Hold nu op med at kalde dem kunder. Der er ikke tale om en kunde, når et barn tvinges til sex. Skriv det, som det er: "Hendes første betalende voldtægtsmand var hendes 35-årige svoger."

Hvad angår at bryde kæden, vil jeg supplere Torr med at foreslå, at endnu vigtigere end at ændre på de økonomiske og sociale forhold er det at højne menneskeværdet - ændre menneskesynet.

De fattige familier er jo nemlig ikke "tvunget" til at sælge deres egne børn. De er presset til det, og kan utvivlsomt være hårdt presset; men jo større deres fornemmelse for menneskeværd er, desto bedre modstandskraft vil de have mod dette pres. (Jeg vil ikke dermed sige, at man af den grund ikke også skal gøre alt for at afhjælpe den sociale nød. Selvfølgelig skal man det. Man narrer bare sig selv, hvis man tror, det er tilstrækkeligt til at standse sådan en tradition.)
Læg mærke til, at det jo ikke er ALLE fattige lavkastefamilier, der sælger deres børn til prostitution. Nogle beskytter børnene mod dette overgreb, selvom det så betyder, at de selv må sulte eller dø. Omvendt er der (verden over) rige og velbjærgede folk, der mishandler deres børn. De sociale omstændigheder determinerer ikke mennesker. Det gør deres menneskesyn, især deres kærlighedsevne. Selv den fattigste og mest ydmygede kan være rig og fuld af kraft, hvad det sidste angår. Det siger jeg ikke som en romantisk abstraktion, men efter møder med mennesker, der intet ejede, og som var syge og plagede, og alligevel aldrig ville sælge deres børn. Dét gør man først, når der er gået noget galt på et mere fundamentalt plan end det sociale.

Hvis vi skal hjælpe, må vi være opmærksomme på dette. Man er nødt til at se i øjnene, at for at bryde devadasi-traditionen er der ikke kun en økonomisk og en social lænke at bryde, men også en religiøs. Troen på lavkasternes undermenneskestatus, og på, at man kan overhovedet tjene en gud gennem voldtægt af børn (eller omvendt - at en gud, der ønsker voldtægt af børn, er en gud, der er værd at tjene!), ligger - også - på det religiøse plan. Det er ikke bare noget tilsyneladende. Man bør derfor sideløbende med socialt hjælpearbejde målrettet sprede den indsigt, at "alle mennesker er bedre værd". Det vil i virkeligheden sige at missionere for sine egne holdninger, ja. Det vil sige at prædike værdier for folk. Men det må man tage på sig. For børnenes skyld.

Forresten er det heller ikke kun piger, der kan blive indviet til prostitution i hinduistisk religiøs sammenhæng, men børn af begge køn - drengene bliver ofte tilmed kastreret i den forbindelse. Man kan læse mere om det ved at søge på ordet "hijra".

Broby skrev:

Tak til Broby, der ikke blot som artiklens forfatter(e) lirer de sædvanlige materielle floskler af, men gør os opmærksomme på, at helt andre værdier er afgørende.

Det er dog et spørgsmål om det er "os", der skal tage os af denne problematik. Indien burde være i stand til at klare dette selv, så måske vi skulle nøjes med at opfordre Indiens regering til at tage sig af problemet.

Vi kunne jo så fokusere på vor egen grådighed, der både skaber fattigdom i andre dele af verden og fornedrer os menneskeligt.