udøve vores tro på Gud. Dette er grunden til James skrev "Betragt det ren glæde, mine brødre, når du står over for prøvelser af mange slags" (James 1:2). Test vores tro kan være små ting som daglige irritationer, de kan også være alvorlige lidelser (Esajas 48:10). Uanset kilden til test fra Gud, det er til vores fordel at gennemgå forsøgene.
P,s Biblen er grundformen til selve kristendommen. Min mening ligger som indre missions, selvom jeg ikke er medlem.
http://www2.indremission.dk
Bibel citater fra
http://www.udfordringen.dk/bibel/
http://jesusnet.dk/index.php?special_id=6
Fred være med dig:)
Læs artiklen bag debatten her: "I muslimske lande opfattes religiøs omvendelse som en alvorlig trussel"
Sådan som jeg forstår din udlægning, skal det forstås således, at gud har en plan, som til stadighed bliver ved med at være til.
Hvis gud elsker alle mennesker, hvorfor bliver der så skabt mennesker i dag, som ikke omvender sig til kristendommen? hvis han virkelig elsker alle mennesker, hvorfor sendte han så "først" kristus for 2000 år siden?
Du siger, vi har et frit valg indenfor rammerne givet af gud, er vores frelse inde i dette? Altså, jeg har valget til at tro, men jeg er rimmelig sikker på, at diverse amerikanske stammer ikke havde det, før år 1600.
Har gud på forhånd valgt dem som han vil have i himmerige?
Hvis gud elsker alle mennesker, hvorfor bliver der så skabt mennesker i dag, som ikke omvender sig til kristendommen? hvis han virkelig elsker alle mennesker, hvorfor sendte han så "først" kristus for 2000 år siden?
Du siger, vi har et frit valg indenfor rammerne givet af gud, er vores frelse inde i dette? Altså, jeg har valget til at tro, men jeg er rimmelig sikker på, at diverse amerikanske stammer ikke havde det, før år 1600.
Har gud på forhånd valgt dem som han vil have i himmerige?
Læs artiklen bag debatten her: "I muslimske lande opfattes religiøs omvendelse som en alvorlig trussel"
Hvis gud elsker alle mennesker, hvorfor bliver der så skabt mennesker i dag, som ikke omvender sig til kristendommen
Ja hvorfor... en test måske..
Når vi spørger, hvorfor Gud tester os, eller giver os mulighed for at blive testet, er vi indrømmer, at testning faktisk kommer fra Ham, som det klart undervises i Skriften. Selvom vi er forbudt at teste ham (Mos 6:16; Matthæus 4:7), når Gud prøver sine børn, Han gør en værdifuld ting. David søgte Guds test, bede ham om at undersøge hans hjerte og sind og se, at de var sande til ham (Sl 26:2; 139:23). I både Det Gamle og Det Nye Testamente, oversat ordene "test" betyder at bevise ved at prøve. Derfor, når Gud prøver sine børn, formålet er at bevise, at vores tro er ægte. Ikke at Gud nødt til at bevise det til sig, da han kender alle ting, men derimod er han bevise over for os, at vores tro er virkelig, at vi virkelig er hans børn, og at ingen prøve eller analyse, vil overvinde denne tro.
I sin lignelse om sædemanden, identificerer Jesus dem, der falder væk som dem, der modtager frø af Guds ord med glæde, men så snart en testtidspunktet kommer sammen, falder de bort. James tydeligt forklarer, at afprøvning af vores tro udvikler udholdenhed, hvilket fører til modenhed i vores vandring med Gud. Udholdenhed i tider med forsøg og test vil resultere i vor åndelige modenhed, vores fuldstændighed (Jak 1:3-4). James fortsætter med at sige, at test er en velsignelse, fordi når testen er overstået, og vi har "bestået prøven," vi vil "modtage livets krone, som Gud har lovet dem, der elsker ham" (James 1:12 ). Test og prøver kommer fra vores himmelske Fader, som virker alt sammen til gode for dem, der elsker ham, og som er kaldet til at blive Guds børn (Rom 8:28).
Beretningen om Job er et perfekt eksempel på Gud, så en af hans hellige til at blive testet af Djævelen. Job bar alle hans prøvelser tålmodigt og "ikke synd ved at opkræve Gud med forseelser" (Job 1:22). Men beretningen om Jobs test er bevis på, at Satans evne til at friste os, er begrænset af Guds suveræne kontrol. Ingen dæmon kan teste eller plage os over, hvad Gud har indstiftet for Hans perfekte formål og vores fordel.
Der er mange eksempler, der kan bruges til at illustrere de positive resultater fra vores testes. Salmisten sammenligner vores test til målet om at være raffineret som sølv (Salme 66:10). Andre steder i Skriften, vi kan læse om vores prøvelser som for guld bliver raffineret for at fjerne alle urenheder (1 Peter 1:7). Ved afprøvning af vores tro, får Gud os til at vokse og modnes til stærke disciple, der virkelig kan leve af tro på ham, ikke ved hvad vi ser (2 Kor 5:7).
Ved test og forsøg kommer vores vej, skal vi modtage dem med glæde, fordi vi ved, at det er Gud, der giver dem mulighed for at styrke vores tro. Når vi er slået om i livets storme, ligesom træ, der graver sine rødder dybere og dybere for en større greb, skal vi grave vores rødder dybere ind i Guds Ord, så vi kan modstå, hvad kommer imod os.
