“Gud vil ind i denne verden”

17. DECEMBER Nåden er Guds skønheds genskin på menneskets ansigt. At det lys, lyset fra det himmelske møde er menneskelivets mening, skriver den katolske præst Jesper Fich

Hvis kirkefaderen Anastasios (300-tallet) skulle svare på spørgsmålet om, hvad meningen med det menneskelige liv var, så ville han utvivlsomt have henvist til sin maxime: Gud blev menneske, for at guddommeliggøre mennesket.

Hvad Kristus er af natur, det bliver vi gennem adoption, siger en anden kirkefader – Johannes af Damaskus (cirka år 750 efter Kristus).

Menneskets bestemmelse
Gud og menneske – sammen – altid. Det er menneskets sidste og egentlige bestemmelse. Men endnu er den virkelighed kun tilstede som et daggry, som de første striber af morgenens lys.

Jomfru Maria er adventstidens mor
Det er det lys, jeg ser på Jomfru Marias ansigt, i Antonella da Messinas (1430-79) billede af bebudelsen. For det er et billede af bebudelsen, selvom man ikke ser englen, som andet end genskinnet på Marias ansigt, som derfor stråler.

Maria er adventstidens mor, svanger med 'morgenlyset' – 'solopgangen fra det høje', som kommer mennesket i møde. Også derfor lyser hendes ansigt. Thomas Aquinas taler om nåden som Guds skønheds genskin på menneskets ansigt. At det lys, lyset fra det himmelske møde er menneskelivets mening.

At genkende sig selv i Jomfru Maria
Det fascinerer mig, at kunstneren har bestræbt sig på, at Maria ligner en hvilken som helst anden køn siciliansk pige fra sin samtid.

Men det er hans budskab: vi skal kunne genkende os selv i Maria. Gud vil ind i denne verden, og han kommer det igennem mennesker. Giver det mening? Jeg håber det. Alternativet må vist hedde meningsløshed.

God advent, glædelig jul.

Jesper Fich er katolsk præst