Et fælles sprog kan misbruges

Hvad vælger vi så? At bruge det fælles sprog til at løse vores problemer eller til at skabe flere af dem, spørger Lene Andersen. - Illustration: Pieter Bruegel

Svaret giver udtryk for panelistens holdning

Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.

flexblock

Tema

Bibelen

flexblock

Seneste billedserier

Religiøse protester aflyser Lady Gaga-koncert i Indonesien

Billedserie: Buddhas fødselsdag fejret med lys, vand og farver

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Lene Andersen | 24. marts 2006

ETIK: Betyder historien om Babelstårnet, at Gud bliver sur, når vi mødes i FN og taler engelsk med hinanden? Den jødiske forfatter Lene Andersen fortolker bibelteksten

Spørgsmål:

Gud Herren i Det Gamle Testamentes Første Mosebog skaber mennesket "i vort billede," forbyder os at spise af "træet til kundskab om godt og ondt," men lader os - af den af Gud skabte slange - forlede til alligevel at spise af træet, hvorefter slangen forbandes, og Eva og Adam får deres dom og jages ud af Edens have.

Da "Herren så, at menneskenes ondskab var stor på jorden, og at alt, hvad de ville og planlagde dagen lang, kun var ondt" - da "fortrød Herren, at han havde skabt menneskene på jorden," og kun de ombord på Noa's ark overlever.

Gud velsigner nu Noa og hans sønner og stifter en evig pagt mellem sig og alt levende på jorden med regnbuen som tegn.

Men da menneskene fandt ud af at brænde teglsten og bruge asfalt som mørtel og sagde: "Lad os bygge en by med et tårn, som når op til himlen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal blive spredt over hele jorden," og da Herren ser det, siger han: "Se, de er ét folk med samme sprog. Når de begynder at handle sådan, vil intet af det, de planlægger, være umuligt for dem. Lad os stige ned og forvirre deres sprog, så de ikke forstår hinanden."

Annonce

Det er dette sidste, der er svært at forstå.

Hvorfor er det forkert at bruge de gudskabte evner. Hvorfor er det forkert at stræbe mod Himlen? Alle bønner stræber jo også mod Himlen, lige som Jakobsstigen. Hvorfor er det forkert at tale ét sprog? Hvorfor er det forkert at skabe sig et navn?

Er det så også forkert at skabe et FN, at bygge katedraler med himmelstræbende tårne, at hylde menneskerettigheder, at søge at forstå hinanden?

Jeg er ikke bibelfundamentalist. Jeg opfatter de gamle fortællinger som myter, der indeholder stor sandhed og visdom. Men myten om Babelstårnet og Guds destruktive indgriben - tilsyneladende helt uden nogen "morale" - den fatter jeg ikke.

Er det virkelig den Gud, som sluttede pagt med Noa?

Med venlig hilsen

Arne Thomsen
Solvænget 3
4771 Kalvehave

Svar:

Kære Arne

Rigtig godt spørgsmål!

Jeg læser selv teksten både som religiøs tekst og som et ekko af den kultur, som teksterne opstod i.

Der er ingen tvivl om, at Babel refererer til byen Babylon, som netop havde høje templer, de såkaldte ziguratter; pyramider på op til otte etager, og som "gik helt op til himlen."

På toppen af ziguratterne, sagde man, at guderne eller guden boede. Babylon var datidens New York eller Hong Kong, og det var ikke en hvilken som helst landsby, der havde huse af brændte sten og med tegltag. Det normale må have været lerklinede hytter og trætage eller lignende.

Historien afspejler altså i en eller anden grad ikke-babyloniernes fascination af storbyen og dens moralske fordærv. Præcis som vi andre føler det, første gang vi står som måbende turister på Manhattan.

Qua sin metropolstatus har Babylon tiltrukket folk langvejs fra, og de har naturligvis talt alle mulige forskellige sprog. Et fænomen, man ikke kendte til ude i nomadestammerne og landsbyerne.