Tryggeste af alle, vi ved, at Gud aldrig vil tillade os at blive testet ud over, hvad vi er i stand til at håndtere og i alle ting vil give en vej ud af testen (1 Kor 10:13). Dette betyder ikke, at han vil fjerne retssagen fra os. Hvorfor ville han, når han siger, forsøg er til vores fordel? Tværtimod, den "vej ud" er den vej igennem. forsøget, med Ham nogensinde trofast ved vores side, indtil vi kommer ud på den anden side af det ved hans nåde og magt, stærkere og mere modne kristne.
, hvorfor sendte han så "først" kristus for 2000 år siden?
Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven "(Gal. 4:4). Dette vers erklærer, at Gud Fader sendte sin Søn, når "tidens fylde kom." Der var mange ting, der forekommer på tidspunktet for det første århundrede, at det mindste af menneskelige ræsonnement, synes at gøre det ideelt for Kristus til at komme derefter.
1) Der var en stor forventning blandt jøderne på den tid, at Messias ville komme. Den romerske hersker over Israel gjorde jøderne sultne for Messias 'komme.
2) Rom havde samlet en stor del af verden under sin regering, hvilket giver en følelse af enhed til de forskellige lande. Også, fordi imperium var relativt fredeligt, rejser var muligt, så de tidlige kristne til at udbrede evangeliet. En sådan frihed til at rejse ville have været umuligt i andre tidsaldre.
3) Mens Rom havde erobret militært, havde Grækenland erobret kulturelt. En "almindelig" form for det græske sprog (forskelligt fra klassisk græsk) var den handel sprog og blev talt i hele imperiet, hvilket gør det muligt at kommunikere evangeliet til mange forskellige mennesker grupper gennem et fælles sprog.
4) Den omstændighed, at mange falske idoler havde undladt at give dem sejr over de romerske erobrere fået mange til at opgive tilbedelsen af disse afguder. På samme tid, i de mere "kulturperler" byer den græske filosofi og videnskab af tiden venstre andre åndeligt tomme på samme måde, at ateisme af kommunistiske regeringer efterlader et åndeligt tomrum i dag.
5) De mysteriereligioner af tiden lagt vægt på en frelser-gud og krævede tilbedere til at tilbyde blodige ofre, og dermed gøre evangeliet om Kristus, som involverede en ultimative offer troværdige til dem. Grækerne troede også på sjælens udødelighed (men ikke af kroppen).
6) Den romerske hær rekrutteres soldater blandt de provinser, der indfører disse mænd til romersk kultur og ideer (som f.eks evangeliet), som ikke havde nået de afsidesliggende provinser endnu. De tidligste Indførelse af evangeliet til Storbritannien var et resultat af de bestræbelser, kristne soldater stationeret der.
Ovenstående udsagn er baseret på mænd dr kigger på det tidspunkt, og spekulere over, hvorfor netop dette punkt i historien var en god tid, for Kristus til at komme. Men vi forstår, at Guds veje ikke er vore veje (Esajas 55:8), og disse måske eller måske ikke har været nogle grunde for hvorfor han valgte netop tid til at sende sin Søn. Fra led i Galaterbrevet 3 og 4, er det klart, at Gud forsøgte at lægge et fundament gennem den jødiske lov, der ville forberede sig på Messias 'komme. Loven skulle hjælpe folk til at forstå dybden af deres syndighed (i, at de var ude af stand til at holde loven), så de kan lettere acceptere kur for, at synden gennem Jesus Messias (Gal. 3:22-23; romerne 3 :19-20). Loven blev også "sat i spidsen" (Gal. 3:24) til at føre folk til Jesus som Messias. Det gjorde dette gennem sine mange profetier om Messias, som Jesus opfyldte. Hertil offersystemet, der pegede på behovet for et offer for synd samt sin egen utilstrækkelighed (med hver ofre altid kræver senere supplerende).Det Gamle Testamentes historie malede også billeder af den person og arbejde i Kristus gennem flere arrangementer og religiøse fester (såsom vilje Abraham at ofre Isak, eller detaljerne i påsken under udvandringen fra Egypten, osv.).
Endelig Kristus kom, da han gjorde i opfyldelsen af den specifikke profeti. Daniel 9:24-27 taler om "70 uger" eller de halvfjerds "syvere." Fra kontekst, se disse "uger" eller "syvere" til grupper på syv år, ikke syv dage. Vi kan undersøge historien og tage detaljerne i de første 69 uger (den syttende uge vil finde sted på et senere tidspunkt). Nedtællingen af de 70 uger starter med "gå ud af kommandoen til at genoprette og bygge Jerusalem" (vers 25). Denne kommando blev givet af Artaxerxes longimanus i 445 f.Kr. (Se Nehemias 2:5). Efter syv "syvere" plus 62 "syvere" eller 69 x 7 år, profetien siger: "den Salvede vil blive afskåret, og vil ikke have noget. Befolkningen i den hersker, der vil komme vil ødelægge byen og helligdommen ", og at" ende vil komme som en flod "(der betyder store ødelæggelser) (v. 26). Her har vi en umiskendelig reference til Frelserens død på korset. Pointen er, at tidspunktet for Kristi inkarnation falder i tråd med denne detaljerede profeti indspillet af Daniel mere end 500 år forinden.
Timingen af Kristi inkarnation var sådan, at folk i den tid var forberedt på hans komme. Befolkningen i hvert århundrede siden da har mere end tilstrækkelige beviser for, at Jesus virkelig var den lovede Messias gennem hans opfyldelse af Skriften, at billedet og profeterede han kommer i stor detalje.
vi har et frit valg indenfor rammerne givet af gud, er vores frelse inde i dette?
