Alex skriver: "så snart du vil overføre en menneskelig egenskab til Gud, skaber du Gud i dit eget billede" - Gud taler vi om i billeder og metaforer - herunder billeder af Gud som en far eller mor for den sags skyld - skulle det være at skabe Gud i sit eget billede? - hvordan i alverden skal vi ellers tale om Gud?

Forudsætter at du ikke kender svaret på forhånd, så Gud har ikke humor... men dog kan han forstælle en vits og glæde sig sammen med os!

Humor har to former, der hvor vitsen bygger på en sproglig tvetydinghed - fx. kan man går i hundene, ved at købe et par fedmule tøfler!

Den anden mulighed er at vi pludseligt ser alternativt til logikken: En mand dør og havner i helved! Her møder han en ven som sidder det med en smuk blodine på skødet - overrasket siger han: "HVAD!! Du er i helved og så bliver du belønnet?" ... "Ahhh" svare vennen... "Nej jeg er hendes straf!"

Eller en kvinde bliver ringe op på sin mobil af sin afdøde mand! Straks spørger hun: "Hvordan er der der hvor du er?"... "Manden svare vi spiser og elsker, elsker og spiser... hele tiden!!" ... "Ahh, du er i himlen!!" siger Konen.... "Nej siger manden, jeg er genfødt som kanin!"

Humor sker altså når hjernen opdager en af disse to sammenhænge, og da Gud allerede kender sammenhængen har han ingen humor. Det han har er at han har givet os den!

Har vi ikke humor er vi ikke længere menneskelige, så hold fast i den!
Vh Per

Jeg er ikke imponeret over Ben Alex's svar, fordi det synes at komplet ignorere Bibelen som kilden, der fortæller hvem og hvordan Gud er.

Om vi synes om det eller ej, så beskriver Bibelen i høj grad Gud i menneskelige termer - det man kalder "antromorphismer" - fordi disse netop hjælper os til at forstå Gud ud fra vores egne forudsætninger. Dette er der absolut ikke noget forkert i. Hvis vi skal tale meningsfuldt om Gud, så er vi nødt til at gøre det sådan, for andet sprog har vi ikke. Gud har dog ikke tænkt sig, at begrænsningen skal være en stopklods for os i samtalen om Gud, således at vi altid konkluderer, at "det kan vi ikke vide noget om", når vi filosoferer over, hvordan Gud er. Det hedder agnosticisme og hører ingen steder hjemme i teologi. Vi kan vide noget om Gud - p.g.a. hans åbenbaring.

At gå videre med tanken og se humoren som "glædens syndefald" og sarkasme som "dæmonisk" kunne jeg ikke helt sætte mig ind i, særligt når Brian Alex fortsætter med selv at hylde humoren med ordene: "Men jeg håber, du har (humor)." Håber Brian Alex på, at vi besidder det dæmoniske og faldne eller hvad?

Derudover er det igen at ignorere Bibelen, hvor humoren er en vigtig del af de literære værktøjer, som forfatterne benyttede, men også en del af Jesu måde at kommunikere til folk på. Når Jesus udfordrer farisæerne ved at spørge: "Er det tilladt at frelse liv på sabbatten?" - så er det netop en dybt sarkastisk kommentar til deres eget forskruede syn på loven, ikke et reelt spørgsmål.

Humor er en menneskelig egenskab, vi ikke deler med dyrene. Ligesom vores tale, kreativitet, intelligens, frie vilje, osv.. Den hører altså til det privilegium at være menneske - og at være skabt i Guds billede.

Hilsen Lars.

Har Gud humor? - Bliver der spurgt.

Spørg Ham dog selv! Han er LEVENDE!
Hvorfor bliver vi ved med at spørge mennesker, som knap nok kender Ham?
Hvorfor bliver vi ved med at gå til alle mulige andre steder, for at finde svar?

Tal dog med Ham. Det elsker Han. Og du vil elske det selv.

Hans navn er Jesus Kristus. Han LEVER! Han er genopstanden.
Han kan tales med!

Prøv at bed denne simple bøn:
Kære Jesus Kristus. Tilgiv mig for al min skyld og alle mine synder. Jeg vidste ikke, at det er muligt at få svar fra Dig. Kom til mig lige nu og frels min sjæl. Hjælp mig, at høre Din stemme og leve, som Du vil, at jeg skal leve.
Fortæl mig, blandt andet, om Du har humor. Jeg ønsker at give mit liv til Dig og kende Dig. Skænk mig Din Hellige Ånd, så jeg må blive en discipel af Dig og leve, som Du vil. Jesus Kristus. Amen!

Og vent så bare og se.......! (eller høre.) Han vil svare dig!

Benny Alex: "Humor er en menneskelig egenskab – og, heldigvis for de fleste mennesker, findes den i rigt mål. Men så snart du vil overføre en menneskelig egenskab til Gud, skaber du Gud i dit eget billede."


Hvorfor kan vi ikke tilskrive Gud menneskelige egenskaber, når mennesker er skabt i Guds billede..? Det, Benny Alex skriver, giver anledning til dette spørgsmål.
Hvis man betragter Gud som noget virkelighedsfjernt, forstår jeg udmærket, at vi ikke kan tilskrive Gud menneskelige egenskaber. Men ifølge K.E. Løgstrup og andre skabelsesteologer er Gud alt andet end virkelighedsfjern. Løgstrup gør opmærksom på, at Gud altid er nær ved os, men det betyder ikke, at Gud er nær for os.
I skaberværket er Gud ikke til at komme udenom, idet den fysiske virkelighed altid har en metafysisk (betyder oversanselig) dimension. Hvem kan for eksempel se tyngdekraften. Vi kan kun se virkningerne af naturlovene, der i sig selv er metafysiske, altså oversanselige.
Positivismen, der kort fortalt går ud på, at virkeligheden kun består af det, der kan vejes og måles, har vænnet os til at se bort fra det metafysiske. Det er ikke humor, men det kan godt betragtes som latterligt, at såkaldte moderne og oplyste mennesker altid ser bort fra tilværelsens metafysiske dimensioner. Men jeg tror ikke, at Gud griner af den grund. Det er ikke latterligt, men tragisk, at mennesker ser bort fra Guds store visdom i skaberværket.
Hvis kristne tager missionsbefalingen alvorligt, ville det være en vigtig opgave at argumentere mod den positivistiske livsanskuelse. Dog er den moderne forkyndelse næsten blottet for kritik af positivismen. Det skyldes, at langt de fleste teologer er åbenbaringsteologer, der er en virkelighedsfjern teologi og derfor resulterer i en virkelighedsfjern forkyndelse.

Med venlig hilsen
F-86

Eller Satan, og det bedste er, at jeg er Jesus i knibe, noir!

Jonas Graversgaard, Denmark

Anne bliver spurgt: "Hvis du mener, Gud har en næse, er jeg sikker på, han også har humor" - Ja særlig hvis det er en papnæse! :O)

Ja, det må man håbe, at han har - for der er egentlig ikke ret mange mennesker der har det. Bortset fra fjollede grin over overfladiske, såkaldte, vittigheder?