Altså har mange anderledes fænomener været at finde i Babylon, og byen har derfor fascineret, skræmt og pirret ikke-babylonierne. Det sproglige kaos i byen har bare været én af tingene.

I Bent Melchiors oversættelse af Mosebøgerne har han været så venlig ud for enkelte uoversatte ord at markere, hvad deres oprindelige betydning var. Ordet Babel betyder i følge Bent Melchior "forvirring."

Men det har også en anden betydning: Bab betød port og El betød gud, på de gamle semitiske sprog. Bab-el betød altså også "guds port." Og det var dét, man forsøgte at bygge med ziguratterne, og dét som historien om Babelstårnet handler om: En port op til Gud - eller en af guderne.

De gudsfrygtige nomader, som vi har Biblen fra, valgte altså at se de mange sprog og den forvirring, som følger i deres kølvand, som Guds straf for menneskeligt hovmod.

Det var det historiske-videnskabelige svar. Her følger det teologiske:

Betyder historien om Babelstårnet, at Gud bliver sur, når vi nu alle sammen mødes i FN og taler engelsk med hinanden?

Det tror jeg ikke. Gud har skabt alle mennesker i sit billede, og der er intet forkert i at mødes og tale det samme sprog. Der var jo heller ikke noget problem i det fælles sprog, før tårnet blev bygget. Det, som er spørgsmålet, er, hvad vi bruger denne nye situation, det fælles sprog, til.

FN, EU og andre samarbejdsinstitutioner, som forsøger at løse konflikter i stedet for at skabe dem, kan Vorherre umuligt have noget imod. De er ikke et forsøg på at bygge et tårn til himlen. Tværtimod er de et forsøg på at løse problemerne på jorden.

Anderledes kunne man derimod sige, at det er med en del af vores videnskabelige forskning og teknologiske udvikling. Var spaltningen af atomet og udviklingen af atombomben ikke et forsøg på at nærme sig guddommelig magt? Og kunne det have ladet sig gøre uden at forskere fra flere forskellige nationer talte samme sprog?

Det fælles sprog er en forudsætning for al international forskning, og i øjeblikket er både videnskab og teknologi ved at bygge "tårne til himlen" i den forstand, at de videnskabelige og teknologiske resultater, som fremkommer i disse år, vil komme til at ændre fundamentalt ved hele klodens livsvilkår.

Gensplejsning og kloning er vel at lege Gud? Kender vi konsekvenserne af at lukke gensplejsede afgrøder og dyr ud i naturen? Svaret er et stort og rungende "NEJ, vi har ikke den fjerneste anelse!"

Kvantefysikken nærmer sig grænsen for, hvad der overhovedet er muligt for os at undersøge, og selv fysikerne kan kun arbejde med formodninger og "tro," når vi når til kvantefysikkens yderste grænser.

Der er intet galt i at forske i kvantefysik, men spørgsmålet er, hvad vi vælger at anvende vores viden til. Kan vi lade være med at anvende ny viden destruktivt? Og ville vi have været forskånet for en lang række fristelser, dersom vi ikke havde alle de nye muligheder, som et fælles sprog efterhånden har været med til at give os?

Og så er vi tilbage ved Adam og Eva:

Med fortæringen af æblet fra Kundskabens Træ fik vi muligheden for at vælge mellem godt og ondt. Fra at have været "uskyldige børn" fik vi den frie vilje til selv at afgøre vores handlinger og dermed også et ansvar.

Hvad vælger vi så? At bruge det fælles sprog til at løse vores problemer eller til at skabe flere af dem? Det fælles sprog er hverken godt eller ondt i sig selv, det er udelukkende et spørgsmål om, hvad vi vælger at bruge det til.

Sincerely yours

Lene Andersen
Jødisk forfatter og foredragsholder

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Del Hold mig opdateret

flexblock