Det er umuligt for os fuldt ud at forstå forholdet mellem Guds suverænitet og menneskets frie vilje og ansvar. Kun Gud virkelig ved, hvordan de arbejder sammen i hans plan for frelse. Med denne doktrin, formentlig mere end med nogen andre er det af afgørende betydning at indrømme vores manglende evne til fuldt ud at forstå Guds natur og vores forhold til Ham. Gå for vidt at begge sider resulterer i et forvrænget forståelse af frelsen.
Skriften er klart, at Gud afgør, hvem der vil blive frelst (Romerbrevet 8:29, 1 Peter 1:2). Ef 1:4 fortæller os, at Gud har valgt os Bibelen gentagne gange beskriver troende som "valgt" (Romerbrevet 8:33, 11:05 "før verdens skabelse." Ef 1:11, Kol 3:12, 1 Thessalonikerbrev 1:4; 1 Peter 1:2, 2:9) og "udvalgte" (Matt 24:22, 31, Mark 13:20, 27; Romerbrevet 11:07, 1 Tim 5:21; 2 Timoteus 2: 10, Titus 1:1; 1 Peter 1:1). Det faktum, at troende er forudbestemt (Romerne 8:29-30, Ef 1:5, 11) og vælges for frelse (Romerbrevet 9:11, 11:28, 2 Peter 1:10) er klar.
Bibelen siger også, at vi er ansvarlige for at modtage Kristus som frelser. Hvis vi tror på Jesus Kristus, vil vi blive frelst (Joh 3:16; Romerne 10:9-10). Gud ved, hvem der vil blive gemt og Gud vælger, der vil blive frelst, og vi skal vælge Kristus for at blive frelst. Hvordan disse kendsgerninger arbejder sammen, er umuligt for en begrænset sind til at forstå (Romerbrevet 11:33-36). Vores ansvar er at bringe evangeliet til verden (Matt 28:18-20; ApG 1:8). Vi bør lade forudviden, valg, og forudbestemmelse op til Gud og bare være lydig i at dele evangeliet.
Har gud på forhånd valgt dem som han vil have i himmerige
Debatten om ubetinget valg er ikke, om eller ikke Gud vælger eller forudbestemmelse folk til frelse, men på hvilket grundlag han vælger dem. Er, at valget er baseret på forudviden, at disse enkeltpersoner vil have tro på Kristus, eller er det baseret på Guds suveræne valg til at redde dem? Som ordet "ubetingede" antyder, er dette synspunkt mener, at Guds valg af folk til frelse sker "uden tilknyttede betingelser, enten planlagt eller på anden måde." Gud vælger folk til frelse ved sit eget suveræne valg og ikke på grund af nogle fremtidige indsats, de vil udføre eller betingelse, at de vil mødes. De, som kommer til Kristus blive hans børn ved Hans vilje, ikke af deres. "De var ikke Guds børn af natur eller på grund af enhver menneskelig begær. Gud selv var den, der gjorde dem til sine børn "(Joh 1:13).
Gud, før verdens grundlæggelse, har valgt at gøre visse personer objekter af Hans ufortjent fordel eller særlige nåde (Mark 13:20, Ef 1:4-5, Åb 13:08; Åb 17:08). Disse personer fra hver stamme, tunge og nation blev udvalgt af Gud til vedtagelse, ikke på grund af noget, de ville gøre, men på grund af hans suveræne vilje (Romerne 9:11-13; Romerne 9:16, Romerne 10:20, 1 Kor 1 :27-29, 2 Tim 1:9). Gud kunne have valgt at gemme alle mænd (han helt sikkert har magt og myndighed til at gøre dette), og han kunne have valgt at spare ingen (Han er ikke forpligtet til at redde nogen). Han i stedet valgte at spare nogle og lade andre til konsekvenserne af deres synd (Anden Mosebog 33:19, Mosebog 7:6-7, Romerne 9:10-24, ApG 13:48; 1 Peter 2:8).
Der er mange vers i både Det Gamle og Det Nye Testamente, som taler om valg, og når man ser på hele Bibelen lærer om valg og forudbestemmelse, bliver det klart, at Guds valg ikke var baseret på en planlagt handling eller reaktion, men var baseret udelukkende på Guds egen god fornøjelse og suveræne vilje. Korrekt forstået, Guds ubetingede valg er et led i den ubrydelige kæde af frelse ses i Romerbrevet 8:28-29: "For dem, som han forud har kendt, har han også forudbestemt til at blive formet til billedet af sin søn, så at Han ville være den førstefødte blandt mange brødre, og disse, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og disse som han kaldte, han også gjort retfærdige, og disse hvem han er berettiget, har han også herliggjort "Alle dem, der er forudbestemt, vil blive frelst (Joh 6:39. Romerbrevet 8:30), fordi det er dem, at Gud Faderen giver til Jesus Kristus (Joh 6:37), som vil rejse dem op på den yderste dag (Joh 6:39; Joh 17:02). De er Kristi får (Joh 10:1-30), der hører hans røst, og for hvem han døde (Joh 10:15), for at give dem evigt liv og gøre dem sikre for evigt i Guds hånd (Joh 10:26 - 30).
Der er flere almindelige misforståelser om betingelsesløs valg. Først er det vigtigt at forstå, at læren ikke lærer, at Guds valg er lunefuld eller vilkårlig. Det er ikke tilfældig eller gjort uden grund. Hvad gør den lærer er, at Gud vælger nogen til at frelse ikke på grund af noget, værdige Guds fund i, at de enkelte, men på grund af hans uudgrundelige, mystiske vilje. Han får valget om, hvem der vil blive gemt til Hans egne grunde, ifølge hans egen perfekte vilje og for hans eget bedste fornøjelse (Ef 1:5). Og mens nogle indsigelse mod læren om valget som værende uretfærdig, er det ikke desto mindre baseret på Guds vilje, og det behager Gud, og derfor skal det være en god og perfekt lige.
