Bibehold civilregistrering i kirken, men udvid den, således at andre juridiske enheder og trossamfund kan få lov til at registrere, skriver tidligere formand for Islamisk Trossamfund Kasem Said Ahmad 

Flytning af civilregistrering fra folkekirken til en anden instans, for eksempel Borgerservice i de forskellige kommuner eller til de forskellige godkendte trossamfund, er et nyt gammelt problem.

Undersøger man det grundigt, så vil man opdage, at der en række forskellige spørgsmål og tanker knyttet til dette problem, alt afhængig hvilken trosretning man tilhører.

For at gøre problemet mere håndgribeligt, er man nødt til at starte med at konstatere, at civilregistrering har været administreret i de forskellige instanser, som der er tale om, altså folkekirke, kommune, og anerkendte trossamfund i Danmark.

Så det monopol som der bliver snakket om, at Folkekirken har, eksisterer ikke i virkeligheden. Og faktisk foretages civilregistreringen på kommunen i Sønderjylland, hvorimod det foretages i folkekirken i resten af landet.

Der er ikke noget juridisk problem med at flytte rundt på placeringen af registrering men tværtimod kan placering foregå forskellige steder samtidig.

Hvorfor er det kun folkekirkemedlemmer, der skal betale?
Argumenter, som har været for og imod placering i folkekirke går ud på at vi som borgere ikke alle sammen er medlemmer af folkekirken og ikke er kristne, vi har en anden trosretning eller er ateister, og kirkebygningen er ikke neutral; kirken udtrykker en holdning og formidler kristendommen på en ganske særlig måde, altså den har en forkyndende opgave. Så en henvendelse til kirken vil være diskriminerende over for nogle.

Og når registrering foregår i folkekirken for alle, hvorfor er det så kun folkekirkens medlemmer, der skal betale for civilregistreringen? Hvorfor skal frikirkemedlemmer, ateister, jøder, muslimer, hinduer og andre ikke-folkekirkemedlemmer fritages?

Civilregistreringen hører naturligt hjemme i Folkeregisteret og bør betales via kommune- og statsskat. Hvorfor er det alene folkekirkens medlemmer, der skal betale for det administrative arbejde, der er forbundet med, at flere tusinde danskere efter at have konsulteret numerologer – eller af andre grunde – ønsker deres navn ændret?

Civilregistrering bør kunne effektiviseres
At placere registrering i kommunerne vil løse problemet for de personer, som føler sig diskriminerede, men vil ikke løse alle problemer. Selvom registrering foregår i folkekirken, kan man i dag undvære at henvende sig til kirkekontoret ved at ringe til kirkekontoret. Men også her er der nogen, der bliver stødt, hvis deres fødselsattest eller dødsattest skal stemples med et kirkestempel.

Jeg vil nævne et problem, som muslimer og jøder har med registrering af de afdøde i folkekirken. Når en muslim dør, skal bedemanden henvende sig til kordegnekontoret for at kunne få stemplet dødsanmeldelsen og får tilladelse til at jordfæste den afdøde.

Som muslim ønsker man som alle andre en værdig død og en bestræbelse på at følge muslimske forskrifter, hvad angår begravelsen som skal foregå så hurtigt som muligt.

Når kordegn og kirkekontoret har lukket på nogle helligdage og om lørdagen og søndagen, så er det næsten umuligt at begravelsen kan foregå hurtigst muligt. Man er nødt til at vente, indtil de åbner, først da kan de nødvendige papirer stemples og jordfæstelsen tillades. Familien er først lettede, når den afdøde ligger begravet.

Vi ønsker en mere liberal registrering
Hvordan kan de her problemer løses over for disse bestemte grupper og trossamfund? For at vi kan imødekomme alle ønsker, er vi nødt til tage hensyn til alle bekymringer og problemer på en seriøs måde.

Vi i Det Islamiske Trossamfund vil gerne have en mere liberal politik på dette område og mere frihed til at vælge, hvor registrering skal foregå. Man bør selv kunne vælge, hvor registrering skal foregå i sin egen menighed, i godkendte trossamfund eller i Borgerservice i de forskellige kommuner.

En sådan ordning vil kunne gøre såvel religiøse som ikke religiøse mennesker tilfredse.

Så bibehold ordningen i kirken, men udvid den, således at andre juridiske enheder og trossamfund kan få lov til at registrere. Og rent teknisk er det slet ikke noget problem at implementere, da virksomheder og foreninger kan få NemID, digital signatur, og registreringen forgår et centralt sted på nettet.

Man skal kigge på det som 'både og' ikke 'enten eller.' Med den løsning tilgodeser man alle henvendelser samt skaber udvikling i samfundet. Der bliver også en ligeberettigelse mellem forskellige religiøse samfund i Danmark.

Kasem Said Ahmad
Tidligere formand for Islamisk Trossamfund og medlem af medie - og politikudvalget