Folk kan ikke klare de perfide angreb, de ufrugtbare diskussioner, hvor samme spørgsmål stilles i femogtredive forskellige variationer, uden at man kommer svaret eller baggrunden eller løsningen nærmere. Folk kan ikke forstå, at Folketingets formand igen og igen må irettesætte politikere, som uden hensyntagen til taleren på talerstolen sniksnakker og larmer og rumsterer i ét væk.

Det er da heller ikke så få lærere, der med skoleklasser på tilhørerpladserne i det høje ting har vendt sig væk i afsky ved tanken om, hvor svært det er at lære børn og unge god adfærd, respekt og agtelse for klassekammeraterne, når de voksne rollemodeller i form af politikere så tydeligt blæser på de selvsamme værdier.

Og dette er vel den væsentligste pointe: At vores børn og unge kan have stor gavn af at lære om folkestyret og den fri debat ved at overvære folketingsdebatter, læse avisernes debatindlæg og blogsidernes mangfoldighed af spændende meningsudvekslinger.

Vi skal respektere medmennesket
Men med et debatniveau, der minder mest om børnehavens sandkassefejder, er der vel ingen grund til at tro, at vores børn og unge får en højere agtelse for medmennesket end det, forældregenerationen er ophavsmænd og –kvinder til.

Vi skal til at tage os alvorligt sammen, så dialogen, samtalen og debatten kommer tilbage på sporet. Så meningsudveksling igen giver mening. Og som en én af tilhørerne ved debataften i Holsted svingede sig op til at sige, så er det vel ret beset også en kulturkristen pointe, at budskabet om næstekærlighed omfatter den agtelse og respekt for medmennesket der indebærer, at man taler nogenlunde pænt til hinanden. Selv om man sidder der bag skærmen.

Pernille Vigsø er cand.theol og gruppeformand for Socialistisk Folkeparti