En anden misforståelse er, at betingelsesløs valg udelukker og kvæler evangelisering, men virkeligheden er netop det modsatte, det giver, og bekræfter det. Når man rigtigt forstår, at Gud har ikke kun valgt nogle mennesker til frelse, men også har ordineret midlet til frelse-forkyndelsen af evangeliet (Rom 1:16; Romerne 10:14-17)-det giver at sprede evangeliets budskab og opfordringen til evangelisering. Vi ser denne ting i Paulus, han skriver til Timotheus midt i den dybe forfølgelse. "Jeg udholde alt af hensyn til dem, der er valgt, at de også kan få den frelse, som er i Kristus" (2 Tim 2:10). En korrekt forståelse af læren om valget opmuntrer evangelisering og garanterer dens succes. Det overvinder frygten for fiasko, når de deler evangeliet og giver folk til at forblive tro mod budskabet i tider med stor forfølgelse. De ved, at magten ligger i evangeliets budskab, og i Guds suveræne valg, og ikke i deres egen svage præsentation. En bibelsk forståelse af valget hjælper én dele evangeliet frit med alle mennesker, vel vidende at en af dem kunne være Kristi får, som han kalder i sin fold (Joh 10:16). Det er ikke op til os at afgøre, om nogen er vælger eller ikke vælger, og der er altid et håb om frelse for alle, der vil omvende sig fra sine synder og tro på Kristus. Evangeliets budskab skal forkyndes for alle mennesker i bevidstheden om, at Gud vil bruge den til at trække sine får til sig.
Ubetinget valg også betyder ikke, at der vil være mennesker i himlen, som ikke ønsker at være der, ej heller vil der være folk i Helvede, der ønskede at blive frelst, men kunne ikke fordi de ikke var vælger. Ubetinget valget ordentligt anerkender, at bortset fra Guds overnaturlige arbejde i livet i en synder, vil mænd altid vælge at afvise Gud og gøre oprør mod ham. Hvad betingelsesløs valg betyder korrekt erkende er, at Gud griber ind i livet for de udvalgte og arbejder i deres liv gennem Den Hellige Ånd, så de villigt reagerer i tro på Ham. Fordi de er "sine får ... de hører hans røst og følger ham" (Joh 10:1-30). Hvad de ikke valgte, er Gud stadig nådig til dem, men på grund af deres synd de ikke er taknemmelige for, at nåde, ligesom de heller ikke anerkender Ham som Gud (Romerbrevet 1:18-20). Derfor modtager de bare straffen på grund af dem. Dem, som Gud vælger nyder godt af hans suveræne nåde og barmhjertighed, og dem, som han ikke vælger modtage den retfærdighed, de har optjent. Mens de udvalgte modtage Guds fuldkomne nåde, de ikke valgte modtage Guds fuldkomne retfærdighed.
De, der argumenterer imod betingelsesløs valget ofte bruger vers som 1 Tim 2:4 og Joh 3:16. Hvordan kan vi forene valg med et vers, som jeg Timothy 2:4, der siger, at Gud "vil, at alle mig til at blive frelst," eller Johannes 3:16, der siger Gud "således elskede verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv "? Svaret ligger i korrekt forståelse af Guds vilje og Guds kærlighed. Guds passive bliver behov for at blive forstået i modsætning til hans dekreteret vil (de ting han forudordinerede til at ske). Den passive Guds vilje omfatter de ting, han kunne ønske i en vis forstand, men ikke prædestinerer ham eller bringe til at passere. Bestemt, hvis Gud er suveræn og almægtig, som Bibelen erklærer ham at være, så han kunne føre til frelse for alle mennesker, hvis det var hans dekreteret eller forudbestemt vilje. Forening af dette vers og andre med de mange, som lærer valget er en ubetinget valg af Gud er ikke sværere at anerkende, at der er ting, Gud kunne ønske, men bestemmer ikke til at ske. Man kan sige, at Gud ikke ønsker mænd til at synde, men som en del af hans forudbestemte plan Han tillader dem til at synde. Så mens der er en reel følelse, hvor Gud ikke tager glæde i ødelæggelsen af de onde og ønsker, at alle blive frelst, Hans forudbestemt plan giver mulighed for, at nogle vil gå til helvede.
På lignende måde, om Johannes 3:16 og Guds kærlighed forskellen ligger i Guds generelle kærlighed til alle skabninger og hele menneskeheden versus Hans specifikke kærlighed til sine børn, de udvalgte. Forskellen er, at Guds kærlighed til Hans udvalgte er en intensiv kærlighed, som har faktisk gjort noget ved deres fortabte tilstand i stedet for blot at sidde med at ønske, at de i ville vende til at elske ham, et billede så ofte tryllet frem af dem, der tror sig at være kontrol over deres egen evige skæbne. Forstås i bred forstand, ønsker Gud alle til at blive frelst, og han elsker hele menneskeheden, men det er helt forskellig fra den særlige kærlighed, han har til sine udvalgte og hans lyst og mulighed for deres frelse.
