Frikirker hører ikke under folkekirken, og medlemmerne bestemmer selv hvad der skal ske under gudstjenesten. Læs her hvad en frikirke er, og få basal viden om seks forskellige frikirker
En frikirke er betegnelse på et kirkesamfund, som står uden for folkekirken. Det betyder, at kirken selv kan bestemme sin organisationsstruktur og undervisning.
Frikirken får ikke økonomisk tilskud fra staten, men har ifølge grundlovens sikring af religionsfrihed lov til at etablere sig med egne kirkebygninger, præster og så videre.
Når der skal lejes lokaler til kirken, købes inventar, afholdes aktiviteter og betales lønninger er det medlemmerne selv, der betaler. Det foregår som regel ved kirkeindsamlinger og tiende, hvilket vil sige at medlemmerne giver en tiendedel af deres indkomst til kirken. Forudsætningen for, at en frikirke kan bestå, er frivillig arbejdskraft og personlige bidrag.
I Danmark findes der omkring 300 frikirker. De har det tilfælles, at de er uden et overordnet regelsæt for, hvordan gudstjenesten skal forløbe. Der er derfor plads til, at medlemmer frit kan bidrage med spontane vidnesbyrd, det vil sige personlige fortællinger om, hvad de har oplevet med Gud.
Annonce
Glad lovsang og musik er desuden en væsentlig del af flere frikirkers gudstjeneste.
Hør en lovsang fra pinsekirken her:En række frikirker, heriblandt baptistkirken, apostolsk kirke og flere pinsekirker og husmenigheder har dannet netværket FrikirkeNet. Netværket er blevet stiftet med henblik på at danne et samarbejde imellem danske frikirker og etablere nye kirker, socialt arbejde og international mission og nødhjælp.
Baptistkirken Den første frikirke i Danmark var baptistkirken, og den blev etableret i 1839. Ordet ’baptist’ stammer fra det græske ord baptismos, som betyder dåb. For baptistkirken har dåben en særlig betydning.
Baptister mener, at dåben kun skal gælde for mennesker med en personlig tro. Samtidig udføres dåben ved, at præsten dypper personen helt under vand. Oftest har kirken et bassin til dette formål, men dåben kan også foregå i en flod eller lignende, som også Johannes Døberen gjorde det. Mange frikirker praktiserer ligesom baptistkirken også voksendåb.
Udover dåben anerkender baptistkirken nadveren som et sakramente. Nadver er for alle, både udøbte og børn.
Baptistkirken tæller 5100 medlemmer fordelt på 51 menigheder i Danmark. På verdensplan er der mere end 100 millioner baptister.
LÆS MERE OM BAPTISTKIRKEN I TEMAET OM KIRKERETNINGER HER
Syvende Dags Adventistkirken Syvende Dags Adventistkirken har sine rødder i de store vækkelser i Europa og USA i 1820-40. Frikirken, som i daglig tale kaldes Adventistkirken, blev formelt stiftet i 1863.
I centrum af Adventistkirkens lære står Bibelens profetier om Kristi genkomst. Navnet stammer fra advent, som betyder ’komme’. Kirkens medlemmer samles til gudstjeneste om lørdagen. Ifølge Adventistkirken er ugens syvende dag, lørdag, nemlig hellig.
Modsat andre frikirker har adventister et holistisk menneskesyn. Det betyder, at de ser på mennesket som et helt menneske. Krop og sjæl kan i deres optik ikke adskilles, og derfor skal begge dele frelses. I den forbindelse tilskyndes kirkens medlemmer at føre en sund livsstil med vegetarisk kost og afholdenhed fra tobak, alkohol og koffein.
På verdensplan finder der omkring 47.000 adventistkirker.
Metodistkirken Navnet ’metodist’ var oprindeligt et øgenavn, der blev tildelt grundlæggerne Charles Wesley (1708-1788) og John Wesley (1703-1791), fordi de havde en metodisk og from tilgang til Bibelen. Senere tog de to brødre navnet til sig som et hædersnavn, og navngav kirken. Metodistkirken blev anerkendt af den danske stat som trossamfund i 1865.
Modsat andre frikirker praktiserer metodistkirken barnedåb og konfirmation. Dåben har til formål at velsigne barnet, og menigheden er faddere, der sammen med forældrene lover at opdrage barnet i den metodistiske tro.
For metodister er den personlige relation til Gud vigtig. Af den grund lægges der vægt på, at man som metodist altid udvikler sit gudsforhold. Fortolkning af Bibelen og deltagelse i gudstjeneste og kirkens øvrige fællesskaber er derfor af stor betydning.
Et vigtigt begreb for metodister er konneksionalisme, der betyder at alle metodist-menigheder er forbundne. For den enkelte præst betyder det, at han eller hun i teorien kan blive sendt til en af de andre metodistkirker. I praksis er præsten dog med i beslutningen.
