“Vores eksistens er tæt forbundet med andres”

9. DECEMBER At være aktivt støttende, uselvisk og nyttig for mit medmenneske er det ultimative formål med mit liv, skriver debattør og aktivist Bashy Quraishy

Siden tidernes morgen har det meste af menneskeheden kæmpet med mange vanskelige spørgsmål såsom:

Hvad er meningen med livet?
Hvorfor er vi her?
Hvad er menneskets vigtigste opgave i livet?
Hvad sker der efter livets slutning?

I disse tider har de uopfyldte forespørgsler taget en ekstra dimension på grund af de hurtige forandringer i vores livsstil og fremgang i en ukontrolleret materialisme.

Oven i dette oplever vi en snigende sekularisme, som ikke kun har udfordret fundamentet for vores åndelige væsen, men også formået at så tvivlsfrø om idéen om en højere kraft, der velsigner os, og folks behov for at henvende sig til religionen for at søge trøst.

Der findes mange svar på det store spørgsmål
Spørgsmålet om, hvad meningen med livet er, kan besvares på mange måder. En religiøst indviet person kan forklare livet i form af vores hengivenhed til Gud og en forberedelse til det evige liv efter døden. Her er meningen med livet dybt blandet med de filosofiske og religiøse forestillinger om eksistens, bevidsthed og lykke.

Et alternativ til en kosmisk/religiøs tilgang kan anskue formålet med livet som opfyldelsen af et menneskes behov, alt efter omstændighederne og ens egen indsats samt opnåelse af den ultimative virkelighed.

At opnå succes gennem familie, børn, et godt job, penge, en kreds af venner og en magtposition i samfundet, og dermed en følelse af hellighed eller egenart.

Med andre ord har menneskelivet en række af funktionelle formål. De fleste mennesker følger deres basale instinkter, mens andre mennesker bekymrer sig om den dybere mening med livet.

Vi har et højere formål
Mellem disse to trossystemer opstår mange andre emner såsom symbolsk betydning, værdi, formål, etik, godt og ondt, fri vilje, forestillinger om Gud og Guds eksistens, sjælen og livet efter døden.

Jeg tror, at mennesker er sat på denne planet med et højere formål for øje. Det vil være en total tomhed - indeni og udenfor - hvis nogle holder fast i den teori, at vi er resultatet af en tilfældig udvælgelse, hvor livets mening er at blive født, spise, drikke, sove, arbejde, vokse op, blive gammel og dø.

Vi kan ikke løbe fra det faktum, at vi er her, og jeg tror ikke, at det er af simple årsager, men for at vores væsen kan opnå en højere tilstand ved at hjælpe og støtte vores medmennesker.

Næstekærlighed er ikke blot en religiøs kommando
Alle religioner og moralske koder giver os fingerpeg om, at vores eksistens er tæt forbundet med andres. At betjene menneskeheden med en lille gerning, en storslået gestus eller blot dele et smil er mere værdifuldt end at opfylde en slags religiøs kommando.

Som en ikke-religiøs, men dybt spirituel person har jeg forsøgt at leve mit liv på mange forskellige måder, men er endt med den konklusion, at det at være aktivt støttende, uselvisk og nyttig for mit medmenneske er det ultimative formål med mit liv.

Jeg har baseret hele mit politiske arbejde på denne enkle bevidsthed, og det har givet mig en enorm glæde og fred i hjerte og sjæl.

Menneskets liv er som en flod
Jeg ved nu, at det at være er kilden til selve livet - ikke starten eller slutningen. Det er ligesom en flod. Det starter oppe i himlen. Det falder ned i bjergene, og det dannes i form af små vandløb, der farer mod dalen for at møde hinanden, for at dykke med hinanden, for at smage hinandens væsen.

Livets rejse fortsætter. Floden udvides. Der akkumuleres masser af viden. Det udvider sig. Det skal sprede sig, så dens anvendelighed kan komme op til overfladen og ikke opholde sig skjult i de skumle dybder. Floden fortsætter med at flyde over for sin mor, havet. Hvert øjeblik af livet vender tilbage med det dyrebare vand af floden og dens universelle cirkel af fødsel.

Den eneste forskel mellem floden og os er, at vi er ved at lære at tænke, vente og meditere og også fungere, mens floden har passeret dette stadium.

Et mini-paradis på jorden er nødvendigt
Da livet er den største gave, naturen har givet os, bør vi ikke spilde det, men leve dets potentiale fuldt ud, til vi når dertil, hvor afstanden er udskiftet med en ægte bekymring for hinandens trivsel, og hvor folk ikke er bange for at elske og vise hengivenhed.

Når tomhed er erstattet med omsorg, og når mennesker ikke er bange for at tage en chance og lade de andre leve deres liv. Det lyder måske som en kliché eller endda en model af paradis på jorden.

Under alle omstændigheder kan mennesket kun gavne, hvis det dirigeres væk fra den gamle bane, der har givet os dårlige vaner med konkurrence, grådighed, konflikter, krige og splittelse. Dette er, hvad jeg ville kalde helvede på jorden.

Jeg er overbevist om, at før vi udtrykker et ønske om at komme ind i det himmelske paradis, som ingen af os har set, er vi nødt til at skabe en mini-model af himlen her på jorden.

Desværre er vores tilstedeværelse på denne planet mere og mere rettet mod helvede, derfor fortjener vi ikke paradis. Det er vores vigtigste test, som vi ikke har råd til at dumpe. Det gælder for os alle - religiøse, ikke-praktiserende, sekulære, ateister og alle andre midt imellem.

Bashy Quraishy
Debattør, aktivist og foredragsholder