Når man undersøger, hvad Bibelen lærer om valg og forudbestemmelse, bliver det klart, at læren om betingelsesløs valg præcist giver udtryk hvad Bibelen lærer om dette vigtige emne. Mens dette-eller et af de øvrige Lærdomme om nåde kan stå på deres egne fortjenester, deres betydning bliver endnu tydeligere, når de betragtes samlet systematisk med hele Bibelen lærer om frelse. De hovedsagelig tjener som byggesten, med hver enkelt møblering af en nødvendig del af en bibelsk forståelse af frelsen. Samlet fordærvelse definerer menneskets behov for frelse og afslører hans håbløshed, når overladt til sine egne ressourcer. Det efterlader mand med spørgsmålet "Hvem kan så blive frelst?" Svaret ligger i en forståelse af betingelsesløs valg-Guds suveræne valg at redde folk på trods af deres fordærvelse og udelukkende baseret på hans forløsende for sig folk fra alle stammer, tunge og nation. Dette Han udretter ved at forudbestemme dem "til barnekår ved Jesus Kristus til sig selv, efter den gode fornøjelsen af hans vilje" (Ef 1:5). En korrekt forståelse af denne doktrin bør ikke medføre spørgsmålstegn ved Guds retfærdighed, men i stedet i forundres over hans store barmhjertighed. Det spørgsmål, vi burde virkelig spørge, er ikke derfor, Gud vælger kun nogle til frelse, men hvorfor han ville vælge nogen overhovedet.
Bibel citater(citater) fra
http://www.udfordringen.dk/bibel/
http://jesusnet.dk/index.php?special_id=6
http://carm.org/does-daniel-9-24-27-predict-jesus
Ja hvorfor... en test måske..
Når vi spørger, hvorfor Gud tester os, eller giver os mulighed for at blive testet, er vi indrømmer, at testning faktisk kommer fra Ham, som det klart undervises i Skriften. Selvom vi er forbudt at teste ham (Mos 6:16; Matthæus 4:7), når Gud prøver sine børn, Han gør en værdifuld ting. David søgte Guds test, bede ham om at undersøge hans hjerte og sind og se, at de var sande til ham (Sl 26:2; 139:23). I både Det Gamle og Det Nye Testamente, oversat ordene "test" betyder at bevise ved at prøve. Derfor, når Gud prøver sine børn, formålet er at bevise, at vores tro er ægte. Ikke at Gud nødt til at bevise det til sig, da han kender alle ting, men derimod er han bevise over for os, at vores tro er virkelig, at vi virkelig er hans børn, og at ingen prøve eller analyse, vil overvinde denne tro.
I sin lignelse om sædemanden, identificerer Jesus dem, der falder væk som dem, der modtager frø af Guds ord med glæde, men så snart en testtidspunktet kommer sammen, falder de bort. James tydeligt forklarer, at afprøvning af vores tro udvikler udholdenhed, hvilket fører til modenhed i vores vandring med Gud. Udholdenhed i tider med forsøg og test vil resultere i vor åndelige modenhed, vores fuldstændighed (Jak 1:3-4). James fortsætter med at sige, at test er en velsignelse, fordi når testen er overstået, og vi har "bestået prøven," vi vil "modtage livets krone, som Gud har lovet dem, der elsker ham" (James 1:12 ). Test og prøver kommer fra vores himmelske Fader, som virker alt sammen til gode for dem, der elsker ham, og som er kaldet til at blive Guds børn (Rom 8:28).
Beretningen om Job er et perfekt eksempel på Gud, så en af hans hellige til at blive testet af Djævelen. Job bar alle hans prøvelser tålmodigt og "ikke synd ved at opkræve Gud med forseelser" (Job 1:22). Men beretningen om Jobs test er bevis på, at Satans evne til at friste os, er begrænset af Guds suveræne kontrol. Ingen dæmon kan teste eller plage os over, hvad Gud har indstiftet for Hans perfekte formål og vores fordel.
Der er mange eksempler, der kan bruges til at illustrere de positive resultater fra vores testes. Salmisten sammenligner vores test til målet om at være raffineret som sølv (Salme 66:10). Andre steder i Skriften, vi kan læse om vores prøvelser som for guld bliver raffineret for at fjerne alle urenheder (1 Peter 1:7). Ved afprøvning af vores tro, får Gud os til at vokse og modnes til stærke disciple, der virkelig kan leve af tro på ham, ikke ved hvad vi ser (2 Kor 5:7).
Ved test og forsøg kommer vores vej, skal vi modtage dem med glæde, fordi vi ved, at det er Gud, der giver dem mulighed for at styrke vores tro. Når vi er slået om i livets storme, ligesom træ, der graver sine rødder dybere og dybere for en større greb, skal vi grave vores rødder dybere ind i Guds Ord, så vi kan modstå, hvad kommer imod os.
Tryggeste af alle, vi ved, at Gud aldrig vil tillade os at blive testet ud over, hvad vi er i stand til at håndtere og i alle ting vil give en vej ud af testen (1 Kor 10:13). Dette betyder ikke, at han vil fjerne retssagen fra os. Hvorfor ville han, når han siger, forsøg er til vores fordel? Tværtimod, den "vej ud" er den vej igennem. forsøget, med Ham nogensinde trofast ved vores side, indtil vi kommer ud på den anden side af det ved hans nåde og magt, stærkere og mere modne kristne.
, hvorfor sendte han så "først" kristus for 2000 år siden?
Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven "(Gal. 4:4). Dette vers erklærer, at Gud Fader sendte sin Søn, når "tidens fylde kom." Der var mange ting, der forekommer på tidspunktet for det første århundrede, at det mindste af menneskelige ræsonnement, synes at gøre det ideelt for Kristus til at komme derefter.
1) Der var en stor forventning blandt jøderne på den tid, at Messias ville komme. Den romerske hersker over Israel gjorde jøderne sultne for Messias 'komme.
2) Rom havde samlet en stor del af verden under sin regering, hvilket giver en følelse af enhed til de forskellige lande. Også, fordi imperium var relativt fredeligt, rejser var muligt, så de tidlige kristne til at udbrede evangeliet. En sådan frihed til at rejse ville have været umuligt i andre tidsaldre.