Der er omkring 1300 metodister i Danmark, og 75 millioner på verdensplan.
LÆS MERE OM METODISTKIRKEN I TEMAET OM KIRKERETNINGER HER Frelsens Hær Frelsens Hær begyndte som en teltmission i Øst-Londons slumkvarterer i 1865. Grundlæggerne var metodisten William Booth (1829-1912) og hans hustru Catherine (1829-1890).
På dette tidspunkt hed bevægelsen Den Kristne Mission, men i 1878 fik den sit nuværende navn Frelsens Hær. Samtidig indførte Booth uniformering af medlemmerne og et rangsystem, hvor præsterne blev kaldt officerer og medlemmerne blev kaldt soldater.
Siden begyndelsen har musik og salmesang på gaden været en vigtig del af Frelsens Hærs identitet. Derudover er det kristne budskab og den konkrete hjælp til mennesker i nød også kendetegn for hæren. Booth udtrykte det med ordene: Soup, soap and salvation (suppe, sæbe og frelse), hvilket understreger, at menneskers umiddelbare behov først skal dækkes, før de er modtagelige for prædiken.
Frelsens Hær adskiller sig markant i forhold til andre protestantiske kirker ved hverken at praktisere dåb eller nadver. Det begrundes med, at troen alene gør mennesket modtageligt for Guds nåde. Disse ritualer og sakramenter er derfor, ifølge Frelsens Hær, overflødige og ikke i overensstemmelse med den protestantiske tro.
Den lidt usædvanlige hær rummer 1047 soldater fordelt på over 30 korps i Danmark. På verdensplan har hæren over 1 million soldater i 124 lande.
LÆS MERE OM FRELSENS HÆR I TEMAET OM KIRKERETNINGER HER Pinsekirken I 1906 i en metodistkirke på Azusa Street i Los Angeles, USA følte medlemmerne, at de blev fyldt af Helligånden. Deres oplevelse var meget lig den nytestamentlige beretning om pinseunderet, hvor Helligånden kom over Jesu disciple på pinsedag. Derfor blev vækkelsen på Azusa Street kaldt Pinsevækkelsen.
Pinsevækkelsen er den hurtigst voksende kristne bevægelse. Kun overgået af den katolske kirke udgør den karismatiske kirke i dag 500 millioner mennesker på verdensplan. Væksten sker primært i Asien, Sydamerika og Afrika.
Pinsekirken adskiller sig fra de andre frikirker ved at lægge større vægt på Helligånden og de åndelige nådegaver. Nådegaver er nævnt hos Paulus som åndelige gaver fra Gud, der modtages, når man tror på ham. Apostlen Paulus var den person, der bidrog mest til kristendommens forkyndelse og lære efter Jesu død. Han anses for at være kristendommens vigtigste person, næst efter Jesus.
Der findes flere nådegaver, for eksempel evnen til at helbrede ved håndspålæggelse, at profetere eller tyde tungetale. Tungetale er et særligt bønnesprog, hvor personen udsiger ’uforståelige’ lyde og ord. Tungetale indbefatter ikke en trancetilstand, personen er ved fuld bevidsthed. Ifølge Paulus er tungetale en måde at snakke hemmeligheder med Gud, og derved blive styrket i troen. Kun få medlemmer har fået nådegaven til at tyde dette sprog.
Pinsekirkens gudstjenester er ofte meget livlige, hvor medlemmerne klapper, synger og danser. Trods dens moderne præg er pinsekirkens teologi meget konservativ. Man forstår Bibelen bogstaveligt og fastholder klassiske familiestrukturer og forståelse af Gud.
Den personlige omvendelse spiller en stor rolle i pinsekirken. Voksendåb er i pinsekirken et symbol på, at det enkelte menneske selvstændigt tager stilling til Jesus.
LÆS MERE OM PINSEKIRKEN I TEMAET OM KIRKERETNINGER HER
Se en kvinde blive voksendøbt og tale i tunger herDen apostolske kirke Den apostolske kirke er en gren af pinsebevægelsen, og dens gudstjenester er derfor også prægede af moderne lovsang og helbredelse ved bøn. Navnet stammer fra det græske ord apostolos, som betyder ’udsendt’. Derfor er apostolsk kirke en stærkt missionerende kirke. Samtidig lægges der også vægt på Helligåndens virke i det enkelte menneske, hvilket kommer til udtryk ved personlig bøn, tilbedelse og påkaldelse af Helligånden.
Kirken adskiller sig ved at lægge vægt på de fem tjenestegerninger: apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere. I praksis betyder det, at apostolsk kirke i modsætning til pinsebevægelsens mere frie opbygning ledes af disse tjenester.
Apostolsk kirke tæller i Danmark 3500 medlemmer i 35 menigheder.
LÆS MERE OM APOSTOLSK KIRKE I TEMAET OM KIRKERETNINGER HER