3) Mens Rom havde erobret militært, havde Grækenland erobret kulturelt. En "almindelig" form for det græske sprog (forskelligt fra klassisk græsk) var den handel sprog og blev talt i hele imperiet, hvilket gør det muligt at kommunikere evangeliet til mange forskellige mennesker grupper gennem et fælles sprog.
4) Den omstændighed, at mange falske idoler havde undladt at give dem sejr over de romerske erobrere fået mange til at opgive tilbedelsen af disse afguder. På samme tid, i de mere "kulturperler" byer den græske filosofi og videnskab af tiden venstre andre åndeligt tomme på samme måde, at ateisme af kommunistiske regeringer efterlader et åndeligt tomrum i dag.
5) De mysteriereligioner af tiden lagt vægt på en frelser-gud og krævede tilbedere til at tilbyde blodige ofre, og dermed gøre evangeliet om Kristus, som involverede en ultimative offer troværdige til dem. Grækerne troede også på sjælens udødelighed (men ikke af kroppen).
6) Den romerske hær rekrutteres soldater blandt de provinser, der indfører disse mænd til romersk kultur og ideer (som f.eks evangeliet), som ikke havde nået de afsidesliggende provinser endnu. De tidligste Indførelse af evangeliet til Storbritannien var et resultat af de bestræbelser, kristne soldater stationeret der.
Ovenstående udsagn er baseret på mænd dr kigger på det tidspunkt, og spekulere over, hvorfor netop dette punkt i historien var en god tid, for Kristus til at komme. Men vi forstår, at Guds veje ikke er vore veje (Esajas 55:8), og disse måske eller måske ikke har været nogle grunde for hvorfor han valgte netop tid til at sende sin Søn. Fra led i Galaterbrevet 3 og 4, er det klart, at Gud forsøgte at lægge et fundament gennem den jødiske lov, der ville forberede sig på Messias 'komme. Loven skulle hjælpe folk til at forstå dybden af deres syndighed (i, at de var ude af stand til at holde loven), så de kan lettere acceptere kur for, at synden gennem Jesus Messias (Gal. 3:22-23; romerne 3 :19-20). Loven blev også "sat i spidsen" (Gal. 3:24) til at føre folk til Jesus som Messias. Det gjorde dette gennem sine mange profetier om Messias, som Jesus opfyldte. Hertil offersystemet, der pegede på behovet for et offer for synd samt sin egen utilstrækkelighed (med hver ofre altid kræver senere supplerende).Det Gamle Testamentes historie malede også billeder af den person og arbejde i Kristus gennem flere arrangementer og religiøse fester (såsom vilje Abraham at ofre Isak, eller detaljerne i påsken under udvandringen fra Egypten, osv.).
Endelig Kristus kom, da han gjorde i opfyldelsen af den specifikke profeti. Daniel 9:24-27 taler om "70 uger" eller de halvfjerds "syvere." Fra kontekst, se disse "uger" eller "syvere" til grupper på syv år, ikke syv dage. Vi kan undersøge historien og tage detaljerne i de første 69 uger (den syttende uge vil finde sted på et senere tidspunkt). Nedtællingen af de 70 uger starter med "gå ud af kommandoen til at genoprette og bygge Jerusalem" (vers 25). Denne kommando blev givet af Artaxerxes longimanus i 445 f.Kr. (Se Nehemias 2:5). Efter syv "syvere" plus 62 "syvere" eller 69 x 7 år, profetien siger: "den Salvede vil blive afskåret, og vil ikke have noget. Befolkningen i den hersker, der vil komme vil ødelægge byen og helligdommen ", og at" ende vil komme som en flod "(der betyder store ødelæggelser) (v. 26). Her har vi en umiskendelig reference til Frelserens død på korset. Pointen er, at tidspunktet for Kristi inkarnation falder i tråd med denne detaljerede profeti indspillet af Daniel mere end 500 år forinden.
Timingen af Kristi inkarnation var sådan, at folk i den tid var forberedt på hans komme. Befolkningen i hvert århundrede siden da har mere end tilstrækkelige beviser for, at Jesus virkelig var den lovede Messias gennem hans opfyldelse af Skriften, at billedet og profeterede han kommer i stor detalje.
vi har et frit valg indenfor rammerne givet af gud, er vores frelse inde i dette?
Det er umuligt for os fuldt ud at forstå forholdet mellem Guds suverænitet og menneskets frie vilje og ansvar. Kun Gud virkelig ved, hvordan de arbejder sammen i hans plan for frelse. Med denne doktrin, formentlig mere end med nogen andre er det af afgørende betydning at indrømme vores manglende evne til fuldt ud at forstå Guds natur og vores forhold til Ham. Gå for vidt at begge sider resulterer i et forvrænget forståelse af frelsen.
Skriften er klart, at Gud afgør, hvem der vil blive frelst (Romerbrevet 8:29, 1 Peter 1:2). Ef 1:4 fortæller os, at Gud har valgt os Bibelen gentagne gange beskriver troende som "valgt" (Romerbrevet 8:33, 11:05 "før verdens skabelse." Ef 1:11, Kol 3:12, 1 Thessalonikerbrev 1:4; 1 Peter 1:2, 2:9) og "udvalgte" (Matt 24:22, 31, Mark 13:20, 27; Romerbrevet 11:07, 1 Tim 5:21; 2 Timoteus 2: 10, Titus 1:1; 1 Peter 1:1). Det faktum, at troende er forudbestemt (Romerne 8:29-30, Ef 1:5, 11) og vælges for frelse (Romerbrevet 9:11, 11:28, 2 Peter 1:10) er klar.
Bibelen siger også, at vi er ansvarlige for at modtage Kristus som frelser. Hvis vi tror på Jesus Kristus, vil vi blive frelst (Joh 3:16; Romerne 10:9-10). Gud ved, hvem der vil blive gemt og Gud vælger, der vil blive frelst, og vi skal vælge Kristus for at blive frelst. Hvordan disse kendsgerninger arbejder sammen, er umuligt for en begrænset sind til at forstå (Romerbrevet 11:33-36). Vores ansvar er at bringe evangeliet til verden (Matt 28:18-20; ApG 1:8). Vi bør lade forudviden, valg, og forudbestemmelse op til Gud og bare være lydig i at dele evangeliet.
Har gud på forhånd valgt dem som han vil have i himmerige
Debatten om ubetinget valg er ikke, om eller ikke Gud vælger eller forudbestemmelse folk til frelse, men på hvilket grundlag han vælger dem. Er, at valget er baseret på forudviden, at disse enkeltpersoner vil have tro på Kristus, eller er det baseret på Guds suveræne valg til at redde dem? Som ordet "ubetingede" antyder, er dette synspunkt mener, at Guds valg af folk til frelse sker "uden tilknyttede betingelser, enten planlagt eller på anden måde." Gud vælger folk til frelse ved sit eget suveræne valg og ikke på grund af nogle fremtidige indsats, de vil udføre eller betingelse, at de vil mødes. De, som kommer til Kristus blive hans børn ved Hans vilje, ikke af deres. "De var ikke Guds børn af natur eller på grund af enhver menneskelig begær. Gud selv var den, der gjorde dem til sine børn "(Joh 1:13).
Gud, før verdens grundlæggelse, har valgt at gøre visse personer objekter af Hans ufortjent fordel eller særlige nåde (Mark 13:20, Ef 1:4-5, Åb 13:08; Åb 17:08). Disse personer fra hver stamme, tunge og nation blev udvalgt af Gud til vedtagelse, ikke på grund af noget, de ville gøre, men på grund af hans suveræne vilje (Romerne 9:11-13; Romerne 9:16, Romerne 10:20, 1 Kor 1 :27-29, 2 Tim 1:9). Gud kunne have valgt at gemme alle mænd (han helt sikkert har magt og myndighed til at gøre dette), og han kunne have valgt at spare ingen (Han er ikke forpligtet til at redde nogen). Han i stedet valgte at spare nogle og lade andre til konsekvenserne af deres synd (Anden Mosebog 33:19, Mosebog 7:6-7, Romerne 9:10-24, ApG 13:48; 1 Peter 2:8).
Der er mange vers i både Det Gamle og Det Nye Testamente, som taler om valg, og når man ser på hele Bibelen lærer om valg og forudbestemmelse, bliver det klart, at Guds valg ikke var baseret på en planlagt handling eller reaktion, men var baseret udelukkende på Guds egen god fornøjelse og suveræne vilje. Korrekt forstået, Guds ubetingede valg er et led i den ubrydelige kæde af frelse ses i Romerbrevet 8:28-29: "For dem, som han forud har kendt, har han også forudbestemt til at blive formet til billedet af sin søn, så at Han ville være den førstefødte blandt mange brødre, og disse, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og disse som han kaldte, han også gjort retfærdige, og disse hvem han er berettiget, har han også herliggjort "Alle dem, der er forudbestemt, vil blive frelst (Joh 6:39. Romerbrevet 8:30), fordi det er dem, at Gud Faderen giver til Jesus Kristus (Joh 6:37), som vil rejse dem op på den yderste dag (Joh 6:39; Joh 17:02). De er Kristi får (Joh 10:1-30), der hører hans røst, og for hvem han døde (Joh 10:15), for at give dem evigt liv og gøre dem sikre for evigt i Guds hånd (Joh 10:26 - 30).
Der er flere almindelige misforståelser om betingelsesløs valg. Først er det vigtigt at forstå, at læren ikke lærer, at Guds valg er lunefuld eller vilkårlig. Det er ikke tilfældig eller gjort uden grund. Hvad gør den lærer er, at Gud vælger nogen til at frelse ikke på grund af noget, værdige Guds fund i, at de enkelte, men på grund af hans uudgrundelige, mystiske vilje. Han får valget om, hvem der vil blive gemt til Hans egne grunde, ifølge hans egen perfekte vilje og for hans eget bedste fornøjelse (Ef 1:5). Og mens nogle indsigelse mod læren om valget som værende uretfærdig, er det ikke desto mindre baseret på Guds vilje, og det behager Gud, og derfor skal det være en god og perfekt lige.
En anden misforståelse er, at betingelsesløs valg udelukker og kvæler evangelisering, men virkeligheden er netop det modsatte, det giver, og bekræfter det. Når man rigtigt forstår, at Gud har ikke kun valgt nogle mennesker til frelse, men også har ordineret midlet til frelse-forkyndelsen af evangeliet (Rom 1:16; Romerne 10:14-17)-det giver at sprede evangeliets budskab og opfordringen til evangelisering. Vi ser denne ting i Paulus, han skriver til Timotheus midt i den dybe forfølgelse. "Jeg udholde alt af hensyn til dem, der er valgt, at de også kan få den frelse, som er i Kristus" (2 Tim 2:10). En korrekt forståelse af læren om valget opmuntrer evangelisering og garanterer dens succes. Det overvinder frygten for fiasko, når de deler evangeliet og giver folk til at forblive tro mod budskabet i tider med stor forfølgelse. De ved, at magten ligger i evangeliets budskab, og i Guds suveræne valg, og ikke i deres egen svage præsentation. En bibelsk forståelse af valget hjælper én dele evangeliet frit med alle mennesker, vel vidende at en af dem kunne være Kristi får, som han kalder i sin fold (Joh 10:16). Det er ikke op til os at afgøre, om nogen er vælger eller ikke vælger, og der er altid et håb om frelse for alle, der vil omvende sig fra sine synder og tro på Kristus. Evangeliets budskab skal forkyndes for alle mennesker i bevidstheden om, at Gud vil bruge den til at trække sine får til sig.
Ubetinget valg også betyder ikke, at der vil være mennesker i himlen, som ikke ønsker at være der, ej heller vil der være folk i Helvede, der ønskede at blive frelst, men kunne ikke fordi de ikke var vælger. Ubetinget valget ordentligt anerkender, at bortset fra Guds overnaturlige arbejde i livet i en synder, vil mænd altid vælge at afvise Gud og gøre oprør mod ham. Hvad betingelsesløs valg betyder korrekt erkende er, at Gud griber ind i livet for de udvalgte og arbejder i deres liv gennem Den Hellige Ånd, så de villigt reagerer i tro på Ham. Fordi de er "sine får ... de hører hans røst og følger ham" (Joh 10:1-30). Hvad de ikke valgte, er Gud stadig nådig til dem, men på grund af deres synd de ikke er taknemmelige for, at nåde, ligesom de heller ikke anerkender Ham som Gud (Romerbrevet 1:18-20). Derfor modtager de bare straffen på grund af dem. Dem, som Gud vælger nyder godt af hans suveræne nåde og barmhjertighed, og dem, som han ikke vælger modtage den retfærdighed, de har optjent. Mens de udvalgte modtage Guds fuldkomne nåde, de ikke valgte modtage Guds fuldkomne retfærdighed.
De, der argumenterer imod betingelsesløs valget ofte bruger vers som 1 Tim 2:4 og Joh 3:16. Hvordan kan vi forene valg med et vers, som jeg Timothy 2:4, der siger, at Gud "vil, at alle mig til at blive frelst," eller Johannes 3:16, der siger Gud "således elskede verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv "? Svaret ligger i korrekt forståelse af Guds vilje og Guds kærlighed. Guds passive bliver behov for at blive forstået i modsætning til hans dekreteret vil (de ting han forudordinerede til at ske). Den passive Guds vilje omfatter de ting, han kunne ønske i en vis forstand, men ikke prædestinerer ham eller bringe til at passere. Bestemt, hvis Gud er suveræn og almægtig, som Bibelen erklærer ham at være, så han kunne føre til frelse for alle mennesker, hvis det var hans dekreteret eller forudbestemt vilje. Forening af dette vers og andre med de mange, som lærer valget er en ubetinget valg af Gud er ikke sværere at anerkende, at der er ting, Gud kunne ønske, men bestemmer ikke til at ske. Man kan sige, at Gud ikke ønsker mænd til at synde, men som en del af hans forudbestemte plan Han tillader dem til at synde. Så mens der er en reel følelse, hvor Gud ikke tager glæde i ødelæggelsen af de onde og ønsker, at alle blive frelst, Hans forudbestemt plan giver mulighed for, at nogle vil gå til helvede.
På lignende måde, om Johannes 3:16 og Guds kærlighed forskellen ligger i Guds generelle kærlighed til alle skabninger og hele menneskeheden versus Hans specifikke kærlighed til sine børn, de udvalgte. Forskellen er, at Guds kærlighed til Hans udvalgte er en intensiv kærlighed, som har faktisk gjort noget ved deres fortabte tilstand i stedet for blot at sidde med at ønske, at de i ville vende til at elske ham, et billede så ofte tryllet frem af dem, der tror sig at være kontrol over deres egen evige skæbne. Forstås i bred forstand, ønsker Gud alle til at blive frelst, og han elsker hele menneskeheden, men det er helt forskellig fra den særlige kærlighed, han har til sine udvalgte og hans lyst og mulighed for deres frelse.
Når man undersøger, hvad Bibelen lærer om valg og forudbestemmelse, bliver det klart, at læren om betingelsesløs valg præcist giver udtryk hvad Bibelen lærer om dette vigtige emne. Mens dette-eller et af de øvrige Lærdomme om nåde kan stå på deres egne fortjenester, deres betydning bliver endnu tydeligere, når de betragtes samlet systematisk med hele Bibelen lærer om frelse. De hovedsagelig tjener som byggesten, med hver enkelt møblering af en nødvendig del af en bibelsk forståelse af frelsen. Samlet fordærvelse definerer menneskets behov for frelse og afslører hans håbløshed, når overladt til sine egne ressourcer. Det efterlader mand med spørgsmålet "Hvem kan så blive frelst?" Svaret ligger i en forståelse af betingelsesløs valg-Guds suveræne valg at redde folk på trods af deres fordærvelse og udelukkende baseret på hans forløsende for sig folk fra alle stammer, tunge og nation. Dette Han udretter ved at forudbestemme dem "til barnekår ved Jesus Kristus til sig selv, efter den gode fornøjelsen af hans vilje" (Ef 1:5). En korrekt forståelse af denne doktrin bør ikke medføre spørgsmålstegn ved Guds retfærdighed, men i stedet i forundres over hans store barmhjertighed. Det spørgsmål, vi burde virkelig spørge, er ikke derfor, Gud vælger kun nogle til frelse, men hvorfor han ville vælge nogen overhovedet.
Bibel citater(citater) fra
http://www.udfordringen.dk/bibel/
http://jesusnet.dk/index.php?special_id=6
http://carm.org/does-daniel-9-24-27-predict-jesus
flexblock
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
